Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Hvad er det med mænd og vintagebiler?

Det er en kærlighed, der ikke rigtigt giver mening. Gamle biler. Hvad er det med dem? Nye og moderne biler er mere økonomiske, renere, mere sikre, bedre komfort og som regel også billigere, så hvorfor vælge noget gammelt bras? Hvis ting fra tidligere tider virkelig var så gode, så blev de nok stadig fremstillet, ikke sandt? Af Søren Sorgenfri.
Mænd og vintagebiler
Jaguar af Susan Murtaugh, Flickr

Men det er bare ikke det, som det handler om, når det kommer til vintagebiler. Først og fremmest så er der designet, der er et smukt minde om en analog tid. En tid, hvor design krævede tålmodighed og blev tegnet med blyant på papir af menneskehænder. Ingen computer og AI til at udtænke kareten. Det var en blanding af håndværk og kunst på fire hjul.

Det var designs og streger, der afspejlede tidens trends, mode og ånd uden tanke for aerodynamik og brændstofforbrug. Crash test? Glem det. Man spænder heller ikke en enhjørning for en vogn fyldt med roer.

Vintagebilerne er typisk også fra en tid, hvor biler blev samlet i hånden med respekt for og forståelse det håndsamlede maskineri langt fra nutidens masseproduktion på sjælløse samlebånd med computere og robotter som arbejdskraft.

Som en kronikør fra magasinet Men’s Health beskrev det:

”Da jeg opdagede, at min kone var mig utro, trak jeg mig som et såret dyr tilbage til min garage og søgte trøst hos en rødhåret pige fra 1960 med brede hofter og mandelformede øjne – min MGA.”

MGA’en er en britisk sportsvogn fra dengang, hvor englænderne kunne lave biler (naturligvis tilpas knudret og indviklet i designet til, at man kan undre sig over, hvordan briterne slap fra krigen med skindet på næsen), og er i høj kurs rundt omkring blandt samlere. Og ikke kun den sårede kronikskribent. Som i øvrigt, hvilket nok er ret typisk, omtaler sin bil som en kvinde. En partner. Det er som regel mænd, der sidder bag rattet, og flere universitetsstudier har slået fast, at både mænd og kvinder føler sig trygge og tilpasse i en bil, men det er kun mændene, der har føler et boost af selvværd, når først motoren spinder.

Der er så nok forskel på selvværdet alt efter, om det er en funklende Cadillac, der venter en sommerdag eller en 15 år gammel lille VW, der overiset frysende tager imod en vinterdag med et livstræt host.

Mænd og vintagebiler
Cadillac, Af Shell by Bell, Flickr

Andre studier konkluderer, at nogen mænd finder det næsten terapeutisk at skille en vintage bil ad for så at samle den igen. Partneren er genfødt og klar til landevejene.

Og apropos landevejene. Hvis et par kører, så er det stort set altid manden, der sidder bag rattet. Hvorfor? Der er jo blot tale om et transportmiddel, der skal transportere to mennesker fra A til B. Alligevel er det oftest, manden der kører. Og som det mest naturlige rækker ud efter bilnøglerne med forventning om, at skulle være dagens chauffør.

I de amerikanske undersøgelser lyder konklusionen, at mænd ser det som naturligt, at de kører. Det underbygger deres selvværd, og de følger sig i kontrol med liv og skæbne. Og at de samme mænd som udgangspunkt køber biler med 360 HK mod kvinder, der gennemsnitligt køber biler med 170 HK.

Mænd og vintagebiler
Aston Martin, Af Michel Curi, Flickr

Mænd vil have biler med brøl i, forstår man. Bilen er et territorium og et signal til omverdenen om status, og hvilken hylde man har hjemme på her i livet.

Det gælder også for vintagebiler, men her handler det mere om overskuddet ved at turnere landevejene i en designklassiker.

Typisk biler produceret og samlet i hånden med klart udtryk for det menneskelige design og kreativitet. Det handler om bølger, kurver, look og coolness. Og ikke samlebånd 24/7, optimering af brændstofrækkevidde og en familievenlig firkant, hvor ungerne larmer på bagsædet.

Vintagebiler har en udpræget se mig-faktor, men er også en kostbar hobby, der ofte kræver en del knaster og regelmæssige besøg på værksted, eller at man selv kravler i arbejdstøjet. Motormagasinet har tidligere lavet en undersøgelse, der viser, at alder og prisen på indkøb af biler hænger sammen. Højere alder, højere indkomst og heraf dyrere biler.

Mænd og vintagebiler
Bugatti, Af Georg Sander, Flickr

Af den statistik må tolkes, at kærligheden til vintagebiler som regel opstår, eller i hvert fald føres ud i livet, når først økonomien tillader.

Eller måske kroppens ydre ikke længere helt er så ungdommeligt, hvorfor en se mig vintagebil kan gøre tricket.

Tilbage til kronikøren fra Men’s Health.

”I en tid, hvor alting skal være sikkert og ufarligt, så har biler et element af risiko. At sætte noget på højkant. Biler får os til at føle os cool og vintagebiler har noget ekstra over sig. De er sexy. De gør os mænd sexede. Eller måske gør de ikke, men det tror og håber vi.”

Se mig. Boys will be boys, når det kommer til smukke vintagebiler.