Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

”Det er vanvittigt at være en del af Star Wars”

Eksklusivt for det danske marked har The Journal fået et interview med John Boyega, der som Finn har en af hovedrollerne i den Star Wars trilogi, der afsluttes med premieren på den niende film i serien og rammer de danske biografer 18. december. Af Pete Carroll
John Boyega
Star Wars - Finn

John Boyega

Hvad kan du fortælle om denne sidste Star Wars film?

Det har været utroligt svært for mig at holde filmens plot hemmeligt i alle disse år, men det er virkelig vigtigt ikke at fortælle noget for ikke at spolere biograf-oplevelsen.

Hvordan er det at være med til at skrive filmhistorie med Star Wars?

Jeg har faktisk stadig svært ved at forstå det. Jeg havde besøg af min søster forleden, og jeg sagde til hende, at jeg var bange for, at når jeg vågnede næste morgen, så ville det hele bare være en drøm. Hun grinte bare af mig, men hun forstod mig. Vi kommer fra Camberwell i det fattige sydlige London, så det føles lidt surrealistisk at være en del af noget, der begyndte i 1977.

Jeg tror ikke engang, jeg var et glimt i min fars øjne i 1977, så nu at være en del af Star Wars-universet er virkelig overvældende. Næsten vanvittigt.

Der må være højde og lavpunkter for dig i de tre film, som du har været en del af.

Helt sikkert. Højdepunkterne har helt sikkert været at arbejde med Daisy Ridley og Oscar Isaac. Vi griner og taler om alt, og når alle optagelser bare flyder, så er det en virkelig god dag. En dårlig dag er når intet af det sker. Eller hvis jeg er sulten. Jeg bliver virkelig gnaven, når jeg er sulten, og så er jeg ikke nem at være i stue med (griner).

John Boyega
Star Wars - 1000 års falken

Fortæller du din mor hemmeligheder fra filmens plot?

Nej, hun er helt ligeglad. Hun synes bare, det er sjovt at se sin søn på det store lærred. Jeg tror ikke, hun interesserer sig et hammerslag for, hvad filmen handler om.

Den forrige film – The Last Jedi – fik gode anmeldelser. Bliver den nye film meget anderledes?

Den kommer nok til at dele vandene i to, tror jeg. Der er selvfølgelig forskelle. The Last Jedi havde ikke meget håb i sig, og man var sådan lidt, okay rebellerne taber faktisk. De opdelt og stort set besejret, og niveauet af håb var under gulvbrædderne. Den næste syer alle de løser ender sammen.

John Boyega
Star Wars - Kylo Renn

Du var meget aktiv og vokal, da Daisy Ridley blev udsat for en shitstorm på de sociale medier (i forbindelse med skoleskydning i USA udtrykte Ridley sorg og sympati med de efterladte, men blev udsat for en stor mængde hadefulde kommentarer, der påpegede mængden af vold i Star Wars-filmene og kaldte hende en hykler. Hun slettede herefter sin Instagram profil.) Hvordan har du det med det nu?

På samme måde.

Har folk ikke ret til at udtrykke deres mening?

Der er ytringsfrihed, men så længe vi har respekt for hinanden, så er der ikke noget hierarki mellem os. Fans af Star Wars skal også forstå og dele kærligheden til filmene, men det er som om, at de elsker filmene så meget, at de ikke forstår, hvordan Hollywood fungerer. Så kammer det over, og de skriver og siger alt muligt mærkeligt til skuespillerne. Og altså online mobberi er bare svagt.

Er du bange for at have den slags holdninger og sige dem højt?

Det er jeg ikke. Man skal huske, at selv om man følger andre på sociale medier, så kender man dem ikke. Derfor har jeg selv idoler og kendte, som jeg følger, men jeg kender dem jo ikke for alvor. Det kan dog godt forvirre mig, at hvis man falder over en lille stump af et interview eller en overskrift, der er taget du af en sammenhæng, hvorfor nogen mennesker kan blive enormt vrede og ondskabsfulde over det. Hav det sjovt med internettet, men husk at forholde dig fornuftigt til det, du støder på.

John Boyega
Star Wars - Rey, Finn, Chewbacca

Du er selv en stor fan af Star Wars. Hvordan har det været?

Jeg kan ikke holde mig væk fra optagelserne. Jeg vil have så meget som muligt med (griner), og var med i makeupvognen, da Billy Dee Williams (Lando) fik sat sit hår. Det var enormt cool at se.

Du har mødt mange af de skuespillere der var med i de første film. Hvordan var det?

Jeg blev ikke rørt eller overvældet. Når jeg møder mennesker, som jeg ikke kender, så holder jeg mest af bare at hænge ud med dem, som om de er helt almindelige mennesker hjemme fra gaden. Det giver et stærkere minde og møde mellem mennesker. Der er en stor forskel på: Jeg mødte Will Smith til en filmpremiere og så hænge hjemme sammen med Will Smith og så bestille kylling og ris som take away til en hyggemiddag. Jeg er størst fan af den sidste model.

Hvilket du også gjorde med Harrison Ford?

Ja for fanden og det var virkelig hyggeligt. Jeg spurgte ham lige med det samme, og han ville med du og spise, men han ville have virkelig solid og stærkt krydret mad. Og jeg vidste præcis, hvor vi skulle hen, men det er et lille sted, og jeg fik den plads med mest benplads. Pludselig begyndte hans ben at sove, så vi måtte skifte plads, og på det lille sted måtte vi ligesom kravle henover hinanden, hvilket sikkert så skørt ud, men der sad vi så. Mætte og dovne efter virkelig og stærk afrikansk mad. Det var super cool.

Hvad gør Star Wars anderledes end andre science fiction film?

Tiden. Da den første film kom i 1977, var det bare en anden tid, og det var den første til som trilogi og eventyrunivers at omfavne publikum. Og dermed blev den en del af folks minder om deres barndom, gode stunder og historie. Star Wars er en del af mange mennesker DANN på den måde, og selv dem der ikke kender universet vil kunne glæde sig over dem, der er vild med det.

Mange af skuespillerne fra de første film fandt det svært at få andre jobs efterfølgende. De kunne ikke bryde fri af Star Wars universet. Er du bange for, at det vil gå dig sådan?

Jeg forstår frygten. Jeg tror dog, at tiden nu er anderledes, og selv Star Wars er klart det største, som jeg har medvirket i og jeg føler mig meget heldig for at få den chance, så vil det ikke forhindre mig i at få andre roller. Star Wars er et luksus-fængsel, som folk vil huske en for, men jeg har andre opgaver på blokken og nye film på vej.

Filmen får snart premiere. Hvordan har du det med, det hele er forbi?

Det har jeg det okay med, men jeg kommer til at savne resten af holdet. Der var tårer til den sidste optagelse. At optage en Star Wars film tager seks-syv måneder, så det bliver en stor del af dit liv i den periode, men man får også venner for livet. Jeg har omsider fået mig et hus i London og holdt housewarmingparty forleden. Der var hele holdet med Isaac og Daisy og mange af de andre. Det er mærkeligt at tænke på, at vi begyndte som kollegaer, men slutter som venner med et livslangt venskab foran os.