OUT OF THIS WORLD
Jeff Bezos
Star Trek-fans vil helt umiddelbart spotte en stor lighed mellem dagens Jeff Bezos og kaptajn Jean-Luc Picard på rumskibet Enterprise: Den skaldede isse og en forholdsvis spinkel, men kernesund statur. Det er bestemt ikke uden grund, at Jeff Bezos har ladet sig kronrage – og forladt et lettere kikset 90'er-look med pastelfarvede gabadine-bukser. Han er nemlig en kæmpe fan af hele Star Trek-universet. Og i sit eget univers ser han sig selv som frelseren, der ikke blot forsvarer planeten Jorden, men som også erobrer nye og fjerne verdner i rummet.
Jeff Bezos’ interesse for rummet – og givetvis også de nye forretningsmuligheder, det åbner – har fået ham til at poste milliarder af dollars i virksomheden Blue Origin. En rumfartsvirksomhed med det erklærede formål at minimere omkostningerne ved rumrejser. Blandt andet ved at bygge genanvendelige raketter. Faktisk er det lykkedes for Bezos og Blue Origin at sende en raket op i 100 kilometers højde for atter at lande den sikkert på Jorden.
Men fundamentet for hans succes er skabt på basis af en flere hundrede år gammel opfindelse: nemlig den trykte bog. Med en universitetsuddannelse som elektroingeniør og computervidenskab fra Princeton Universitet skabte han i 1993 garagevirksomheden Amazon.com efter at have skrevet en forretningsplan for virksomheden under en biltur fra New York til Seattle på den amerikanske vestkyst. Egentlig havde han døbt virksomheden Cadabra. Men ændrede hurtigt navnet til Amazon. Til dels inspireret af Amazon-floden i Sydamerika, og dels fordi navnet starter med et ’A’. Et træk, der var med til at sikre topplaceringer i søgninger på internettet. For hele forretningsplanen var at flytte boghandlen fra fysiske butikker til online-handel på www.amazon.com.
Resultaterne taler næsten for sig selv. Gennem en benhård forretningspolitik med en – ifølge kritikere – del noget ufine tricks har Bezos i dag skabt sig en position, hvor han styrer 40 pct. af al amerikansk internethandel. Platformen er udvidet, så det er muligt at købe alt fra bøger, køleskabe, tøj og computere online – og få det leveret på dørtrinnet kort tid efter.
Der bliver i dag foretaget flere produktsøgninger på Amazon.com end på Google. Som sidegevinst betyder det også, at Bezos’ annonceindtægter i dag er lige så store som den samlede værdi af den amerikanske it-gigant IBM. Datterselskabet Amazon Web Services kontrollerer nu mere end halvdelen af al lagring i ’skyen’ – den såkaldte ’Cloud-computing’ – hvor store globale virksomheder som Generel Electric, Unilever og endda selveste CIA er afhængige af Bezos’ servere.
Virksomheden kontrollerer 42 pct. af salget af papirbøger og en tredjedel af markedet for videostreaming. Deres videoplatform Twitch, som er populær blandt gamere, har 15 millioner brugere om dagen. Hvis man smider avisen The Washington Post oven i porteføljen, er Bezos muligvis den mest magtfulde mand overhovedet inden for den amerikanske kulturindustri.
Unoderne
Når man på så relativ kort tid er i stand til både at reformere amerikansk detailhandel og skabe sig en personlig formue, der nærmer sig 1.000 milliarder kroner, er det ikke unaturligt, at der opstår mislyde. Og Jeff Bezos har bestemt ikke taget med fløjlshandsker på sine konkurrenter. De bogforlag, der ikke ville sælge bøger til Amazon.com til de priser, som Bezos var villig til at betale, blev slet og ret kørt ud på et sidespor. Et eksempel: Da det enorme bogforlag Hachette nægtede at efterkomme Amazons krav, blev de straffet på en måde, der kunne have tvunget selskabet i knæ. Amazon forsinkede ganske enkelt forsendelsen af Hachettes bøger, og når brugerne søgte efter forlagets bøger, blev de konsekvent dirigeret videre til lignende bøger fra andre forlag. Den amerikanske journalist Franklin Foer har i årevis researchet og skrevet artikler om Bezos og Amazons forretningsprincipper. Han har interviewet i hundredevis af tidligere ledere og direktører i Bezos’ imperium for at klarlægge hans forretningsprincipper.
Han fortæller, at Jeff Bezos systematisk og konsekvent har mast alle forsøg fra fagforeningernes side på at organisere de ansatte i Amazons mange virksomheder. Hvis de over 600.000 ansatte ønsker tryghed, et ordentligt arbejdsmiljø og ikke mindst en fornuftig løn via kollektive forhandlinger, har de næppe en stor fremtid i koncernen.
Fremtiden
Han skriver også, at den magtkoncentration, som Jeff Bezos har opnået, aldrig er set tidligere i historien. Og det stopper ikke her. Først og fremmest vil han i fremtiden matche potentielle huskøbere med ejendomsmæglere og installere Amazons elektronik i deres hjem. Med deres stemmestyrede assistent, Alexa, vil de have adgang til sundhedsdata, så man eksempelvis kan tjekke status på en recept eller aflæse sit blodsukkerniveau. De har planer om at bygge en enorm fragtlufthavn i Cincinnati, der vil muliggøre dag-til-dag-levering i hele USA. En ny gigantisk kæde af kasseløse supermarkeder er på vej, Amazons TV-streaming har købt rettighederne til transmissioner fra amerikanske baseball-kampe, og endelig har Bezos afsløret, at de vil sende 3.000 satellitter i omløb om Jorden for at sikre højhastighedsinternet til verdens befolkning.
Franklin Foer konkluderer ganske enkelt, at ”han er USA’s præsidents værste fjende.” Men trods en benhård politik over for medarbejdernes fagforeninger og et forretningskonglomerat er han for mange amerikanere en gavnlig troldmand, hvis magi leverer bekvemmelighed og overflod. Som Franklin Foer skriver: ”Mens Donald Trump kører landet i sænk, bygger Bezos ting, der fungerer som lovet.”
Filantrop og utopist
I et interview har en ungdomskæreste fortalt, at Jeff Bezos’ umættelige behov for at tjene penge handlede om at kunne finansiere sin drøm om rumrejser. En intelligent teenager, der som helt ung konstruerede et elektronisk alarmanlæg for at holde sine mindre søskende ude fra sit værelse. Og en mand, der både gennem ungdomsårene og voksenlivet har haft en nærmest fanatisk beundring for Star Trek-universet og stort set al science fiction-litteratur. Som investor i den amerikanske kulturindustri har han med større eller mindre held brugt milliarder på at sikre sig rettigheder til storsælgende film som Ringenes Herre og Westworld.
Men det er drømmen om rummet – og måske evnen til at se både sig selv og sine virksomheder et sted ude i fremtiden – der har været drivkraften i hans værk. Det imponerende er, at Jeff Bezos er en mand, der dvæler ved detaljerne uden at give afkald på det ultimative mål. Det er derfor, at han kan bevare overblikket, uanset om han sælger bøger via Amazon eller etablerer nye dagligvarebutikker, alt imens han stræber efter at sende mennesker til månen i 2024, i håbet om at mennesker med tiden kan udvinde mineraler og skabe en koloni. Bezos nærer intet håb om selv at besøge disse fremtidige kolonier, som først vil blive til virkelighed længe efter hans død. Men det har ingen indflydelse på den iver eller de enorme summer, han investerer i forsøget på at bygge sine egne – genanvendelige – rumskibe.
Drømmene om en fremtid i rummet er drivkraften, der har skabt Amazon og hele imperiet af virksomheder under hans vinger. Men nuet har også en betydning. Ikke mindst for den filantropiske side af Jeff Bezos. Han har for nylig doneret mere end 10 milliarder dollars til at tage kampen op mod klimaforandringerne. Men mon ikke, at der i sidste ende bliver tale om en investering, der åbner nye forretningsmuligheder.