Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Sportrideklubbens Hubertusjagt 2018

Søndag d. 4. november 2018

Om Hubertusjagten

Hubertusjagten er en symbolsk videreførelse af de gamle parforce-jagter, som Dyrehaven oprindelige er anlagt til. Her lod man hunde støve ræven op og intet var fastlagt på forhånd. I dag er der ingen jagthunde, ruten er planlagt og ræven erstattet af to erfarne ryttere med rævehaler på deres røde jakker. Dyrehaven er i 2015 optaget på UNESCOs liste over verdensarv på grund af det enestående stisystem, som blev anlagt i 1680’erne af Christian V. Formålet med de stjerneformede veje var, at kongen kunne have udsyn over vildt, hunde og jægere i forbindelse med parforcejagt som nutidens jagtridning er en direkte videreførelse af.

Stream Hubertusjagten online her: www.hubertusjagt.dk

Hubertusjagt

Til lands, til vands og i luften

Hubertusjagten er cirka 11 kilometer lang og tager halvanden time. Undervejs passerer rytterne både opbyggede og naturlige forhindringer, som er indbydende for hesten. Ruten går gennem Ulvedalene og omfatter udspring ved Sandskredet og en tur gennem Magasindammen. Selve jagten afsluttes, som noget særligt denne dag, med et opløb for den gruppe ryttere, som har kvalificeret sig hertil. Opløbsstrækningen går ad den gamle galopbane fra Hjortekær med målet nord for slotspladsen.

Hubertusjagt
Hubertusjagt

Hubertusjagtens roller

Alle ryttere er klædt i flotte, røde jakker med sort krave samt hvid skjorte, hvide ridebukser og hvide handsker – en særlig dansk tradition. Jagtens øverste myndighed er master, som bærer en høj stiv hat og rider et stykke efter de to ræve. Rytterne må ikke overhale Masteren, som bestemmer jagtens tempo. Bagerst i feltet rider Bagmaster, som sørger for at alle følger trop. Hubertusjagten adskiller sig fra årets andre jagter ved at slutte af med et 800 meter langt kapløb. Den hurtigste rytter, som passerer målet, vinder Hubertusjagten. Jagtens vinder modtager Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys Ærespræmie ved Eremitageslottet.

Shop the story