Natural Born Beauty
Naturlig. Guddommelig. Og med skønne feminine kurver.
I dag er der stort set ikke dén skuespiller – kvindelig som mandlig – der i jagten på nye roller og succes ikke i et eller andet omfang har lagt sig under kniven for at forbedre udseendet. Brazilian butt lifts, botox og brystimplantater er en virkelighed, som ikke længere vækker den store opmærksomhed. Og når man nu ikke fra naturens hånd er udstyret med en krop eller ansigt, der læner sig op ad tidens skønhedsidealer, hvorfor så ikke hjælpe den lidt på vej.
Men der var engang, hvor filmdivaerne ikke var resultatet af plastikkirurgernes landvindinger. En tid, hvor man for alvor kunne tale om Natural Born Beauty.
Drømmenes og divaernes storhedstid var 50'erne og 60'erne. Skønhedsidealet var en krop, skulptureret omkring et timeglas. Benene var alenlange. Torpedoformede bryster. Et ansigt, der var kønt ud over alle grænser. Og som udstrålede både mildhed, ømhed og kærlighed.
The Kaufmann Journal har fundet tre af 50'ernes mest legendariske divaer frem i et miniportræt af et kvindeideal fra dengang, hvor naturlig skønhed både var en mulighed – og drømmenes holdeplads.
SOPHIA LOREN – GUDDOMMELIG ITALIENSK SKØNHED
Hun var ikke blot smuk. Hun var meget smuk. For mange kvinder og mænd var Sophia Loren simpelt hen indbegrebet af en italiensk skønhed. Selv var hun da sig også bevidst, at hun ikke alene var smuk, men meget smuk. Selvom hun blev betragtet som sin generations skønhed par excellence, var det ikke noget, Sophia Loren tillagde alt for stor betydning. Måske lidt krukket. Men som hun sagde i et interview som 79-årig: ”Der er altid nogen, der har syntes, at min næse var lidt for stor. Der var dem, der ville rette mine tænder. De sagde også, jeg ikke var fotogen.” Men kameramændene lærte med tiden at finde de rigtige vinkler, når de skulle filme hendes ansigt. Heldigvis.
For ellers havde vi næppe set hende i den ene storfilm efter den anden i mere end 70 år. Men selvom hun i år har premiere på sin film nr. 100, The Life Ahead (2020), er det nok mere film som To Kvinder (1960), Marriage Italian-Style (1964) og spændingsfilmen The Cassandra Crossing (1976), der gør, at vi husker hende som en gudesmuk kvindelig skuespiller, der fik mænd til at sukke og miste talens brug.
Sophia Loren blev sin tids sexsymbol. Men mere vigtigt: Hun personificerede 50'erne og 60'ernes skønhedsideal med et markant ansigt, bølgende sort hår og dybe øjne, som både mænd og kvinder kunne spejle sig i. Det var også en tid, hvor den feminine, kurvede kvindekrop definerede skønhedsidealet.
AUDREY HEPBURN – DEN BLY, BRITISKE SKØNHED
Hun er i direkte konkurrence om titlen som den smukkeste kvinde gennem tiderne med mytiske kvinder som den skønne Helene og Kleopatra. For mange er hun ganske enkelt den smukkeste kvinde. Og hun huskes som værende et ikon for såvel filmsom modeverdenen. Navnet er Audrey Hepburn.
Hendes liv er som et nedslag i verdenshistorien. En barndom fyldt med dramatik, brud og internationale forbindelser. Hun blev født ind i det hollandske aristokrati i 1929. Hendes mor var baronesse Ella van Heemstra, mens hendes far var den engelske dandy, Joseph Ruston Hepburn. Han havde forskellige jobs, men var mest optaget af at bruge sin hustrus arv og af at gå til politiske møder blandt britiske fascister i London. Efter krigen flytter familien til England, hvor Audrey afslutter sin skolegang. Og i 1948 får hun så sin debut i en hollandsk undervisningsfilm, hvor hun spiller rollen som stewardesse, der tilbyder seerne at lære hollandsk i løbet af blot syv lektioner.
Gennembruddet kommer, da hun som 24- årig spiller prinsessen i Prinsessen holder fridag, (1953). Selvom yngre generationer i dag ikke har det store kendskab til 50'ernes sort-hvide biograffilm, vil titler som Breakfast at Tiffany’s (1961) og ikke mindst My Fair Lady (1964) sikkert få en klokke eller to til at ringe.
Audrey Hepburn har betaget og underholdt verden med sit brede smil, sin ukuelige uskyldighed tilsat sødme og et gran frækhed – og især oceaner af god stil.
MARILYN MONROE – AMERICAN BEAUTY
Prøv at lukke øjnene, og forestil dig, hvordan hun så ud. Det er ikke så svært, vel? Det platinblonde hår, de røde læber og de lange øjenvipper og en usædvanlig smuk kvinde iklædt en hvid sommerkjole på en rist i New Yorks gader er ikke vanskeligt at fremmane.
Men hun var præget af en utryg barn- og ungdom: Hun blev voldtaget som 11-årig af et familiemedlem, hun fik stort set ingen uddannelse og en karriere, der tog sit afsæt i en serie nøgenbilleder til en kalender. Udgangspunktet var ikke det bedste. Som det blev fortalt om hende i Time Magazine i 1956: ”She could not even fake a cultural conversation”.
Ikke underligt, at hun var rystende nervøs for offentligheden. Hun led af en massiv følelse af at være underlegen. Privat blev hun overvældet af panik- og angstanfald og kæmpede med hallucinationer. Hun havde sit at slås med. Men klarede skærene. Delvist.
Hun fik den succes, hun så desperat kæmpede for. I starten mest på grund af en fantastisk smuk krop med yndefulde feminine kurver. Som en anonym instruktør sagde til Time Magazine i 1956: ”She couldn’t act her way out of a Whirlpool Bra!” Det betyder vel noget i retning af, at hun ikke var i stand til at ’spille sig ud af en BH’.
Men pludselig kunne hun levere sine replikker uden at stamme eller hakke i det. Og med filmen The Seven Year Itch (Den søde kløe, 1955) fik hun også anmeldernes ros. Men hun havde et skrøbeligt sind. I 1962 knækkede filmen, og hun blev fundet død af en overdosis i sit hjem
