Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

De bedste fodboldspillere gennem tiden

At skulle vælge de bedste fodboldspillere nogensinde føles lidt som at stikke hånden ind i en hvepserede. EN UHYRLIG SVÆR OPGAVE, DER VIL FÅ FØLELSERNE I KOG RUNDT OMKRING I FLERE HJEM. Vi har gjort et forsøg, og flere vil sikkert savne navne som Zico, Paolo Maldini,Ronaldinho, Lev Yashin, Eusebio eller Cristiano Ronaldo. Men igen, det er ikke nemt kun at give plads til 7 navne.
Fodbold

Pelé, Brasilien

‘The King’

Edson Arantes Dos Nascimento, i folkemunde kendt som Pelé, betragtes af mange fodboldkommentatorer, tidligere spillere, nuværende spillere og fodboldfans i almindelighed at være den bedste spiller nogensinde. Pelé er den mest succesfulde ligamålscorer i verden med 541 ligamål. I alt er Pelé noteret for 1281 mål i 1363 kampe og optræder i Guinness World Records for flest scorede mål i fodbold. I 1999 blev han kåret som ’World Player of the Century’ af International Federation of Football History & Statistics (IFFHS). Samme år bad France Football Magazine de tidligere Ballon D’Or vindere om at udvælge ‘Football Player of the Century’, og valget faldt på Pelé.

Han er desuden blevet udvalgt til Time Magazines liste over de ’100 mest indflydelsesrige mennesker i det 20. århundrede’. I 2013 modtog han FIFAs ’Ballon d’Or Prix d’Honneur’ i anerkendelse af sin karriere, sine resultater og som et globalt fodboldikon. Pelé var i en periode den bedst betalte atlet i verden. I alt er Pelé noteret for 1281 MÅL I 1363 KAMPE

Fodbold
Pelé, Brasilien

Alfredo Di Stefano, Argentina

'Den Blonde Pil'

En ekstremt alsidig forward med den højeste målscore for Real Madrid med 216 mål i 262 kampe. Di Stefano stod bag de fleste af Real Madrids succeser i 50’erne og 60’erne. En periode hvor klubben vandt trofæet fem gange i træk. Han spillede international fodbold for tre nationer – Argentina, Spanien og Colombia og blev udnævnt af Pelé som en af de ‘Top 125 største nulevende fodboldspillere’ i marts 2004. I september 2009 udtalte Pelé, at Di Stéfano var den bedste argentinske spiller nogensinde.

Fodbold
Alfredo Di Stefano, Argentina

Zinedine Zidane, Frankrig

‘Zizou’

Endte som VMs store spiller, da Frankrig vandt VM på hjemmebane i 1998, især på grund af sine to hovedstødsmål i finalen mod Brasilien, som tabte kampen 3-0. VM-triumfen gjorde ham til en national helt i Frankrig, og han modtog ’Æreslegionen’ i 1998. I 2000 vandt han også EM sammen med Frankrig, hvor han blev udnævnt til ’Player of the Tournament’. Zidane er blevet kåret som ’Den bedste europæiske fodboldspiller de sidste 50 år’ af UEFA og er blevet beskrevet som en af de største spillere i historien.

Fodbold
Zinedine Zidane, Frankrig

Diego Maradona, Argentina

‘Hand of God’

Diego Armando Maradona er den evige rival for Pele til titlen om den største fodboldspiller nogensinde. Mange eksperter, tidligere spillere, nuværende spillere og fodboldfans betragter Maradona som den bedste fodboldspiller gennem tiderne. FIFA valgte da også at kåre både Pelé og Maradona til titlen ’Player of the 20th Century’. Han er den eneste spiller i fodboldhistorien, der har sat verdensrekord i transfersum to gange; da han skiftede til Barcelona for den daværende verdensrekordsum på £ 5 mio., og ligeledes da han blev solgto til Napoli for den nette sum af £ 6,9 mio.

Fodbold
Diego Maradona, Argentina

Maradona deltog i fire verdensmesterskaber, men huskes bedst for sine resultater i VM i 1986, hvor han var anfører for Argentina og førte dem til en sejr over Vesttyskland i finalen. Han vandt ’Golden Ball’-prisen som turneringens bedste spiller. I samme turnering scorede han begge mål i kvartfinalen til en 2-1 sejr over England og skrev fodboldhistorie af to forskellige årsager: I den første scoring driblede han 66 meter alene forbi fem engelske spillere, efter at have samlet bolden op på sin egen banehalvdel, og sendte den direkte forbi Peter Shilton i målet. Målet blev også kåret som ‘The Goal of the Century’ af FIFA i 2002, mens det andet blev bedre kendt som ‘Guds hånd’. På klubniveau er mest kendt for sin karriere i Napoli, hvor han vandt adskillige priser. Maradona optrådte 91 gange for det argentinske landshold og scorede 34 mål. Player of the 20th Century’

Fodbold
Ronaldo, Brasilien

Ronaldo, Brasilien

‘Fænomenet’

Betragtes af eksperter og fans som en af de største fodboldspillere gennem tiderne. Han anses af mange for at være den mest komplette angriber fodboldverdenen har set de sidste tredive år. Allerede som 17-årig var han en del af den brasilianske trup, der vandt VM i 1994. Ved VM i 1998 var han en medvirkende faktor til, at Brasilien nåede finalen, men som de tabte 0-3 til Frankrig. I 2007 blev han af France Football valgt som en de ’11 Best Starters of All Time’ og nævnt i FIFAs liste.

Franz Beckenbauer, Vesttyskland

‘Der Kaiser'

Franz Anton Beckenbauer er Tysklands største fodboldspiller nogensinde. Han scorede 14 mål i 103 forsøg for Vesttyskland, hvilket er en fremragende statistik for en forsvarer. Beckenbauer optrådte 103 gange for Vesttyskland og deltog i tre VM. To gange er Beckenbauer kåret som UEFAs ‘Bedste spiller i Europa’.

Han løftede endvidere VM-trofæet som kaptajn for Vesttyskland i 1974 og blev valgt ind på ’Verdensholdet af det 20. Århundrede’ i 1998 samt ’World Cup Dream Team’ i 2002, og i 2004. Han blev udnævnt som en af de ’Top 125 største og nulevende fodboldspillere’ ved FIFAs 100 års jubilæumsfest.

Fodbold
Franz Beckenbauer, Vesttyskland

På klubniveau med Bayern München vandt Beckenbauer UEFA Pokalvindernes Cup i 1967, og tre på hinanden følgende europæiske Cups 1974-1976. Sidstnævnte gjorde ham til den eneste spiller, der har vundet tre europæiske Cups som kaptajn for sin klub. Han er endvidere også medlem af ’National Soccer Hall of Fame’. Mange giver Beckenbauer æren for opfindelsen af den moderne rolle som sweeper eller libero i forsvaret. ’Der Kaiser’ var en sand kejser på banen. Tysklands største fodboldspiller nogensinde

Fodbold
Lionel Messi, Argentina

Lionel Messi, Argentina

'Loppen’

Lionel Andrés Messi har flere gange rangeret som den bedste spil­ler i verden og er af flere bedømt som den bedste spiller nogensinde. Han har, som den første spiller i historien nogensinde, formået at vinde ‘Ballon d’Or’ imponerende fire gange. I en alder af bare 21 år vandt han for første gang ’Ballon d’Or’ og blev kåret som ’World Player of the Year’. Efterfølgende vandt han ’Ballon d’Or’ i 2010, 2011 og 2012, og som den eneste, udover Michel Platini, vundet den tre gange i træk, såvel som den første til at vinde tre europæiske ’Golden Shoe Awards’.

Endvidere vandt Messi også i 2010-11 UEFAs ’Bedste spil­ler i Europa’, og som 24-årig blev Messi Barcelonas all-time topscorer i alle officielle klubturneringer samt den yngste spil­ler til at score 200 mål i La Liga. Med Barcelona har Messi vundet La Liga seks gange, to Copas del Rey, fem Supercopas de España, tre UEFA Champions League, to UEFA Super Cups og to Club World Cups. I 2008 vandt han sin første olympiske guldme­dalje med Argentinas olympiske fodboldhold. Men trods denne imponerende rekordliste mangler Messi stadig en guldmedalje for et VM, hvilket ofte bliver pointeret, når han skal sammenlignes med de rigtig store (selv om det var rigtig tæt på i Brasilien i år). Hans spillestil og statur har trukket sammenligninger med landsmanden Diego Maradona, der selv erklærede Messi som hans ‘efterfølger’. Den bedste spiller i verden lige nu.