Gangsterfilmens mester
Martin Scorsese
Og et eller andet sted giver det mening, at Scorsese på sine gamle dage kaster sig over et religiøst drama. Martin Scorsese blev født i New York den 17. november 1942 af forældre med sicilianske aner. Han kom til verden og voksede op i kvarteret Little Italy, hvor man, efter hans eget udsagn, enten kunne blive præst eller gangster. Selv drømte han om at blive præst. Som dreng havde han astma og tilbragte derfor mere tid foran fjernsynet end ude på gaden blandt banderne. Han blev en vaskeægte filmnørd, men han drømte ikke om et liv i filmens verden. Han ville være katolsk præst. Han gik i katolsk skole og derefter på et katolsk præsteseminarium. Ganske vist skippede han den plan for at gå på filmskole, men dybt i ham ligger en katolsk sjæl, og hans film er fyldt med religiøse symboler og temaer og handler dybest set om synd, skyld og håb om tilgivelse.
Mafiaen på film
Scorsese er først og fremmest kendt som instruktøren, der skildrer mafiaen råt for usødet. Han er selv vokset op i de miljøer, han skildrer, og i hans film er der ingen glorificering af gangstere. Tværtimod beskriver Scorsese medlemmerne af mafiaen i New York som afstumpede voldspsykopater. Filmen Mean Streets fra 1973 er hans gennembrudsfilm. Mean Streets er hans barndoms gader, han kender dem ud og ind ligesom han kender de skumle barlokaler, hvor filmen udspiller sig. Filmen vakte begejstring hos anmelderne og blev startskuddet til Scorseses karriere. Og til hans samarbejde med Robert De Niro, der spiller hovedrollen som ”Johnny Boy” Civello.
Goodfellas fra 1990 regnes af mange som gangsterfilmen over alle gangsterfilm. Der er ikke den stump af den, der ikke er blevet gennemanalyseret, og der er ikke den replik, der ikke er gået ind i arkivet over vigtige gangstercitater. Filmen følger gangsteren Henrys (Ray Liotta) op og nedture over en periode på mere end 30 år. Hans to kammerater Tommy De Vito og Jimmy Conway spilles af henholdsvis Joe Pesci og Robert De Niro. Pesci vandt en Oscar for sin præstation, og filmen blev udråbt til kulturarv og er til evig tid bevaret i USA’s Kongresbibliotek. I Casino fra 1995 er emnet stadig mafiaen og den organiserede kriminalitet, men scenen er nu sat i Las Vegas, hvor handlingen udspiller sig bag den glitrende overflade i et korrupt kasino. Denne gang har De Niro hovedrollen, mens Pesci er hans medspiller.
Makkerskabet Scorsese/De Niro
Man kan sige, at Scorsese og De Niro er medskyldige i hinandens berømmelse, og de to udgør et af de mest succesrige makkerskaber i amerikansk film. De er vokset op i det samme Little Italy i New York, de har kendt hinanden fra de var helt unge, og de har de samme referencerammer. Filmen Taxi Driver fra 1976 er et meget vellykket eksempel på, hvad de to kan udrette sammen. 1976 var Martin Scorsese på den absolutte top. Han kunne få lov til at lave hvad som helst. Og han lavede Taxi Driver, der er blevet ikonisk og som cementerer hans navn som mesterinstruktør og De Niros som fremragende skuespiller. Dette er den absolutte Scorseseklassiker. Robert de Niro spiller den psykisk ustabile vietnamveteran Travis Bickle, der arbejder som taxachauffør i New York og gennem filmen drives ud i et stadig større vanvid. Blandt filmens andre stjerner er Jodie Foster og Harvey Keitel. Filmen vandt De Gyldne Palmer i Cannes.
Raging Bull fra 1980 er ligeledes et fremragende eksempel på det frugtbare makkerskab. Filmen er baseret på en selvbiografi af bokseren Jake Lamotta og De Niro spiller titelrollen. Det var også ham, der pressede Scorsese til at instruere historien, for efter at have læst bokserens selvbiografi var Robert De Niro nærmest besat af tanken om at lave filmen. På det tidspunkt havde han og Scorsese lavet Mean Streets, Taxi Driver og New York, New York, og de – var blevet så tætte, at de – som et ældre ægtepar – kunne fuldende hinandens sætninger. Efter lang tids bearbejdning og mange, lange samtaler gav Scorsese sig. Han var gået ned med en depression efter at have lavet New York, New York, og havde kastet sig over en helt anden genre, nemlig musikfilmen og lavet den fremragende The Last Waltz om The Band. Men med Raging Bull var han tilbage hos de rå og usympatiske karakterer. De Niro måtte tage 30 kilo på for at spille rollen som LaMotta. Stilen er grumset og dokumentarisk, et særsyn i en periode med polerede storfilm, men passende til det boksemiljø, filmen skildrer. Klipningen og fortællingen er dramatisk, og den bliver af mange anset som et mesterværk og endda af nogle kaldt en moderne version af Shakespeares Othello. Men også den rå og brutale Jake LaMotta er – helt i Scorseses ånd – en katolsk figur. Også han længes efter nåde og barmhjertighed, og når han bliver banket til hakkekød i ringen, er den hans idé om skriftemål, straf og tilgivelse. Raging Bull blev den terapi, der skulle til for at hive Scorsese ud af depressionens fangarme. Rollen som LaMottas bror spilles af Joe Pesci.
Scorsese/DiCaprio
Et nyt makkerskab tog form med filmen The Aviator, hvor Leonardo DiCaprio spiller den excentriske multimilliardær Howard Hughes. Filmen blev en overvældende succes. Ikke færre end 10 Oscarnomineringer blev det til (den vandt dog kun en enkelt). Samarbejdet mellem DiCaprio og Scorsese blev gentaget i The Departed (2006), hvor Leonardo DiCaprio igen spiller hovedrollen. Det er endnu en fremragende gangsterfilm fra gangstermesteren Scorseses hånd. Handlingen foregår denne gang i Boston, og DiCaprio flankeres af store navne som Matt Damon og Jack Nicholson. Filmen blev endnu en succes, og grunden var lagt til et fortsat samarbejde, som kom flot til udtryk i Shutter Island (2010) og ikke mindst The Wolf on Wall Street (2013).
Og så er der musikken
Scorsese har været mafiaens skildrer nummer 1, men han har også en stor passion for musik. Udover mesterværket om gruppen The Band, The Last Waltz, har han lavet film om Bob Dylan, George Harrison og Rolling Stones, og han har lavet musikvideo med Michael Jackson. Senest er han producer på tv-serien Vinyl, som han har lavet sammen med Mick Jagger (med dansk deltagelse af Birgitte Hjort Sørensen).
Scorseses egne kampe
Privat har Scorsese kæmpet mange kampe. Som barn mod astma, som voksen mod blandt andet manglende selvtillid, ikke mindst i forhold til kvinder (et gennemgående tema i hans film), og mod afhængighed af kokain. Et misbrug, der begyndte i forbindelse med produktionen af Taxi Driver. Det blev så galt, at han, under et interview i Cannes, måtte afbryde, simpelthen fordi der ikke var mere kokain. Han har siden selv fortalt om sine år i et helvede, der først stoppede da stofferne interagerede livsfarligt med hans astmamedicin. Det blev et wake-up call og han tog det. Han fortæller selv, at indsigten gjorde det muligt for ham at lave filmen Raging Bull.
Og det med Gud
Scorseses udgangspunkt er religiøst, og religion ligger ham på sinde. Filmen Kundun fra 1997 handler om Dalai Lama, og i 1988 lavede han den ikke helt vellykkede The Temptation of Christ. Men religionen og de katolske dilemmaer spiller også en stor rolle i hans thrillers. God loves violence, lader han en af sine karakterer sige i ”Shutter Island”: WARDEN: Why else would there be so much of it? It’s in us. It’s what we are. We wage war, we burn sacrifices, and pillage and plunder and tear at the flesh of our brothers. And why? Because God gave us violence to wage in his honor. TEDDY: I thought God gave us moral order. WARDEN: There’s no moral order as pure as this storm. There’s no moral order at all. There’s just this: Can my violence conquer yours? I Scorseses seneste film Silence, er religionen selve filmens omdrejningspunkt. Hvad er der blevet af Fader Ferreira i Japan? Har han mistet troen der ude? Eller holder han stand? Silence bygger på romanen ”Silence” af den japanske konvertit Shusaku Endo, der også kaldes Japans Graham Greene. Scorsese faldt over romanen, da han var i Japan for at spille maleren Vincent van Gogh i en film af den japanske mesterinstruktør Akira Kurosawa, og den talte til noget dybt nede i ham.
75 år og stadig i gang
Martin Scorsese er 75 år, men han er ikke færdig med at lave film. Han har udtalt, at der blot er nogle få film tilbage i ham, men det vil kun tiden kunne vise. Nu, i 2017, er han vendt tilbage til sit udgangspunkt. Han har forladt Japan i det 17. århundrede og retter igen blikket mod det 20. århundredes gangstere. Han er i gang med ”The Irishman”, en film om den navnkundige gangster Frank Sheeran. Det er 10. gang, Robert De Niro spiller i en Scorsese-film, naturligvis i titelrollen. Blandt filmens andre navne er Al Pacino, der hermed for første gang arbejder sammen med Scorsese. En af Scorseses andre hovedroller, Joe Pesci, har meldt fra til The Irishman. Produktionen er ikke gået i gang endnu, men Scorsesefans venter allerede i spænding.
