Kongen af kapsejlads
America's cup
America’s Cup er først og fremmest verdens vildeste kapsejlads, men det er lige så meget en konkurrence på båddesign og på sponsorprofilering. Den tiltrækker verdens bedste sejlere og verdens dygtigste båddesignere, og pokalen betragtes nærmest som hellig.
America’s Cup er en duel mellem to både, forsvareren og udfordreren. De to duellerer i matchracesejladser, og vinderen får den eftertragtede pokal og retten til at bestemme tid, sted og bådtype for den efterfølgende America’s Cup. Pladsen som forsvarer tilfalder den regerende mesterbåd og den nation, den tilhører, mens udfordreren findes gennem en række udtagelsessejladser.
Før i tiden var der udtagelsessejladser til både forsvarer og udfordrer, men fordi det er så dyr en sport, er det meget sjældent at der finder forsvarersejladser sted. Udfordrerudtagelsen er siden 1983 blevet sponsoreret af Louis Vuitton og har i dag navnet Louis Vuitton Cup. Selve America’s Cup udkæmpes således mellem den regerende mester og vinderen af Louis Vuitton Cup, og vinderen kan hente det eftertragtede trofæ hjem til sin hjemklub.
Det vildeste båddesign
Hvis man forventer smukke yachts med svungne linjer, går man forgæves, når det gælder America’s Cup. Sådan var det engang for snart længe siden, men i dag ligner bådene ikke det, de fleste af os forbinder med sejlskibe. Nogen har engang sagt, at den aktuelle bådtype, AC45 Turbo, er en båd på samme måde som en batmobil er en bil. Der er tale om veritable fartmonstre, for i America’s Cup handler det hele om fart. AC45 Turbo er en katamaran med en ultraslank krop, en fartmaskine, holdt nede af en besætning på 6 mand.
Sejlet er 14 meter bredt, 21 meter højt og giver en topfart på næsten 70 kilometer i timen. Kæmpekræfter driver båden frem og løfter den over vandet, så det ser ud som den flyver. Kun ror og centerboard rører vandet og gør det muligt at opnå den høje fart, og den ret nylige indførelsen af hydrofoil har givet selv verdens bedste sejlere kam til håret.
AC45 Turbo er mindre end tidligere tiders deltagerbåde. Årsagen er formentlig den, at det var blevet for dyrt, også for milliardærerne at deltage med de meget store dyre både, der ellers altid har været en del af gamet. En af de største både var helt oppe på at måle 90 ft eller godt 27 meter. Senest hed typen AC72, kæmpe stor, vild og meget, meget hurtig, med publikumsappeal og perfekt til TV-billeder. Men i 2013 var der kun 3 udfordrere. Det var simpelthen blevet så omkostningskrævende, at ingen magtede det.
I reglerne for America’s Cup ligger, at vinderen sætter betingelserne for det næste race: tiden og stedet for konkurrencen, samt bådtypen, den såkaldte class rule. Og så valgte man altså at skalere bådstørrelsen ned, og med den mindre og lidt billigere AC45 Turbo er antallet af udfordrere da også steget igen, og America’s Cup er stadig verdens vigtigste sejlsportsbegivenhed.
Besætningen
Før i tiden, på de store både, kunne et crew bestå af hele 17 mand. I dag er der 6 mand om bord. Kaptajnen er er holdets rockstar. Det er ham, der får en fyrstelig betaling for sin indsats. Tæt på ham er taktikeren, og derudover er der en to trimmere, som er dem, der er direkte ansvarlige for bådens fart og en såkaldt bowman. På alle pladser finder man verdens bedste sejlere, meget ofte OL-guldvindere
Danskere i America’s cup
Danmark er en rigtig sejlernation, men tilsyneladende ikke en nation med milliardærer med lyst til at stille op som udfordrer i America’s Cup. 1987-1992 forsøgte danske investorer og initiativtagere med OL-sejleren Valdemar Bandolowski i spidsen at skabe et grundlag for dansk deltagelse, men det lykkedes ikke, og vi venter stadig på en dansk udfordrer. I mellemtiden viser danske sejlere deres dygtighed som crew. I 2002-2003 var der for første gang dansk deltagelse i konkurrencen. OL-guldvinderen Jesper Bank var skipper for en skandinavisk besætning på det svenske ”Victory Challenge” i finalerne i Auckland, New Zealand. Og han var med igen for United Internet Team Germany i 2007 i Valencia, hvor der nu var hele 17 danskere sejlere med i sejladsen. Lige nu udgør Christian Kamp fra Horsens Sejlklub det danske indslag i næste sejlads, der afvikles i 2017. Han sejler for svenske Artemis, der er ejet af Torbjörn Törnqvist, som tjener sine milliarder på handel med råolie.
Farlig sport
Christian Kamp var sidste år ukampdygtig med en fiberskade i en brystmuskel, en ødelagt skulder og en flækket tand efter, at han under træning brutalt ramte et kulfiber-sidetag på en AC45, der med en fart på 30 knob ramte bunden af en bølgedal. Og det endda var nådigt sluppet. Sejladsen har også krævet dødsofre.
Det er nemlig ekstremt hårdt og på ingen måde ufarligt at sejle i America’s Cup. Som deltager forbrænder man i gennemsnit 6000 kalorier på en dags ræs. Farer lurer, og skader er helt almindelige, så sejlerne er klædt på som til kamp.
Væk er gamle dages stilige blazers og sejlersko. I dag er sejlerne iklædt bukser og trøje i lycra, hjelm med visir, flydevest med nødraket, ilttank og en kniv til at skære linen over, hvis man bliver fanget under vandet. Bådenes vandkontakt er minimal, de nærmest flyver over vandet. Er vinden over en vis grænse, er det svært for den 6 mand store besætning at holde båden nede, og den kan løfte sig 10 eller 20 meter over vandet. Båden er udstyret med knivskarpe sidetags af kulstof. Vælger man at springe, kan man blive spiddet, ramt eller havne under båden.
Sådan begyndte det
Det hele startede i 1851 i havet mellem Englands sydlige kyst og Isle of Wight, hvor den engelske dronning Victoria fra sin kongelige yacht overværede en kapsejlads. Vinderpokalen var The Royal Yacht Squadrons 100 Pound Cup. Pludselig dukkede en anderledes udseende skonnert op af disen og passerede den kongelige yacht. Yachten hed America og repræsenterede den nye New York Yacht Club, og den vandt det eftertragtede trofæ. Den nye verden sejrede over den gamle. England havde regeret over havene I århundreder, men nu var imperiets position truet, og trofæet gik til den nye verden, til New York Yacht Club, og der skulle gå 100 år, før det atter forlod New York og 132 før det forlod USA for at gå til Australien. Den vindende klub besluttede at trofæet skulle være “a perpetual challenge cup for friendly competition between nations.”
Verdens bedste taber
America’s Cup har siden begyndelsen være de meget riges legeplads. Legendariske amerikanske rigmænd som J.P. Morgan og ikke mindst Vanderbiltfamilien har stået bag flere udfordringer. Mest legendarisk er dog Sir Thomas Lipton, den irsk-skotske rigmand bag det kendte te-brand. Med sine Shamrockbåde er han den, der – gennem Royal Ulster Yachtclub – har udfordret flest gange. I perioden 1899 til 1930 var han udfordrer ikke færre end fem gange og tabte lige så mange gange. På grund af sin elskelighed og sin ildhu – han brugte en veritabel formue på projektet – blev han lidt af en folkehelt, såvel i England som I USA, hvor hans produkter gik som varmt brød, eller måske snarere som varm te. Hans sidste udfordring foregik i 1930 i den dengang nye J-klasse, med båden Shamrock V, en sejlende skønhed i elm, teak og mahogni og med en imponerende mængde sejl. Sir Lipton tabte til Harold Vanderbilt, der ufortrødent var i gang med at planlægge sin sjette udfordring, da han døde kort efter.
Kun fire vindernationer
Cup’en er uden sammenligning det sværest opnåelige sportstrofæ. Igennem dens mere end 165 år lange historie er der kun 4 nationer, der har vundet den. Australien, Schweiz, New Zealand, og USA, der står for langt de fleste sejre. Selvom det første race fandt sted i England, har England stadig til gode at vinde trofæet. Traditionelt er det USA, Australien, New Zealand og en række europæiske nationer, der har deltaget i sejladsen, men i de senere år er nye nationer kommet til, og senest har asiatiske udfordrere meldt sig. Den rigeste p.t. er japanske Masayoshi Son, grundlægger og største aktieejer i af investerigsgruppen Soft Bank.