Alle tiders fodboldgud
Pelé
For to år siden kom filmen Birth of a Legend om Pelés liv. Den fortæller historien om drengen fra den fattigkvarteret, som hverken havde råd til bold eller støvler, men som sparkede til at, hvad der kunne trille, vandmeloner, mangofrugter, sokker udstoppet med papir eller klude og formet til bolde – hvad som helst. Edson Arantes do Nascimento blev født i landsbyen Tres Coracoes (tre hjerter) den 23. oktober 1940. Den første elektriske pære netop var kommet til landsbyen, da han kom til verden, og hans forældre ville ære opfinderen af den ved at opkalde deres søn efter ham, men de glemte et i og drengen kom derfor til at hedde Edson.
Edson voksede op i et fattigt, men kærligt hjem. Hans far havde selv spillet fodbold, og Edson udviklede allerede tidligt sin passion for at spille bold. Som 11-årig blev han opdaget af en af tidens store brasilianske fodboldspillere, Waldemar de Brito, der kunne se en kommende stjerne i den lille fyr, som mestrede bolden på ekvilibristisk vis.
Da Pelé var 14 år, spillede han i Bauru Athletic Club, og som kun 15-årig skrev han kontrakt med Santos, en klub, han forblev tro mod helt frem til 1974. Som 16-årig var han allerede en myte, og som 17-årig blev han udvalgt til at være med til at genvinde verdensmesterskabet for sit mægtige, foldboldelskende fædreland, som havde mistet det nogle år forinden.
VM 1958
Som den yngste landsholdsspiller – og den rekord holder den dag i dag – rejste han med truppen til det kolde fjerne Sverige, hvor mesterskabet blev afholdt. Men det brasilianske landshold skulle et par kampe ind i turneringen, før han fik lov til at spille. Brasilien havde ikke spillet særlig godt i de to første kampe, og derfor valgte træneren Vicente Feola at sætte to nye spillere ind i den afsluttende gruppekamp mod Sovjetunionen. Den ene af dem var Edson Arantes do Nascimento fra Santos. Og så ændrede tingene sig.
Brasilien vandt 2-0, og i semifinalen slog de Frankrig 5-2. Pelé scorede tre af målene. Finalen mod Sverige blev et af Pelés allermest gyldne øjeblikke. Han scorede to ud af fem brasilianske mål, det ene af dem et uforglemmeligt og fuldkommen guddommeligt mål, som ingen brasilianer nogensinde glemmer.
Brasiliens redningsmand
Pelés præstation bestod ikke kun i at score to fantastiske mål i finalen, han helede Brasilien efter et sår, der næsten kan sidestilles med den såkaldte sårfeber efter Danmarks nederlag i 1864, hvor vi mistede Sønderjylland. I Brasilien er fodbold en af de vigtigste nationale sammenhængskræfter, og Brasilien var værtsnation, da der skulle spilles om verdensmesterskabet i 1950. Der var ikke blevet afholdt verdensmesterskaber siden 1938, fordi 2. Verdenskrig havde stået i vejen, men nu skulle det ske, og Brasiliens hold tævede alt og alle. I slutrunden bankede de Sverige af banen med en 7-1-sejr, hvorefter Spanien blev udklasseret 6-1. Så der var ingen tvivl, Brasilien skulle vinde, det var uomtvisteligt, de var jo verdens bedste. Men sådan gik det ikke, Uruguay vandt overraskende 2-1.
I 1958 lå chokket over Uruguays sejr stadig som et lammende traume over landet. Ville det lykkes Brasilien at blive verdensmestre igen, eller stod nederlaget i vejen for en sejr? Pelé var den yngste på holdet, og der havde været stor diskussion om han overhovedet skulle med.
På Brasiliens landshold var der et ønske om at spille i europæisk stil, og det var ikke en stil, Pelé brød sig om. Han havde sin egen frie stil, nogen har kaldt det samba-fodbold, men striden var endt med, at han var kommet med på holdet – til alt held for Brasilien.
Ginga style
Pelé var rejst med til Sverige som ung og ukendt, og han vendte hjem som en af sportens allerstørste stjerner og en folkehelt i sit hjemland, og alle små drenge i verden øvede sig nu på at blive god til hans stil. Det, som sportsjournalisterne kaldte sambafodbold, er i virkeligheden ginga, en særlig spillestil, der bygger på de samme brasilianske traditioner som samba og den dansante kampsport capoeira, en stil fuld af kreativitet, koreografi, rytme og overraskelser. Lige dele sport og kunst, hvor kunsten blandt meget andet består i at holde kontrol over bolden i de vildeste driblinger.
Pelés mål er god underholdning. Blandt hans mere end 1200 mål er den første scoring i VM-finalen mod Sverige et af de mest mindeværdige, men han er selv mest stolt over sin scoring i en kamp mellem Santos og Juventus i 1959, hvor han, 18 år gammel, holder bolden i luften hen over hovederne på tre Juventus-forsvarere for derefter at heade den i nettet.
Tre gange VM
Ved verdensmesterskabet i Chile i 1962 var han naturligvis også med, men hans indsats blev kortvarig. Efter en forrygende start blev han så skadet, at han ikke kom på banen mere i turneringen, men han var med til at sikre Brasilien mesterskabet endnu engang. Og otte år senere gentog han succesen og gjorde det, ingen anden spiller havde gjort før ham: Han vandt VM for tredje gang. Mere end 100.000 tilskuere så til, da han scorede kampens første mål mod Italien. Og han lagde op til kampens sidste mål, hvor Carlos Alberto hamrede bolden i nettet.
Pelés udnævnelse som verdens bedste fodboldspiller var cementeret. Han spillede trofast for Santos frem til 1974, og den dag i dag afholder klubben den årlige ”Pelé-dag”. Det er den 19. november, datoen, hvor Pelé scorede sit mål nr 1000.
Pelé havde tænkt sig at stoppe efter at have forladt Santos, men i 1975 ændrede han mening og blev frontfigur i New York Cosmos, hvor han spillede i tre sæsoner, blandt andet sammen med den tyske fodboldstjerne Franz Beckenbauer, og fik USAs øjne op for fodboldspillet. Den 1. oktober 1977 spillede Pelé sin sidste officielle kamp, en opvisningskamp mellem New York Cosmos og hans gamle klub Santos. Blandt tilskuerne sad hans familie og en række berømtheder, deriblandt boksestjernen Muhammad Ali, for at se fodboldens gud score sit sidste mål.
Livet efter fodbold
Pelé modtog store hædersbevisninger for sin indsats på fodboldbanen, og han har brugt sin status til at hjælpe mennesker i trang og nød og kæmpe for rettigheder til fattige i hele verden. Hans store sociale engagement har ført til en ihærdig indsats i forskellige organisationer, blandt andet UNICEF, som gav ham en international fredspris i 1978. I 1990erne var han i en årrække Sportsminister i sit hjemland, men kom til kort i sin kamp mod den omfattende korruption, der desværre også er en del af Brasiliansk fodbold.
I 1999 blev Pelé kåret til århundredets atlet af den Internationale Olympiske Komite. Samme pris modtog han af det franske medie L'Equipe og nyhedsbureauet Reuters. I 2000 kårede BBC ham til Århundredets Sportsmand. I 1997 blev han udnævnt til Knight Commander of the Order of the British Empire. Og i 2005 blev han udvalgt til H.C. Andersen ambassadør i anledning af den danske digters 200-årsdag.
I 2016 afholdt sygdom Pelé fra at tænde den olympiske flamme, og i dag er det 77-årige foldboldikon svækket og må hyppigt en tur på hospitalet. Men han brænder stadig for sporten, og hans seneste officielle optræden var i december sidste år Moskva ved lodtrækningen til dette års VM. Ved den lejlighed var Pelé i kørestol.
Pelé – mere privat
Pelè har ikke fodbolden fra fremmede. Hans far spillede også fodbold. Joao Ramos do Nascimento, også kaldet Dodinho, havde spillet for en række små klubber, men havde måttet opgive spillet på grund af en knæskade. Han var både far og mentor for sin talentfulde søn. Når man ser filmen Birth of a Legend er man ikke i tvivl om, at forældrene har en stor del af æren for både Pelés succes og hans måde at håndtere den på. Det var været et kærligt hjem, som har givet ham det rygstød, der skal til for ikke at blive offer for berømmelsens mange fristelser. Selv har Pelé været gift tre gange. Hans første ægteskab var med Rosemeri dos Reis. De blev gift i 1966 og fik to døtre. Ægteskabet holdt indtil 1982, hvor han indledte et forhold til den purunge model Xuxa, som han hjalp til en karriere.
I 1994 giftede han sig med psykologen og gospelsangeren Assira Lemos Seixas i kystbyen Recife. Sammen fik de tvillingerne Joshua og Celeste. For snart 2 år siden, i juni 2016, giftede Pelé sig så med sin nuværende hustru, Marcia. Inden da havde de været kærester i seks år, og i modsætning til brylluppet med Assira, der var stort og hvor der var politibevogtning, var hans seneste bryllup en lille, fredelig religiøs ceremoni i Guaruja i Sao Paolo.
Navnet Pelé
Der er flere versioner af oprindelsen til Edson Arantes do Nascimentos kælenavn Pelé, som han for øvrigt i mange år var meget ked af. En af versionerne går ud på, at han som dreng stod på mål og gerne ville være som sin yndlingsspiller, en målmand ved navn Bilé, men at han ikke kunne udtale dette navn rigtigt. Han sagde i stedet Pelé, og det drillede de andre drenge ham med – og han slap aldrig af med øgenavnet. Det var først, da han fandt ud af, at Pelé er det hebræiske ord for mirakel, at han godtog navnet.
Fakta
Navn: Edson Arantes do
Nascimento
Født: 23. Oktober 1940 i Tres
Coracoes i Brasilien
1956-1974: Santos
– 1115 kampe, 1088 mål
1975-1977: New York
Cosmos 107 kampe, 64 mål
1957-1971: Brasiliens
landshold: 91 landskampe,
77 mål