Ikonisk Design

Dirty Harry, Easy Rider, Taxi Driver, Reservoir Dogs, The Big Lebowski, Blues Brothers, Fear and Loathing in Las Vegas. Og så videre. Man skulle næsten tro, at alle Hollywood- produktioner startede med et møde, hvor det allerførste punkt på dagsordenen lyder: “Nå, hvilke Ray-Bans skal hovedpersonen så have på?” Antallet af berømte fiktive karakterer, der de seneste 6 årtier har kæmpet, fløjet, kørt, danset, charmeret sig og alt muligt andet henover det hvide lærred iført et par af de klassiske, cool solbriller er bemærkelsesværdigt, og i flere tilfælde kan man slet ikke forestille sig personen uden den på én gang praktiske og karaktergivende accessory. På samme måde har filmene spillet en afgørende rolle for Ray-Bans historie og popularitet – også dengang solbrille-brandet var i nød og havde brug for en hjælpende hånd.
Missing image alt text
Tom Cruise i filmen Top Gun

Ray-Ban

- i skyerne, på stjernerne, fra PILOTER til PRÆSIDENTER

Top Gun til undsætning

I 1986 var det førstehjælp i form af en film, der skulle til, da Ray-Ban, efter næsten tredive år på næseryggen af stjerner, stilikoner og andre spidser som bl.a. Andy Warhol, John F. Kennedy, Bob Dylan og Muhammed Ali, blev valgt fra til fordel for discobølgens mere ekstravagante modetendenser. I midten af 70’erne begyndte man at gemme øjnene bag store, markante solbriller, og de underspillede, mere tilbagelænede Ray-Bans oplevede pludseligt en betydelig nedgang i salget. Product placement var allerede en stor del af branchen i 80’erne, og i 1982 underskrev producenten Bausch & Lomb en årlig $50.000 aftale, der gik ud på, at Ray-Ban de følgende år skulle medvirke i over 60 film, heriblandt Tom Cruises gennembrudsfilm Risky Business.

Men selvom solbrillerne fandt vej til folks bevidsthed igennem en stribe populære film, genvandt brandet først sin popularitet i 1986, da Tom Cruise og Ray- Ban blev genforenet i den romantiske actionfilm Top Gun. Med et par Aviators placeret strategisk på jagerpiloten Mavericks ansigt og seks andre Ray-Ban-modeller fordelt ud over resten af filmens cast, steg interessen og salgstallene, og solbrillerne fik igen fodfæste i en verden, hvor Ray-Ban er indbegrebet af cool. Med Top Guns succes kunne Ray- Ban både se ind i en lys fremtid og tilbage til begyndelsen, hvor de ikoniske briller blev skabt til og tiltænkt militærets piloter.

Missing image alt text
Megastjerner til Filmfestival

Højere, hurtigere, længere!

Tilbage i 1930’erne udviklede flyvemaskinerne, der stadig var et ret nyt kapitel i verdenshistorien, sig med lynets hast. Militærflyene fløj nu hurtigere og højere end nogensinde, men med det fulgte også uundgåelige udfordringer for selv de mest rutinerede piloter. De var plaget af solens stærke stråler, der mødte dem højt oppe over skyerne, og når flyene kom op i fart, duggede deres brilleglas ubelejligt til. Den anerkendte amerikanske pilot, løjtnant John Arthur Macready, besluttede sig for at gøre noget ved problemet og hjælpe piloterne, så de kunne holde trit med deres moderne maskiner uden at få kvalme og miste overblik, når flyene udnyttede deres fulde potentiale.


Missing image alt text
Clint Eastwood som Dirty Harry

John Arthur Macready, der både som testpilot og under de to verdenskrige var blevet hædret og berømt for sit mod og sine imponerende evner – i 1922 præsterede han eksempelvis en flyvetur på over 35 timer i træk, og nedsatte i 1929 et hold af designeksperter med henblik på at skabe optimale pilotbriller til militæret. Han allierede sig med den New York-baserede virksomhed Bausch & Lomb, der stadig i dag, som en af de ældste virksomheder i branchen, specialiserer sig i briller, mikroskoper og kikkerter. Kort efter at Macready præsenterede Bausch & Lomb for sine tanker, gik de i gang med at kreere mørke glas, der skærmede for de skrappe stråler uden at gå på kompromis med, hvor godt piloten kunne se. De første prototyper med plastikstel og grønne glas så dagens lys i 1936, og kort efter blev designet optimeret og patenteret som Ray-Ban Aviator. Året efter blev den første annonce for solbrillerne indrykket, og med den var de stilfulde, dråbeformede Aviators ikke kun tilgængelige for de højtflyvende, men for alle.

Krigshelte og Hollywood

Under og især lige efter 2. Verdenskrig blev de amerikanske tropper hyldet som helte, og denne beundring afspejlede sig i moden, hvor mange begyndte at kopiere den militante stil - heriblandt piloternes briller, hvilket sikrede Ray-Ban et sikkert salg og en eftertragtet plads i historien.

I biografernes mørke var det filmstjernerne, man så op til, og ungdommen sad klar på rækkerne i salen, til at suge det store lærreds brillemode til sig. Humphrey Bogart var en af de første til at vise sig i et par, og i 1955 bar James Dean den nye model Wayfarer i Rebel Without a Cause – senere blev samme model udødeliggjort af Audrey Hepburn i Breakfast at Tiffanys. Succesen tog til, og Ray-Ban lancerede flere modeller, som blev spottet på tidens berømtheder - på musikere, sportsfolk, politikere og adelige.

Frem til 70’erne var Ray-Ban popkulturens foretrukne accessory, og selvom discoen nær havde gjort en ende på det ellers så stærke brand, overlevede Ray-Ban og genvandt sin status. Men i slutningen af 90’erne var det ved at gå galt igen.

Missing image alt text
Joaquin Phoenix – cool i Ray-Bans
Missing image alt text
Robert De Niro i Taxi Driver

Ray-Bans revival vol. II

Solbrillernesmange veludvalgte gæsteoptrædener på det hvide lærred havde vist sig at være en effektiv strategi i 80erne, men Bausch & Lomb ramte ikke plet, da de gik efter at ramme det 'tilgængelige luksus-marked' ved at sænke priserne og sælge solbrillerne mange steder – heriblandt på tankstationer og i dagligvareforretninger. Brandet var ikke stærkt nok til, at blive en 'tankstations-vare' og renomméet led under, hvor let tilgængelige, de var. Noget andet, der led, var kvaliteten. Bausch & Lomb brugte forældede værktøjer, og stellene knækkede alt for let. Det amerikanske ikon var lige ved at nå bunden, da den italienske brillegigant, Luxottica, betalte $640.000.000 for Bausch & Lombs brillebrands, heriblandt Ray-Ban, som Luxottica havde i sinde at sende tilbage på førstepladsen indenfor solbrillemode.

Missing image alt text
Kongelige bruger dem også, her Prins Charles.

Ray-Ban og MANDELA EFFEKTEN

Ray-Ban er blevet så stor en del af popkulturen, at solbrillerne er dukket op steder, de beviseligt aldrig har sat sine stænger. Fænomenet er kendt som Mandela-effekten og går ud på, at en hel masse mennesker uafhængigt af hinanden, skråsikkert påstår, at noget de har set eller oplevet stemmer overens med virkeligheden. Men det de tror er ikke sket i virkeligheden. I tilfældet med Ray-Ban drejer det sig, igen, om Tom Cruise – denne gang i filmen Risky Business fra 1983, hvor den unge skuespiller skøjter rundt på stuegulvet til tonerne af Bob Seegers 'Old time rock’n’roll' på strømpesokker og iført et par Ray-Ban Wayfarer – er der bred enighed om blandt folk, der har set filmen.

Missing image alt text

Men sagen er den, at Tom Cruise IKKE bærer solbrillerne i den scene, selvom der findes mange derude, der vil sige, at de har set det med egne øjne. Kombinationen af et mindeværdigt moment i filmhistorien og billederne af Tom Cruise iført et par Wayfarer, som han rigtig nok bærer i nogle af filmens andre scener er smeltet sammen, og på den måde har Ray-Ban mere eller mindre ubevidst sneget sig ind i et berømt øjeblik og sat sig fast i folks bevidsthed.

Italiensk produceret amerikaner-ikon

I løbet af de tidlige 00’ere fjernede Luxottica Ray-Ban fra hylderne hos over 13.000 forhandlere i håb om, at det på sigt kunne give brandet et nyt omdømme. Markedet skulle renses for Ray-Bans af lav kvalitet, så Luxottica, der også producerede for Chanel, Prada og Armani, uden forvirring kunne sende nye, forbedrede udgaver af de klassiske briller på gaden.

Fra at have kostet $19 på tankstationen i 1999, kunne man i 2004 købe sine Ray- Bans i Saks Fifth Avenue for $79. Året efter var prisen steget til $89, og i 2009 var man begyndt at bruge nye materialer som kulfiber og forbedret linseteknologi – priserne nåede nu op på $129.

I dag er det stadig de to tidligste modeller, Wayfarer og Aviator, der sælger bedst. En af Ray-Bans styrker er, at de er blevet båret af og identificeret med et hav af vidt forskellige personer, og derfor bliver man aldrig 'en type', når man iklæder sig et par Ray-Bans. Alligevel er der nu mulighed for at kreere sin helt egen model, så man med sikkerhed ikke ligner sin nabo. Med Ray-Ban Remixes kan man kombinere farver, materialer, former og meget mere og på den måde, som Ray-Ban selv formulerer det, er der 'A million ways to be one in a million'.

Missing image alt text
Scarlett Johansson i Ray-Bans

Mændene bag:

Bausch & Lomb

Navnet Bausch & Lomb siger nok de færreste noget. Siger man derimod Ray-Ban, ved alle, hvad det handler om. Men Bausch & Lomb er meget andet end solbriller, udover de berømte solbriller laver firmaet stort set alt til øjne: briller, kontaktlinser, produkter til at pleje kontaktlinser, medicinalvarer til øjenbehandling og meget mere.

Det hele begyndte med monokler helt tilbage i 1853. To tyske immigranter, John Bausch og Henry Lomb, etablerede et ambitiøst værksted i Rochester, New York, hvor de fremstillede datidens briller, nemlig monoklerne. De udviklede samtidig en teknik til at bruge vulkaniseret gummi til stel, og i slutningen af 1800-tallet indgik de et samarbejde med den tyske linsefabrikant Carl Zeiss og med Saegmuller, der fremstillede astronomiske instrumenter. Herefter gik det stærkt med briller, kameralinser, mikroskoper, kikkerter, kikkertsigter til våben og meget mere. Og sideløbende altså medicinalprodukter til øjne. I dag er Bausch primært en af verdens største producenter af kontaktlinser med 13.000 ansatte i 36 lande.