Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

FORD VS. FERRARI

Det var en kamp mellem vildhesten fra den amerikanske prærie og den stejlende italienske hingst. En dyst mellem to fuldblodsracerbiler. Mellem de to bildesignere CARROLL SHELBY OG ENZO FERRARI. Det er blevet til en to og en halv times mammutfilm med Matt Daemon og Christian Bale i hovedrollerne. Af Claus Vesterager Martinus. Foto Nordisk Film:
Lewis Hamilton
Le Mans '66 er en af de film, hvor både plottet og højdepunktet er kendt af alle, der går i biografen for at se den. Alligevel er det en velkoreograferet film, der bevarer spændingsmomentet med Christian Bale og Matt Daemon i hovedrollerne.

Le Mans ’66 er en storfilm. Ovenikøbet en film, hvor det ikke er nødvendigt med en spoiler alert: For filmen om den legendariske 1966-udgave af det franske 24-timersløb følger fra start til slut begivenhederne, som de udspillede sig for 54 år siden. Og klimakset? Ja, det er naturligvis, da Ferrari-vognene bliver sat til vægs, og tre Ford Mustang GT40, optimeret af den amerikanske bildesigner Carroll Shelby (Matt Daemon), samlet kører over målstregen.

Måske også en film, der rummer en vis dybde: For kampen på væddeløbsbanen blev også kilden til en livslang fortrydelse og anger hos Carroll Shelby.

Det var en periode, hvor Ford Motor Company forsøgte at sætte sig igennem og skabe årtiets bedste racerbil. Hverken Henry Ford II eller Carroll Shelby havde synderligt meget tilovers for Enzo Ferrari – grundlæggeren af Ferrari og bilmærkets Formel 1-team Scuderia Ferrari. Det gjorde det heller ikke meget bedre, at Ferrari årene forinden havde været ’vanevinder’ af Le Mans-løbet. Og helt galt gik det, efter at Enzo Ferrari abrupt havde forladt forhandlinger om Fords overtagelse af det nødlidende italienske bilfirma.

I filmen følger vi Carroll Shelbys involvering i projektet. Ford Mustang GT40-bilerne forvandles fra en underdimensioneret sportsvogn med øgenavnet The Girls’ Mustang til et brølende muskelbundt. Hans ven – racerkøreren Ken Miles (Christian Bale) – bliver hyret som førstekører. En ustyrlig men dreven racerkører, der var udråbt som løbets favorit.

Det er en særdeles politisk ukorrekt film: Kun én kvindelig skuespiller er på rollelisten, nemlig Caitriona Balfe, der spiller rollen som Ken Miles’ hustru. Ikke desto mindre spilles der intenst på følelserne: Konflikter, udfordringer og kampen om sekunderne står i kø. Men historien køres sikkert hjem af Matt Daemon og Christian Bale i bedste Hollywood-stil.

Lewis Hamilton Mercedes AMG Patronas W09 EQ Power+
Le Mans '66 er en af de film, hvor både plottet og højdepunktet er kendt af alle, der går i biografen for at se den. Alligevel er det en velkoreograferet film, der bevarer spændingsmomentet med Christian Bale og Matt Daemon i hovedrollerne.

Fortrydelsen

Et særligt element i filmen er afslutningen på 24-timersløbet. Fords begejstring var enorm. Tre Mustanger var i front. Ken Miles førte løbet sikkert. Og under et sidste pitstop gav Shelby ham ordre til at sænke farten, så de to øvrige biler kunne nå op til ham. Sammen skulle de tre biler krydse mållinjen og gøre ydmygelsen af Ferrari total.

Miles havde kørt et fantastisk løb. En fejl og et hurtigt pitstop allerede efter én omgang kompenserede han for med at sætte stadig bedre omgangstider. Derfor blev han rasende, da han fik besked på at køre over målstregen sammen med de andre. Men det var nøjagtigt, hvad der skete. Ford fik sit ikoniske målfoto med de tre Mustanger i front. Men det blev ikke Ken Miles, der kom øverst på podiet. En teknikalitet betød, at kørerne i den anden bil – Bruce McLaren og co-driver Chris Amon – fik sejren.

Desværre for motorsporten kørte Ken Miles sig selv ihjel under arbejdet med arvtageren til den Le Mans-vindende Mustang. En tragedie, der nagede Carroll Shelby resten af livet. Ken Miles havde været hans mand. Shelby vidste, at uden Miles’ arbejde havde der næppe været en Le Mans-sejr, og han mente, at Miles skulle have taget Le Mans-trofæet med i graven. Sådan blev det ikke, og Miles fik aldrig den brede anerkendelse, som hans talent og hårde arbejde egentligt berettigede til.

Lewis Hamilton
Le Mans '66 er en af de film, hvor både plottet og højdepunktet er kendt af alle, der går i biografen for at se den. Alligevel er det en velkoreograferet film, der bevarer spændingsmomentet med Christian Bale og Matt Daemon i hovedrollerne.