Emil Lyng
Emil er glad, rar, fornuftig, god og ærlig. Han er ærlig, når han i interviewet herunder fortæller om sit liv, og de konsekvenser og muligheder det har ført med sig, at være så god til fodbold, som han er. Han er ikke prangende i sin opførsel, han er ikke arrogant. Han startede dagen med at give sin gamle skolesekretær et kæmpe knus - godt 15 år efter, han stoppede på Aalykkeskolen. Han fandt sig selv mellem alle de andre børn på skolefotoet fra skolegården. Emil er Emil, og livet som fodboldspiller har ikke besmittet ham med storhedsvanvid og forvrængede forestillinger om tilværelsen. Tværtimod. Han har formået at holde fast ved det, som er vigtigt for ham. Sin familie, sin kone og senest sin søn. Læs med herunder hvor Emil åbenhjertet og ærligt fortæller sin historie.
Hvordan har du håndteret ansvaret overfor først din familie og senere din egen lille familie i forbindelse med dine hyppige klubskifter?
“Det er klart, at ansvaret før og efter man får børn er vidt forskelligt, dog har jeg ikke haft de store bekymringer ved mine beslutninger. Mine forældre og søskende har altid været glade og stolte over min tilværelse som fodboldspiller, og de har selvfølgelig besøgt mig stort set alle de steder, jeg har været. Det har betydet meget, når der skulle træffes beslutninger. Min kæreste har flyttet med mig rundt siden 2010. Jeg har kæmpe respekt for, at hun opgav sin tilværelse i Danmark dengang og bare er fulgt med siden. Alting ændrer sig som sagt, når man får børn, dog er han endnu ikke så gammel (to), så han bliver ikke belastet af at flytte rundt.
Tværtimod føler vi, at han har udviklet sig helt vildt, specielt bare det seneste halve år vi var i Skotland. Han taler engelsk halvdelen af tiden derhjemme. Det kan blive en kæmpe gevinst på sigt.”
Vi talte lidt om tanken omkring ‘den hele fodboldspiller’. Kan du sætte flere ord på det? Jeg tænker især på forholdet mellem livet som fodboldspiller kontra venner, familie og det at holde holde benene på jorden?
“Jeg er fra Kolding, så jeg mener bestemt at jeg altid har haft benene på jorden. Nogle har måske en anden mening. Det er klart, når man som fodboldspiller får lidt flere penge, end man er vant til og en del fritid, så bruger man også flere. I hvert fald i mit tilfælde. Jeg har stadig kontakt med nogle af mine gamle gutter fra Kolding, i hvert fald dem der har vist, at de var rigtige venner, når det gik mindre godt og ikke bare da jeg blev solgt til Lille og ændrede “livstil”. Jeg tror også de og min familie har været med til at holde mig nede på jorden. Det er klart, jeg fik en hård og hurtig start på min pro-karriere ved at blive solgt til Lille i en alder af 18. For jeg har i den grad også sagt fra til mange ting derhjemme ved at tage til udlandet. Det har siddet i mig nogle gange, at man savnede det derhjemme og derfor blev begge ben på jorden. Jeg er familiemenneske med det største F du kan finde.”
Kan du sætte nogle ord på dine største oplevelser som ungdomspiller og senere som professionel?
“De største oplevelser som ungdomsspiller har været at træne fast med Kolding IF’s daværende 1. Divisions hold som 15 årig og senere at vinde DM bronze med AGF som u19 spiller. Som senior-spiller står titlerne klart højest på listen over oplevelser men også min debutkamp for Lille ude mod Lyon to måneder efter jeg kom til klubben. 19 år, 45.000 mennesker på stadion, spillede mod spillere som Juninho, Fabian Grosso og Karim Benzema. Det var der nogle, som skulle have fortalt mig, at jeg skulle have haft et par ekstra underbukser med!”
Kan du huske hvornår du tog beslutningen om at gå professionel? Og hvilke tanker du gjorde dig om konsekvenserne af det valg i form af afsavn, nye lande, udfordringer, glæder, sorger, muligheder, fremtid osv?
“Jeg har spillet fodbold siden jeg var lille, men da det blev lidt mere seriøst som 11-12 årig i Kolding IF, gik det måske op for mig, at det var en drøm. Da jeg var 16 fik jeg henvendelser fra nogle danske Superligaklubber, som ville have mig ind i deres ungdomssystem. Jeg valgte AGF og droslede ned på skolen for derefter at droppe skolen og blive fuldtid. Så der var det helt sikkert en beslutning jeg tog.
Da jeg tog til udlandet, blev det rigtig seriøst. Det er klart i en alder af 18, tænker man ikke på det derhjemme, når man får et tilbud fra en stor klub i Frankrig. Det er kommet med tiden, for jeg er gået glip af rigtig mange ting. Derimod har det selvfølgelig også båret frugt at jeg har haft tre sæsoner i Lille inkl. titler som vinder af det franske mesterskab og Coupe de France. Det står på mit CV, og det er noget jeg er meget stolt af at have oplevet. Derudover at have spillet sammen med spillere som Eden Hazard, Pierre Emrick Aubameyang, Gervinho m.fl.”
Hvor har du været gladest og mindst glad for at bo? Og hvorfor selvfølgelig?
“Det er svært at sige, hvor jeg har været gladest for at være. I min første tid i udlandet var jeg rigtig glad, fordi jeg var så ung og lærte så meget, både på og udenfor banen. Men også min tid i Esbjerg FB var rigtig god sportsligt med Europa League og pokaltitel. Dog kan jeg hurtigt sige at Island ikke var noget for mig. Hverken min familie eller jeg trivedes deroppe. En lille by, langt fra alting og ingen besøg da det var alt for dyrt og langt væk. Fodboldmæssigt var det egentlig ok, da jeg fik scoret en del mål og fik bevist at jeg stadig kunne spille fodbold efter et svært halvt år i Silkeborg."
Har du en sjov anekdote, som du kan dele med os?
“En sjov anekdote fra min tid i Lille. Lille ligger i Nordfrankrig tæt på ærkerivalerne Lens. Der var engang, jeg kørte med Rio Mavuba (daværende anfører) ind til byen for at spise. Han kørte ret meget for stærkt og blev stoppet af politiet. Han tog meget let på det og sagde, det ikke var noget problem. Politiet bankede på ruden og bad ham vise sit kørekort. Da de ser, det er ham, står de bare og nærmest venter på at han fra bagsædet hiver en spilletrøje frem, skriver en autograf på den og så vinker de ellers farvel og ønsker os en god aften. En anden situation, hvor jeg kører med Adil Rami, sker det samme. Vi bliver stoppet, fordi han kørte ret meget for stærkt. Han er helt rolig og siger det samme til mig som Rio gjorde, “Ingen problem”. Han læner sig om mod bagsædet for at finde en spilletrøje, samtidig med han ruller vinduet ned. Det viser sig så bare at den her betjent er Lens-supporter, altså ærkerivalerne. Så han får hurtigt pakket trøjen sammen og smidt væk, får stukket en pæn bøde i hånden og så blev den aften knap så god.”
Kan du sætte et 5-aside drømmehold for os? (nulevende og døde)
Mit 5-Aside hold; Neuer, David Beckham, Eden Hazard, Zlatan Ibrahimovic, Ronaldinho (evt. Emil Lyng istedet for Ronaldinho).
Og her slutter vores interview med Emil Lyng, den gode dreng fra Kolding.