THE NEED FOR SPEED

Mange mener, at Carroll Shelby ene mand var DEN RACERKØRER OG BILDESIGNER, der skabte den succes, som amerikansk motorsport høstede i sidste halvdel af det 20. århundrede. Om det er sandt eller ej, så var det hans fortjeneste, at Ford Mustang blev transformeret fra en forholdsvis sløv Pony Car til den muskelbil, der med typebetegnelsen GT40 brød Ferraris dominans på væddeløbsbanerne. Det var bilen, der var fundamentet for den ULTIMATIVE TRIUMF VED LE MANS I 1966. Af Claus Vesterager Martinus, Foto: Getty Images

Ford Mustang — Carroll Shelby skabte sportsvognen Shelby Cobra med en V8-motor fra Ford. Det blev starten på et livslangt samarbejde.

Carroll Shelby

Han jagtede sekunder. Ja, selv 100- og 1.000-dele af et sekund kunne få ham til at bruge timer og dage på at fintune bilen for at optimere dens performance – og naturligvis øge chancen for at komme først over målstregen. ”Hestekræfter sælger biler. Omdrejningsmoment vinder væddeløb,” som han udtrykte det. Og Carroll Shelby formåede vitterligt at lokke de sidste hestekræfter ud af sine biler: Op gennem 50’erne satte han flere fartrekorder og kørte med succes racerløb i både Europa og USA. Højdepunktet i karrieren kom i 1959, da han i en Aston Martin DBR1/300 vandt 24-timersløbet i Le Mans.

Carroll Shelby blev født i 1923 i Leesburg i det østlige Texas. Fem år efter første verdenskrigs blodbad var krigsproduktionen langsomt, men sikkert, omstillet til civile produkter. Ikke mindst bilindustrien havde kronede dage. For det største ønske blandt mange amerikanere var at købe et automobil. Mange millioner Ford T-modeller tøffede rundt på vejene i byerne og på landet. Og Shelby var født med benzin i blodet: Han elskede at følge med sin far rundt på hans postrute i hans 2-dørs Ford Sedan. Allerede som 15-årig var det derfor hovedsageligt Carroll, der både kørte og passede farens bil.

Ford Mustang GT — TIDLIG INTERESSE | Allerede som helt ung var det Carroll Shelbys opgave at passe farens Ford Sedan.

Måden, hans liv formede sig på, var egentlig lidt af et mirakel. Allerede som 7-årig fik han konstateret en alvorlig hjertefejl i form af en lækkende hjerteklap. Men selvom det senere i livet skulle forårsage alvorlige helbredsproblemer, var det i ungdomsårene ikke værre, end at han som 18-årig kunne melde sig til United States Army Air Corps ved San Antonio Aviation Cadet Center, hvor han blev uddannet til at flyve bombemaskiner. Han var aldrig i kamp, selvom han gjorde tjeneste under hele krigen. Han var udstationeret i San Antonio fra 1941 til 1945, hvor han uddannede bombekastere.

Mustang — HØJDEPUNKTET | Carroll Shelby vandt 24-timersløbet i Le Mans i 1959 i en Aston Martin DBR1/300

Romantiker og hønsefarmer

For en mand med fart i blodet og et ’He-Managtigt’ image var han en håbløs romantiker. Historierne vil vide, at han under sin udstationering i San Antonio gerne fløj over sin kærestes hus og smed breve – godt emballeret i en gammel læderstøvle – ned til hende. Nok var Shelby en romantiker. Men noget kunne tyde på, at det måske var selve forelskelsen, der talte: Frem til sin død i 2012 var han gift ikke mindre end syv gange.

Efter krigen forsøgte han sig med mere eller mindre held at slå igennem i det private erhvervsliv: Han startede et transportfirma og arbejdede som roughneck i olieindustrien. Ikke dårligt for en mand med en alvorlig hjertefejl. Sidenhen forsøgte han sig som hønsefarmer. Første år gik godt. Han solgte sine kyllinger med et overskud på 5.000 dollars. Men allerede året efter gik det galt. Sygdom udryddede hans bestand, og han gik konkurs.

Sidenhen skulle han høste både stor anerkendelse og succes i forretningsverdenen. Han nærede en næsten unaturlig begejstring for chili. Sammen med en ven stiftede han i 1967 The International Chili Society. De kunne slet og ret ikke enes om, hvem af de to der lavede den bedste chiliret. Det udviklede sig til en årlig cook-off, der på 53. år stadig er voldsomt populære i USA. Han etablerede også virksomheden Carroll Shelby’s Chili Kit, der sælger chiliblandinger i en lille brun papirspose, som Shelby selv designede sammen med vennen over et par øl ved køkkenbordet.

Men ikke desto mindre fristes man til at sige, at det var et held, at han gik fallit som hønsefarmer. For ellers havde han næppe forfulgt sin inderste drøm: nemlig at køre racerløb – og skabe fantastiske biler. Allerede inden han fyldte 30 år, blev han regnet for at være en af verdens dygtigste racerkørere. Han debuterede i 1952 i Oklahoma, hvor han i en sørgeligt underdimensioneret britisk MG slog alle i sin vognklasse, inden han nedkæmpede en ellers overlegen Jaguar XK120 i klassen over ham. Derfra var det onwards and upwards, as they say!

Racerkøreren Shelby

Racerbiler og motorløb var de to ting, der om noget bandt Carroll Shelbys liv sammen. Men det var ikke det eneste: Han skabte ud over hønsefarmen og chili-produktionen også karrierer inden for safarirejser, filantropi og bilproduktion. Men det er og bliver livet på væddeløbsbanerne, der blev den røde tråd i hans liv. Efter debuten i Oklahoma i 1952 kørte han med succes og mange sejre en lang række løb i lånte biler: blandt andet Ferrari og Maserati. Senere blev han tilknyttet Aston Martins Factory Team (1954). I løbet af sine første to år kørte han ikke mindre end 12 sejre hjem. Men kronen på værket blev, da han sammen med co-driver Ray Salvadori vandt 1959-udgaven af 24-timersløbet i Le Mans i deres Aston Martin DBR1/300

Men allerede året efter må han opgive at køre flere løb. Uden forbindelse i øvrigt til sin utætte hjerteklap får han pludselig smerter og får diagnosen angina pectoris. Et arbejdsliv som roughneck, pilot og racerkører havde sat sine spor.

Hans livslange ven, Dick Messer, fortalte efter Shelbys død, at det kun var med nød og næppe, han klarede strabadserne under Le Mansløbet i 1959: ”Allerede dengang havde han alvorlige hjerteproblemer. Og han kørte hele Le Mans med en nitroglycerin-pille under tungen!”

Resten af livet døjede han med alvorlige helbredsproblemer. I 1990 gennemgik han en hjertetransplantation, hvor han fik et nyt hjerte fra en 34-årig mand, der var død efter en hjerneblødning. (Han var faktisk et medicinsk mirakel som det længst overlevende hjertetransplanterede menneske.) Og blot seks år senere fik han en ny nyre. Det var hans søn Michael, der var donor.

Cobra og Ford GT40

Når Shelby får æren for at bringe amerikansk motorsport øverst på podiet, skyldes det i høj grad to ting: Cobraen og Ford GT40. Begge biler, der var møntet på at bryde især britiske og italienske sportsbilers dominans i 50’erne og 60’erne. I sin egen karriere som racerkører var han imponeret over farten i biler som Ferrari, Jaguar og Aston Martin. Men det samme kunne ikke siges om disse bilers komplicerede og ofte upålidelige motorer.

Resultatet blev Cobra – en amerikansk V8’er, der var let at vedligeholde hos forhandlere eller almindelige autoværksteder. Og i 1962 etablerede han Shelby American i Californien. Et selskab, der sammen med Ford Motor Company skulle bygge sportsbilen, der blev en verdensomspændende succes. Ikke mindst fik bilen også succes på væddeløbsbanerne i Europa, hvor den brød Ferraris dominans. Og i juli 1965 fik Shelby endelig laurbærrene i hus, da Cobraen vandt World Manufacturers’ GT Championship.

Shelbys Cobra var og er en unik bil. Hurtig, let at vedligeholde og sjov at køre. Ikke underligt, Shelby American Inc. stadig sælger replika-udgaver af den navnkundige bil. Desuden er det en eftertragtet bil på bilauktioner rundtom i verden. I 2007 blev en 1966-udgave af Cobraen, der engang var Shelbys personlige bil, solgt for intet mindre end 5,5 millioner dollars.

Men juvelen i kronen var alligevel Ford Mustang GT40. Både Shelby selv (han kunne faktisk ikke udstå Enzo Ferrari, sic!) og jakkesættene på Fords direktionsgange havde besluttet en gang for alle at sætte Ferrari på plads. Det skulle ske med en opgraderet version af Ford Mustang, der nok solgte godt i USA, men som var plaget af en alt for svag motor. (Faktisk fik den øgenavne som Pony Car og The Girls’ Mustang.) Scenen var 1966-udgaven af Le Mans-løbet i Frankrig. Ford tilmeldte hele otte GT40-biler til løbet. Tre af dem var skabt af Shelby American. Og der var styr på sagerne. Ingen bil måtte overstige 6.200 omdrejninger, og der skulle være to sekunder mellem bilernes omgangstider. Det blev en kæmpe triumf: Tre Mustanger krydsede målstregen først.

Og selvom der var lidt uro omkring podieplaceringerne – som beskrevet i filmen Le Mans ’66 – kunne kørerne åbne champagneflaskerne og spraye indholdet ud over tilskuerne. Faktisk tilskrives champagne-fejringen også Carroll Shelby: Han stod i hvert fald lige bag de vindende kørere og skal hviskende have overtalt dem til at sprøjte champagnen ud over mekanikere, fotografer og officials.

Carroll Shelby døde i 2012 89 år gammel. Han var et ikon i såvel den medicinske verden som i motorsporten