Klassiske biler er en guldgrube
Classic Cars
I 1957 var både øst og vest mest af alt optaget af den russiske Sputnik- satellit, der blev sendt i kredsløb om jorden. Men det var også året, hvor Ferrari 250 Testa Rossa for første gang rullede ud af fabrikken i Maranello. En racerbil bygget til at vinde 24-timersløbet i Le Mans. Hvilket den gjorde året efter premieren. Og en bil der kun blev produceret i 22 eksemplarer.
Det fik for fem år siden en køber til at lægge intet mindre end 80 millioner kroner på bordet for bilen, hvis 3-liters motor yder 300 hk og en omdrejningstæller, der først når det røde felt ved 8.000 omdrejninger pr. minut.
Selvom rygter vil vide, at disse klassiske biler ofte skifter ejere gennem private handler til gigantiske summer, så står Ferrari 250 GTO-udgaven fra 1962 med den officielle rekord som verdens dyreste bil: Den blev sidste år handlet på en Sotheby’s auktion til astronomiske 322 millioner danske kroner.
Disse fantastiske salgspriser understreger bare én ting. Eller rettere to: For mænd for hvem biler og høje oktantal er mindst lige så vigtige som den luft de indånder, er der åbenbart ingen øvre grænse for, hvad de vil betale for den helt rigtige bil. Og for det andet, at interessen for klassiske biler er alt andet end aftagende: Både investeringer og afkast er støt stigende.
Den britiske ejendomsmægler-kæde Knight Frank udgiver hvert år et index over de mest profitable investeringer på markedet for biler, smykker, kunst og andre luksusvarer. 2018-indekset viser, at investeringer i biler over de sidste 10 år er steget med 288 pct. Og ifølge Knight Frank-indekset fører Ferrari på stort set alle fronter. Det er de klassiske italienske fuldblodsbiler, der fortsat stiger i pris (fra 2017-2018 steg priserne med over fem pct.) Seks ud af ti vintage-biler solgt på auktion er Ferrari biler. Endelig har det italienske superbrand som sagt også rekorden for den dyreste bil, der nogen sinde er solgt i verden.
Ikke pris alene
Men det er ikke prisen alene, der gør en vintage car eftertragtet. Teknologi, der var State of the Art for 50-60 år siden, en særlig historie eller blot et design second to none er noget af dét, der tæller for entusiasterne.
Mercedes-Benz 300 SL Gullwing tilhører så afgjort den sidstnævnte kategori. Bilen med de karakteristiske ’mågevinger’ er et ikon i bilverdenen. De var måske ikke så praktiske. Dørenes udformning gav en høj indstigningshøjde – og de har givetvis også ført til en del parkeringsskader.
Men bilen står her 65 år efter, den første forlod fabrikken i Stuttgart fantastisk smuk med sine bløde kurver, det markante luftindtag og naturligvis de tophængslede døre, der virkelig skilte bilen ud fra andre sportsbiler i midten af 1950-erne.
Selvom den med sin 3-liters, sekscylindrede motor i 1954 var lidt af en superbil, kunne den erhverves for omkring 29.000 D-mark. Et beløb, der – uden diverse afgifter – i dag ville svare til ca. 500.000 kr. Og skulle du være så heldig at finde et eksemplar, der har overlevet de sidste 65 år, må du nok været indstillet på betale 9-10 millioner kroner for den på auktion. Det var i hvert fald, hvad forsangeren i Maroon 5, Adam Levine, fik for sin Gullwing, da han i marts måned solgte den for $1.155.000 på Sotheby’s Auktion i Fort Lauderdale.
Futuristisk fransk elegance
En anden klassiker der stadig kører rundt i Frankrig og såmænd også i Danmark, er Citroën DS. Den så dagens lys i 1955. I modsætning til dens ædle fætre og kusiner fra Mercedes-Benz og Ferrari, der kun blev produceret i ganske få eksemplarer, rullede der mere end 1.5 millioner Citroën DS’er ud af fabrikkerne i Frankrig, England, Australien og Sydafrika. Først efter 20 år stoppede Citroën produktionen af den smukke DS-serie.
Citroën DS var folkets limousine. En smuk bil med et futuristisk design, der har inspireret bildesignere helt frem til i dag. Men Citroën formåede også på den teknologiske front at være nyskabende. DS-seriens linjer var stærkt aerodynamiske, komforten ualmindelig høj, ligesom de franske ingeniører også formåede at introducere den hydropneumatiske affjedring, servostyring, skivebremser, samt et halvautomatisk gearskifte uden kobling.
Og som noget helt nyt var Citroën DS forhjulstrukket. Det var også i DS-serien, at Citroën introducerede de adaptive forlygter, der følger med bilens retning, når der svinges rundt om et hjørne. Det er noget, bilister den dag i dag må betale dyrt for som ekstraudstyr.
For tiden var det en teknologisk revolution, der desuden rummede en tidløs elegance, der gjorde, at bilen i luksusudgaver blev brugt som præsidentielle limousiner i både Frankrig og mange andre lande.
Til trods for at Citroën DS-serien blev masseproduceret, er det stadig en bil, som frankofile bilentusiaster giver gode penge for. En velholdt DS fra 50-erne løber let op i 250-300.000 kr.
Britisk minimalisme
Olieprisernes himmelflugt efter briternes og franskmændenes forsøg på at tvinge Ægypten til at åbne Suez-kanalen for israelsk skibstrafik er den direkte årsag til en sand revolution på bilfronten.
I ’59 sendte britiske Morris Mini'en på gaden. En mini-bil, der på kort tid blev selve indbegrebet af ’de glade 60’ere’. Målsætningen for Morris var klar: Den nye bil skulle være benzinøkonomisk i top, den skulle kunne rumme fire voksne, og den skulle være billig. Faktisk blev den i England introduceret til en pris på lige under 500 pund sterling. En pris, der i dag svarer til små 75.000 kr.
Med en række revolutionerende tekniske løsninger skabte bildesigneren Alec Issigonis Mini’en som en kompakt bil med tværstillet motor og hjul, der stik imod tidens trend, blev skubbet helt ud i bilens hjørner. Det var forudsætningen for, at fire voksne nogenlunde mageligt kunne være i Mini’en. Men det skabte også fremragende, kontante køreegenskaber.
I 1962 lancerede Morris så Mini Cooper udgaven, hvilket gav startskuddet til en bragende succes i motorsportsverdenen, hvor den lille mini-bil fræsede asfalten op på alverdens motorbaner. Ikke mindst i Rally-løb vandt Mini’en stor hæder. Bilen er kåret som den næstmest betydningsfulde bilkonstruktion i det 20. århundrede kun overgået af Ford T-modellen. I alt fem millioner Morris Mini’er blev produceret frem til 1999, hvor tyske BMW overtog produktionen. I 2001 rullede den første nydesignede Mini One ud fra den gamle fabrik i Cowley ved Oxford.
