Fra mudder til royal luksus

Det var prologen til en fantastisk historie, der fik global betydning. Sammen med sin 13 år ældre bror, Spencer, skitserede Maurice med nogle rå streger i sandet på stranden på øen Angelssey dét, der allerede året efter skulle blive det britiske imperiums svar på den amerikanske Jeep. En bil som ellers havde vundet stor anerkendelse på stort set alle slagmarker under krigen. Målet var at skabe en bil, der kunne tackle ethvert terræn under alle vejrforhold og klare alle de udfordringer, som føreren kunne finde på. Resultatet Land Rover Series I, som blev præsenteret for offentligheden den 4. april 1948 på Amsterdam Motor Show.

Det blev en bil, der så ud som børn tegner biler: Lige linjer og et kasseformet karosseri med store hjulkasser. Kølergrillen med to integrerede kuglerunde forlygter var trukket 10-15 cm tilbage fra fronten. Det havde et praktisk formål: Havde Wilks placeret lygterne ude i siderne som på moderne biler, ville de helt sikkert blive slået i stykker i tide og utide, når firhjulstrækkeren blev væltet rundt i den walisiske lerjord, på ekspeditioner i den sydamerikanske regnskov eller på slagmarkerne som den britiske hærs foretrukne troppetransport.

Men udviklingsarbejdet gik rasende hurtigt: Fra de første streger i sandet ved Red Wharf Bay på Angelssey til den i 1948 blev præsenteret på Amsterdam Motor Show, gik der blot et års tid. At hele processen fra stregerne på stranden til færdigudviklet produktionsklar bil kunne klares på så kort tid, skyldes det enkle faktum, at brødrene Maurice og Spencer Wilks begge var ansat hos Rover som henholdsvis teknisk og administrerende direktør. Maurice havde blandt andet stået i spidsen for Rovers arbejde på at udvikle jetmotoren. Men den verdensberømte ingeniør og opfinder Frank Whittle og Rover kunne ikke få samarbejdet til at fungere, hvorfor det i sidste ende blev Rolls Royce, der fik æren af at udvikle jetmotoren.

Men det er en helt anden historie. Faktum er imidlertid, at Rover efter krigen stod med et ledigt produktionsanlæg i Solihull syd for Birmingham, som Wilks-brødrene kunne anvende til bilproduktion.

Rovers fremtid var i 1948 mere end usikker. Firmaet balancerede ganske på kanten af bankerot. Det hastede derfor med at finde en succes, der kunne sikre job til tusindvis af arbejdere og hjemvendte krigsveteraner. Og naturligvis Rovers overlevelse i en tid, hvor den britiske regering rigoristisk håndhævede en beslutning om, at engelske bilfabrikanter kun måtte producere én og kun én model.

Da Wilks-brødrene ovenikøbet var bange for, at de militære overskudslagre ville løbe tør for Jeeps, blev der sat fart i produktionen af Land Rover i Solihull.

Som alle andre biler, har Land Rovers et stelnummer, der bankes ind i chassiset. Bilen med nummeret L.01 rullede ud af fabrikken i Solihull den 11. marts 1948. Kort efter fulgte bilerne L.02 og L.03. Interessant fordi det netop var disse tre biler, der blev kørt til The Amsterdam Motor Show i slutningen af april måned samme år. L.01 blev udstillet, mens publikum kunne prøvekøre L.02 og L.03 i området omkring udstillingshallen.

Land Roveren fik en begejstret modtagelse. Land Roveren med stelnumret L.01 omtales i øvrigt ofte som Huey fordi, dens nummerplade havde registreringsnummeret HUE166. Den var den første af i alt 3.048 eksemplarer af Land Rover Series I, som blev produceret i det første år. De første 48 biler var prototyper, som gik forud for den færdigudviklede Land Rover.

I den første produktionsserie blev Land Roveren født med et kraftudtag, der kunne drive forskellige landsbrugsredskaber. I det hele taget skyldtes den første succes i høj grad, at britiske landmænd tog Land Roveren til sig. Først og fremmest var det en bil med mange anvendelsesmuligheder. Både fordi den kunne klare sig i kuperet, uvejsomt terræn og fordi landmænd kunne koble alt fra mejetærskere til halmvendere til bilen. Men måske vigtigst: Som et arbejdskøretøj, kunne britiske landmænd erhverve sig en Land Rover uden at betale afgifter til staten.

En tredje årsag til successen var, at Land Roveren var boltet sammen – og skabt på basis af en forholdsvis enkel teknologi. Det betød, at landmænd selv kunne reparere bilen uden assistance fra autoværkstedet.

Alt i alt skabte Maurice og Spencer Wilks på et års tid en succes, der faktisk kom bag Rover-koncernen. En succes der nåede langt ud over Englands grænser og tjente udenlandsk valuta hjem til den slunkne britiske statskasse.

Successen var så stor, at Land Roveren i 1951 fik tilladelse til at titulere sig kongelig hofleverandør. En titel, der fik stor betydning for den globale berømmelse, som Land Rover i årene efter opnåede. En succes som ikke mindst skyldtes en solid PR-indsats: Da den unge nykronede dronning Elizabeth i 1953-54 skulle på turné rundt til alle Commonwealthlandene, fik hun stillet en hel flåde af Land Rovere til sin disposition. Et perfekt udstillingsvindue for Wilks' brødrenes landbrugskøretøj.

Det har sikkert heller ikke skadet omsætningen, at dronningen og den kongelige familie både i London og i sommerresidensen Balmoral slottet i Skotland siden 50-erne har haft Land Rovere som et af deres foretrukne køretøjer.

Frem til 1984 blev Land Rover udviklet og forbedret med stærkere og bedre motorer. I alt produceredes tre serier af den originale bil. Først efter 36 års strabadser i ørkner, regnskove og bjergene blev Land Rover Series III sendt på pension. Den blev erstattet af Land Rover Defender, der den dag i dag er Rover-koncernens nyttekøretøj.

Men allerede i 1970-erne oplevede Rover en stigende konkurrence fra især japanske bilfabrikanter, der ikke kun kunne presse Land Rover på prisen: Især rummeligheden og en komfort, der nærmede sig den almindelige personbil var afgørende for, at Range Roveren (1970) og ikke mindst Land Rover Discovery (1989) blev født.

Den blev udstyret med skruefjedre, permanent firhjulstræk og et dyrere karrosseri og interiør. Den blev en øjeblikkelig salgssucces. En succes der tillige sendte Land Roveren ind på markedet for mere luksuriøse biler. Sidenhen kom også luksusbiler som Freelander’en (1996) til, inden ringen sluttedes i 2005 med Range Rover Sport, der er en lille sporty staldkammerat til Range Roveren.

I mere end 70 år har Land Rovers kørt kloden tynd. De mest ufremkommelige områder er overvundet af en bil, hvis liv begyndte som nogle få streger trukket i sandet på øen Angelssey i 1947. En solid succes. Ikke kun i økonomisk forstand. Rover-koncernen påstår, at to ud af tre Land Rovers stadig kører rundt overalt på kloden.

Det er en historie om en utrolig succes. En historie om en bil, der har arbejdet sig ind i vores bevidsthed som det ultimative britiske designikon, som har appelleret til såvel eventyrere, filmstjerner og kongelige. En bil, der så at sige har slidt sig fra lerede engelske marker til de kongelige stalde som et moderne luksuriøst køretøj, der i disse tider med klimaudfordringer også er udstyret med elmotorer.