Klassisk med trefork

Når det gælder almindelige familiebiler, rangerer de italienske af slagsen ikke højere end så mange andre. Men når det gælder racerbiler i luksusklassen, ligger de i den absolutte top. Ferrari, Lamborghini – og altså også Maserati. Alle vel ret sjældne gæster i det danske gadebillede, men det gør dem bestemt ikke mindre eksklusive af den grund. I gaden, hvor jeg bor, holder der alle mulige slags biler, selvfølgelig flest almindelige familiebiler. Men man er aldrig i tvivl, når man hører den kraftfulde brummen. Det er en Maserati, der starter. De fleste af os, selv 2 dem med Audi og BMW, ser lidt misundeligt til, når naboen selvsikkert sætter sig ind i sin Maserati Quattroporte med treforken på køleren, starter den kraftfulde motor og forsvinder rundt om hjørnet til lyden af lækker, lækker bil.

Han og endnu en bror, Ettore, arbejdede for Isotta Fraschini, et motorkompagni, indtil Alfieri i 1914 besluttede at blive selvstændig. Han startede eget firma i Bologna og arbejdede sammen med sine brødre først og fremmest for racerbilfirmaet Diatto, der havde lavet biler siden 1885.

Men snart var det slut med at lave biler for andre. I 1926 så den førstefødte, Tipo 26, dagens lys, og Alfieri kørte den selv til debutløbet, som han i øvrigt vandt.

I 1927 kom Alfieri alvorligt til skade ved en ulykke og måtte opgive selv at køre. Han døde i 1932, efter at have givet Maserati endnu en succes med modellen C2800. I 1931 ændrede Alfa Romeo og Bugatti cylinderstørrelse, og det fik Alfieri til at øge sin cylinder fra 65 mm til 69 mm og i øvrigt skabe en mere aerodynamisk konstruktion. Resultatet, C 2800, var ualmindelig vellykket og slog banerekord allerede på sin jomfrutur.

Familien trækker sig ud

Begravelsen af Alfieri Maserati blev et tilløbsstykke og et symbol på den respekt, der var omkring familien og dens biler. I 1937 solgte Maseratibrødrene deres aktier til familien Orsi, men beholdt stadig en tilknytning til firmaet, der nu voksede og flyttede fra Bologna til Modena. Efter nogle år forlod Ettore, Ernesto og Bindo endelig Maserati og Modena og solgte deres aktier for at vende tilbage til Bologna, hvor de startede Osca (Officine Specializzate Construzioni Automobili). De ville køre ræs og lod Orsifamilien om at lave biler.

Og det gjorde de. De fortsatte med at sende den ene fantastiske Maserati på markedet efter den anden. I 1950erne kom 250F, en af de mest fascinerende racerbiler og elsket af nogle af tidens største kørere, heriblandt den legendariske Stirling Moss. Det var også ham der kørte en anden af Maseratis successer, Tipo 61, også kaldet Birdcage, til sejr på bilens allerførste ræs. Øgenavnet, der betyder fuglebur, stammer fra konstruktionen af bilens stel, som bestod af ca. 200 stålrør, et aerodynamisk design, der gjorde bilen hurtig og let. Den vandt aldrig Le Mans, men dominerede Nürburgringens tusindkilometersløb i 1960 og -61. Bilen var et teknologisk vidunder med et design, der dannede udgangspunkt for utallige kommende modeller. Til gengæld blev der kun produceret 16 Birdcages i alt.

Det er da også Quattroporte, der siden hen er blevet filmverdenens mest foretrukne Maserati. I Godfather-filmene ses en Quattroporte III, mens Quattroporte V har været med i film som The Dark Knight Rises, Ocean’s Thirteen, The Punisher og i op til flere TV-shows.

Maserati i modvind

I 1968 overtog Citroen Maserati-aktierne fra Orsi familien, og i 1971 kom den futuristiske Bora på gaden. Herefter opgraderede Citroen Quattroporte og Merak, men bilernes store, benzinslugende motorer harmonerede dårligt med den oliekrise, der indtrådte i 1973 og sendte benzinpriserne på himmelflugt. Den 23. maj lukkedes produktionen ned, og alt tydede på, at Maseratis dage var talte. Men så dukkede en argentiner ved navn Alejandro De Tomaso op. I 1976 købte han Maserati og bragte det legendariske brand tilbage på banen. Han lancerede Kyalami-modellen samt tredje generation af Quattroporte.

I 1993 købte Fiat Maserati, som dermed kom ”i stald med” Ferrari. 1950-erne var Maserati og Ferrari de bitreste modstandere i Formel 1. Nu blev de en slags brødre. Men Maserati-brandets fremtid var sikret. Bilen fik fodfæste på det eftertragtede amerikanske marked med modeller som Quattroporte, Gran Turismo og Grancabrio.

I dag er Maserati en af markedets store producenter af luksusbiler med en årlig produktion på mere end 35.000 biler, og Maserati har et håb om at lokke kunderne væk fra sikre valg som Audi, BMW og Mercedes og over i Maseratis komfortable sæder. Det er ikke mindst Ghibli modellen, der skal lokke dem. Og lokkemidlerne er, som en dansk anmelder skriver, den karakteristiske trefork i snuden, gællerne i forskærmene, en buldrende V6 biturbomotor og en svungen hoftelinje. Med andre ord: stil. Stil, stil og atter stil. Forrige år annoncerede firmaet, at man ville introducere en model ved navn Levante, som skulle blive Maseratis allerførste SUV, og som er skabt til at konkurrere med sine tyske fætre, og med den gik Maserati mainstream.

Men der er stadig en særlig aura over Maseratinavnet. Firmaets CEO, Harald Wester, udtaler, at brand’ets fremtid ligger i, som han kalder det, adorable handcrafted imperfection, yndig håndlavet uperfekthed. Med de ord lægger han afstand til de tyske konkurrenter. ”They are fucking boring”, siger han. Bilen, som skal leve op til den håndlavede uperfekthed, er Maserati Alfieri, opkaldt til firmaets grundlæggers ære. Alfierien er et koncept, en drømmebil, der rummer alle brand’ets ikoniske udtryk. Den kommer på gaden i 2019 eller 2020, og dens linier og dens lyd vil få verdens bilelskere til at drømme.