Galop med stil

Startskuddet lyder, og fuldblodshestene farer frem fra startboksen, mens spændingen blandt tilskuerne stiger. Stemningen på Nordeuropas smukkeste galopbane er høj.

Klampenborg Galopbane

Galopbanen i Charlottenlund er en af europas smukkeste baner.

Klampenborg Galopbane har ligget smukt ved Dyrehaven i den såkaldte Ordrup Mose i mere end 100 år og har tiltrukket hele det mondæne københavnske publikum . Det er den eneste danske bane, hvor der udelukkende afvikles galopløb. Beliggenheden ved Dyrehaven og de oprindelige bevaringsværdige bygninger, er medskyldige i kåringen som Nordeuropas smukkeste og til at give banen en helt særlig aura.

På Derbydagen er der trængsel ved paddocken, indhegningen, hvor hestene præsenteres før løbet. Senest 20 minutter inden løbet skal hestene ud i paddocken. Til stede er løbets nøglepersoner: ejere, jockeys, trænere, og staldpersonale. De sidste taktiske overvejelser gøres. Og rundt om flokkes spillerne. Hestene studeres grundigt. Er ham der mon en vinder, eller er han lige lovlig nervøs? Kunne den sorte være løbets dark horse? Der vurderes og spekuleres. Indsatserne gøres, hestene placeres i deres startbokse og så lyder startskuddet.

Spændingen er formentlig allerstørst i ejerkredsen – her er investeringen størst, og der er meget på spil. Alene pladsen i startboksen koster omkring 20.000 kr. Hertil skal lægges et helt års dyr og benhård træning foruden prisen for selve hesten og dens daglige røgt og pleje, dyrlæge o.s.v. Og der er det ene skud i bøssen, når de treårige fuldblodsheste farer ud af startboksen og løber det bedste, de kan. Tre år er nemlig en meget vigtig alder for en væddeløbshest. Det er der, den har sin eneste mulighed for at finde et derbyløb.

Gamle traditioner

Galopderby stammer fra England, hvor det opstod i 1700-tallet, og traditionen for hestevæddeløb nåede hurtigt Danmark på initiativ af Christian den Syvendes engelskfødte dronning Caroline Mathilde. Det var kongens livlæge Struensee, der organiserede løbene, som efter henrettelsen af Struensee i 1772, imidlertid blev forbudt. Galopsporten vandt dog igen indpas herhjemme i 1820erne, og siden er der blevet afholdt regelmæssigt tilbagevendende galopløb flere steder i landet, blandt andet i det, vi i dag kender som Fælledparken, men som dengang gik under navnet Nørre Fælled.

I sidste halvdel af 1800-tallet opstod en ny tendens, da det velhavende københavnske borgerskab fik smag for at tage på udflugt op langs Øresundskysten. Der var nu kommet en forening, Galop Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme, og det besluttedes at flytte væddeløbene til Eremitagesletten, hvor det første væddeløb blev afholdt 16. juni 1870. Løbene var mondæne begivenheder. Der blev opstillet tribuner, de kongelige, adelen og det højere borgerskab ankom i hestevogne, og kronprinsen var dommer. Løbene blev afholdt på Eremitagesletten frem til 1909, hvor Ritmester Clauson-Kaas fra Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme tog initiativ til at etablere Klampenborg Galopbane.

Siden 1910 er der blevet afholdt Derby på Klampenborg Galopbane.

Åbningen

Den 5. juni 1910, på Grundlovsdag, åbnede den nye bane. Det var den danske arkitekt Knud Arne Petersen, som tegnede bygningerne til væddeløbsbanen. Han var også direktør for Tivoli og har blandt andet tegnet Det kinesiske tårn (i dag Det Japanske Tårn) og Nimb. Samtidig med banens åbning indførtes et reglement efter engelsk forbillede. Derbyerne, der havde ligget stille i nogle år, blev nu genindført under navnet Skandinavisk Derby. Meget passende blev det første Derby vundet af banens stifter, Ritmester Clauson-Kaas's hest med det lige så passende navn Klampenborg. Siden da er der hvert år blevet afholdt Derby på Klampenborg Galopbane, og alle vindere har fået et skilt sat op på hovedtribunen med årstal, hestens navn, ejernes væddeløbsfarver, træner og jockey. I 1920erne oplevede sporten en stor fremgang. Københavnske familier tog på skovtur til Ordrup Mose for at beundre de smukke fuldblodsheste og måske vinde lidt ekstra penge på totalisatoren. Foreningen til Den Ædle Hesteavls Fremme importerede heste fra England, og snart var der mange heste i træning.

Gennem årene er der kommet nye tribuner til og et speakertårn, hvorfra blandt andre den legendariske løbskommentator Henrik Leth talte. Hans stemme var kendt af de fleste, ikke mindst efter at Thomas Eje havde lavet et fremragende parodi i et Linie-3-show.

Galopbanen nedbrændt

I 1998 blev Galopbanen ramt af en voldsom brand. Hovedbygningen med cafeteria, totalisator, udendørs ståtribune og speakertårn nedbrændte totalt. Der skulle bygges nyt, og det blev de anerkendte arkitekter Dissing og Weitling, der blandt andet havde tegnet Storebæltsbroen, som fik opgaven. Resultatet blev 1400 funktionalistiske kvadratmeter i glas og træ, moderne men i overensstemmelse med Skovog Naturstyrelsens strenge krav. Farven er stadig den svensk-røde, der også kendes fra portene ind til Dyrehaven. Den nye tribune har en 50 meter lang glasfacade med udsyn til væddeløbsbanen. Der er café og restaurant og alle tænkelige publikumsfaciliteter og dertil en små 200 m2 stor terrasse med udsigt til paddocken. Den nye tribune spiller sammen med de elskede gamle bygninger som Den Kongelige Tribune, Racing Club og Owners & Trainers Lounge.

Nyt liv til den gamle bane

2014 åbnede Klampenborg Galopbane efter en omfattende restaurering. Nye investorer er kommet til, og nye partnerskaber er indgået, og Nordeuropas smukkeste galopbane har fået en ny visuel identitet. Der er oplevelser året rundt for hele familien og stedet fungerer som venue for bred vifte af kulturelle aktiviteter. Traditionerne holdes i hævd med de fem store klassiske galopløb: Mowerinaløbet (1000 Guineas), 2000 Guineas, Dansk Oaks, St. Leger og selv- følgelig Dansk Derby.