Eksklusivt interview: Gary Oldman tager på arbejde, betaler regninger og snakker med Batman
I begyndelsen af din karriere havde du så en ide om, at dit talent ville indbringe dig en Oscar en dag?
”Jeg havde slet ingen ide om, at jeg kunne optræde, da jeg sagde, at jeg ville være skuespiller. Jeg havde ingen erfaring med det og havde brugt min tid på at instruere. Der var ingen musikvideoer eller kortfilm som genrer dengang, jeg havde bare en historie at fortælle. Jeg vidste heller ikke, at jeg kunne skrive, men jeg havde bare den her historie, som jeg gerne ville ud med. Så jeg skrev og instruerede en kort film på 10 minutter det førte videre til at prøve kræfter med skuespilleriet. Jeg har altid bare kastet mig ud i nye ting.”
Men du mødte en vis anerkendelse på din vej frem?
”Der var af og til mennesker i branchen, som sagde, hør her du har den her ting. Der er noget over dig. Måske kan du faktisk godt finde ud af at være skuespiller.”
En af dem der så noget i dig, det var Francis Ford Coppola, der tilbød dig rollen som Dracula?
”Ja, men i første omgang sagde jeg faktisk nej tak. Dracula var ikke lige på min ’bucket list’. Men så igen. Det var jo Coppola, så det kunne næsten kun blive interessant. Han er med afstand en af Amerikas største instruktører og har altid været en af mine helte. Hvis det havde været en anden instruktør, så havde jeg nok stået fast på mit afslag, men jeg kunne ikke sige nej. Så jeg rejste til USA og en audition i Napa, fik rollen og påbegyndte arbejdet med en operasanger.”
En operasanger?
Jeg ville gerne sænke min stemme med en oktav til rollen. Det kan man faktisk gøre. Stemmen er et organ, en muskel der kan trænes.”
Er det rigtigt, at du ikke så en eneste optagelse af filmen før premieren i TCL Chinese Theater i Hollywood?
"Det stemmer. Jeg så den for første gang til premieren og var godt tilfreds.”
Du har haft andre roller som bad guy. Hvad husker du bedst fra rollen som Lee Harvey Oswald, manden der skød Kennedy?
”Oliver Stone (instruktøren af JFK-filmen, red.) gav mig en flybillet og et par kontakter med ordene: ’Rejs til New Orleans og Dallas og find ud af, hvem Lee Harvey var. Undersøg det.’ Der var nærmest kun en side om den rolle i manuskriptet, så jeg måtte finde ud af alt selv. Jeg blev en detektiv, og det var en fantastisk gave til rollen. Det var stadig skuespil, men jeg sneg mig rundt i bygningen og stod i det vindue, hvorfra han skød John F. Kennedy. Formentlig.”
Ja, hvad er din fornemmelse for det. Tror du der var en sammensværgelse eller, at han på egen hånd skød Kennedy?
”Jeg har set dokumentarer om mordet efter, vi optog filmen, og mit syn på sagen har nok ændret sig lidt i årenes løb. Men da vi optog filmen, så var jeg helt på omgangshøjde med Oliver Stone. Man kan ikke være med i en Stone-film uden at være enig med ham. Jeg kunne ikke sige til Oliver: ’Jeg tror, han skød ham.”
Du har spillet mange historiske personer i din karriere. Churchill, Joe Orton, Sid Vicious og Oswald. Men du har også spillet kendte karakterer fra fiktionens verden. Kommissær Gordon fra Batman og Sirius Black i Harry Potter. Ved historiske personer har du en masse fakta at bygge rollen på; hvad gør du med fiktive roller?
”Roller med historiske personer er lettest, hvis der stadig er familie at tale med. Som familien Churchill eller Marina Oswald og datteren. Det er fantastisk at komme om bag kulisserne så at sige og spørge ind til personernes liv og få del i minder og anekdoter om de personer. Det er en meget smuk oplevelse på sin vis, men det afføder også et vist ansvar for skuespilleren. Fordi folk vil forbinde den historiske person med det, de ser i biografen, og det vil påvirke familien. Så det skal man holde sig for øje; at de valg man træffer som skuespiller har konsekvenser for familien.” ”Omvendt var jeg med tre Batman-film og fik blot en enkelt instruktion fra instruktøren Chris Nolan. ’Cut, vi optager igen.’ Når man spiller en kommissær, som altid ankommer lidt for sent til gerningsstedet. Batman har været der, han har taget alt det dramatiske ud af situationen, ja så er der ikke så meget andet at sige i den rolle end: ’hvad har vi her?’ og Batman svarer: ’ring efter retsmedicinerne.’ Men de roller har altid en enorm fanbase, som man har et ansvar overfor.”
Hvordan håndterer man en situation, hvor man som skuespiller føler, at instruktøren har en forkert tilgang til ens rolle eller en scene i filmen?
”Den er svær. Jeg kommer ind som en tjener og ikke som instruktørens modstander. Det er mit arbejde at komme op med forskellige ideer og måder, som man kan løse rollen eller scenen på. Det er sådan, det er at være skuespiller. Man tilbyder sin kreativitet og sin service. Det handler ikke om dig. Det handler overhovedet ikke om dig og din person. Der findes skuespillere, som opfører sig på en særlig måde på sættet, som har deres særlige måde at gøre tingene på, og det er i mine øjne helt utilgiveligt, fordi hele sættet og holdet bag kameraet udgøres af en hær af folk, som man skal have respekt for. De arbejder hårdt for at yde deres til filmen lykkes. Det handler ikke kun om dig og din rolle.”
Har dit arbejde påvirket dit privatliv?
”Det kan man roligt sige. Jeg blev skilt og var enlig far med forældremyndigheden over to små drenge. Jeg traf en beslutning om, at jeg hellere ville være hjemme med drengene end rejse jorden rundt med mit arbejde. Det faldt sammen med en periode i filmbranchen, hvor der fandt et næsten seismisk skred sted, og al produktion blev flyttet til lande som Australien, Ungarn og Bulgarien og lignende steder, som man ikke lige pendler hjem fra. Færre og færre film blev optaget i USA og endnu færre i LA, så der var en del rejseaktivitet forbundet med filmoptagelser for mig. Da vi skulle optage den første Batman-film, var instruktør Chris Nolan meget imødekommende og forstod min situation. Han har selv børn. Størstedelen af den film blev optaget i England og enkelte scener i Chicago, men jeg rejse frem og tilbage mellem LA og England 27 gange i forbindelse med den film. Jeg fløj ind til optagelse en dag. Så hjem igen. Tilbage tre dage senere og var der i to dage. Så hjem fire dage og tilbage igen for en weekend. Og forfra. Der var en dag, hvor jeg fløj til England. Mødte op på sættet; kameraerne rullede; jeg steg ud af en bil og gik ind i en bygning. ’Cut, tak for i dag’. Så fløj jeg hjem igen.”
Hvordan spiller dit privatliv så ind, når du skal sige ja eller nej til en rolle?
”Der kommer af og til roller, hvor jeg ved, det her er ’the real deal’. Det kommer til at kræve alle dine molekyler at levere her. Sådan var det med Churchill-filmen, men de roller kommer ikke så tit. Der var seks imellem den og ’Dame, Konge, Es, Spion’. Så er der mindre roller, mindre krævende arbejde imellem, men jeg kan ikke sige nej. Jeg er som alle andre. Der skal mad på bordet, det koster at sende drengene i skole, jeg har regninger at betale.”
Efter Dame, Konge, Es, Spion fik du din første Oscar-nominering. Er det sandt, at du i første omgang sagde nej til rollen som George Smiley i den film?
”Ha! Det er åbenbart min stil først at sige nej. Men jo det gjorde jeg.”
Med rollen som Churchill vandt du alle priser, du kom i nærheden af. Kom det bag på dig?
”Hmm… det var et godt stykke arbejde, det var det.”
Er der andre roller, som du gerne ville have vundet en Oscar for?
”Måske er det ikke hele rollen hver gang, men der kan være enkelte elementer her og der. Som Oswald i JFK. Der har været præstationer her og der, men man kan ikke betale regninger med priser.”
Gary Oldmans største film:
- JFK
- Bram Stokers Dracula
- Léon
- Det Femte Element
- Hannibal
- Harry Potter
- Batman trilogien
- Darkest Hour (Churchill)