Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

René - Did it first

Livet er en smuk sport. Historien om LACOSTE er fortællingen om en tennislegende, der ændrede sporten og revolutionerede moden med sit innovative talent og berømte stil. Lacoste kendes, hyldes og nydes over hele verden for sin udødelige stilfuldhed og raffinerede sofistikerede look. Med Lacostes Creative Director Felipe Oliveira Baptista i spidsen for en elegant, moderne, ung udvikling skaber Lacoste dette forår ny innovation i sit udødelige sporty udtryk. Lacoste er som brand mere eftertragtet end nogenside med fans blandt celebrities som Chris Helmsworth, Benedict Cumberbatch, Eminen, Matt Damon, Clint Eastwood, Usher, Will Smith, Justin Timberlake, Rihanna, Gigi Hadid og utallige andre…
René Lacoste

René Lacoste

Legenden om Lacoste begynder med René Lacoste, som var en perfektionistisk tennisspiller med stor klasse, der vandt sin første turnering som 17-årig og holder sejrspokalen ved French Open første gang som 24-årig Ved Davies Cup i Boston i 1923 vædder kaptajnen for det franske team med sin unge musketer, at hvis René vinder kampen, vil holdkaptajnen forære ham en kuffert i alligatorskind. René vinder, bliver verdens nummer #1, og den amerikanske presse er hurtige til at samle historien op og tildeler René Lacoste øgenavnet ’alligatoren’ på grund af væddemålet og Renés karakteristiske kraftfulde spillestil på tennisbanen. Da René Lacoste vender tilbage til Frankrig bliver ’alligator’ til ’un crocodil’ og en legende er skabt...

René Lacoste fandt de traditionelle langærmede hvide skjorter ubehagelige at spille tennis i og det vakte opsigt da René for første gang i 1927 begyndte at spille i kortærmede skjorter fremstillet i en særlig åndbar bomuldsvævning – piqué. Det blev starten på en ny stil, der revolutionerede såvel moden som moden i sport, og introduktionen af poloen blev begyndelsen på den stil, der kendes som sport fashion eller funktionel elegance. Og da Lacoste poloen sættes i produktion i 1933, er det med en lille grøn krokodille syet på brystet.

René Lacoste

I dag dyrker Lacoste optimismen og elegancen i hver eneste kollektion. Denne forårssæson er Lacostes Creative Director Felipe Oliveira Baptista inspireret af drømmen om en tenniskamp på taget af den berømte italienske Villa Malaparte på Capri – nydelsesfuld og æstetisk komfort, tidsløs elegance og sensualitet. Felipe Oliveira Baptista skaber nye dimensioner i Lacoste- universet med sin kompromiløse enkelhed og stemming af naturlig forførelse – i raffineret nytænkende poloer, t-shirts og sweatshirts.

Dermed tilføjes historien om Lacoste hele tiden nye originale kapitler - ligesom dengang René Lacoste syede den lille broderede krokodille på brystet af sin første L.12.12 polo piqué i 1933, og dermed for første gang i modens historie satte et logo uden på tøjet. I dag er det global mode, at alle store brands gør præcis det samme. Men - René did it first…

René Lacoste
René Lacoste
René Lacoste

Vidste du:

- At René Lacoste vinder single og double ved French Open og Wimbledon og single ved US Open, og dermed bliver verdens nummer #1.
- At René Lacoste vandt 10 Grand Slam titler ved French Open, Wimbledon og Forest Hills.
- At det er René Lacoste, der opfandt tennisbold-maskinen for at forbedre sin teknik.
- At René Lacoste i 1926 – inspiret af sit kælenavn ‘crocodil’ beder sin ven Robert George om at tegne og designe en krokodille. Det nu verdensberømte logo ses første gang broderet på René Lacostes hvide tennisblazer.
- At det er Lacoste, der opfandt poloen som vi kender den – i pique, med krave og knapper.
- At den klassiske berømte polo piqué hedder L.12.12.

- At piqué er en vævning i bomuld, som er karakteriseret ved sit geometriske mønster og særlige åndbarhed.
- At der er 5 kollektioner til mænd: Lacoste, Lacoste L!VE, Lacoste Sport, Runway og Lacoste Leather Goods.
- At Lacoste-universet spænder fra mode til sport, fra parfumer til sko, fra baby og børn til kvinder og mænd.
- At Lacoste hver sæson er del af New York Fashion Week og afholder internationalt modeshow for presse, bloggere, celebrities og internationale indkøbere i New York i februar og september.