Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Den geniale verden af gin

Duften, smagen af enebær og harpiks, komplimenteret af lime, i boblende tonic. Gin er en verdenskendt, elsket og populær alkohol. Eksperten Ole Esmark giver os her nogle spændende facetter af drikkens historie, og gode råd til de bedste oplevelser med den. Af Rasmus Thomsen
Gin

Definitionen af gin adskiller sig markant fra en række andre klassiske typer alkohol, der er defineret ved dets relation til et geografisk område. For hvor eksempelvis Champagne og Cognac kategorisk er tilknyttet samme franske distrikter, og bourbon skal være fremstillet i USA, så er gin defineret ved fremstillingsmetoden, der samtidig afspejler oprindelsen, og dens brug som medicinsk præparat. Og den manglende sammenkædning med geografien giver ganske god mening, når vi ifølge Ole Esmark ser på tilblivelsen. For, nok er der ingen tvivl om gin i dag kædes meget nær sammen med det Britiske imperium, men det begyndte rent faktisk på den anden side af kanalen, i 1600-tallets Holland;

"Det var i forbindelse med smertestillende medicin, at hollændere eksperimenterede med enebær og sprit. Herefter kommer det så til England, der for alvor tog drikken til sig.”

Ole Esmark

Alternativ til vand

I 1700-tallet var høsten i England eminent, hvilket betød enorme mængder overskydende korn, der blev anvendt til spiritusproduktion. Samtidig søgtes der efter et alternativ til vand, som briterne på daværende tidspunkt ikke rigtigt turde drikke, af frygt for sygdomme, forklarer Ole; ”I London, for den sags skyld også København, var der frygt for sygdomme der spredte sig med vandet, og den frygt var absolut velbegrundet. I England begyndte folk at drikke gin i stedet for vand, hvilke så førte til massive følgesygdomme, grundet alkoholskaderne.”

Det var også i denne periode, at det britiske islæt på gin´en og dens produktion for alvor blev sat. Militæret begyndte at bruge den som medicin, hvilket helt afgjort har haft en mærkbar effekt på mange lidelser, selvom det næppe anbefales i dag - herudover er det uvist om man kendte sammenhængen på daværende tidspunkt; ”Enebær indeholder meget store mængder c-vitaminer, så der kan rent medicinsk godt argumenteres for en helbredende effekt på nogle sygdomme, dog uden jeg vil anbefale metoden i dag.”

Gin

De overordnede klasser

Ses der på de fire overordnede metoder der bruges til fremstilling af gin, og dermed definerer den, så kaldes den tidligste ”Spiritus med enebærsmag” , og afspejler situationen i England med overskydende høst, hvor der blot blev tilsat bær som smag. De øvrige tre kategorier er henholdsvis ”Gin”, der ikke må være gendestilleret, og skal have tydeligt præg af enebær, samt ”Destilleret gin”, der som navnet indikerer netop produceres ved gendestillation af ethanol. Endeligt følger ”London Gin”, der intet har at gøre med byen, men er en metode hvor der også tilsættes sukker. Normerne udstikkes af EU, og kræver bl.a. der for de tre sidstnævnte er min 37,5% alkohol, mens der i USA kræves 40%. Og ses der på styrken af ginen, kan Ole Esmark interessante sondringer, alle med finurlige historiske afsæt.

Gin

Sømandens favorit

Alkohol og kvinder, hænger i historien unægtelig sammen med søens folk. ”Navy Strength” er en særlig stærk type gin, på over 57 % alkohol. Og det var ikke blot til festivitas procenterne tiltalte de gæve sejlere, men mere af rent praktiske grunde, at Navy Strength skulle være af en højere styrke. Den ene er ifølge historien, at krudtet kunne antændes, selvom et beruset besætningsmedlem havde spildt udover det. Den anden er, at kvaliteten af gin´en kunne valideres ved at tænde ild til den – og kunne den brænde, holdte produktet som minimum 50%. Ole Esmark hæfter sig især ved den sidste årsag;

”Ingen tvivl om, at muligheden for at undgå sekundavarer har været vigtig. Årsagen med krudtet har nok været en fordel, men jeg betragter kvalitetssikringen som det primære.”

I dag kan vi altså takke de gæve sømænd for en række gedigne udgaver af gin, der netop er kendetegnet ved en alkoholprocent på minimum 57. Der er som sådan ikke nogen overordnet smagsprofil for Navy Strengh, udover de som en naturlig konsekvens er markant kraftigere end andre varianter.

Gin

Ekspertens gode køb

Vender vi tilbage til 1700-tallets England, så er der faktisk en gunstig parallel mellem dengang og situationen på markedet i dag, i form af prisen. For god gin er ikke lige så dyr, som eksempelvis god cognac. Ole Esmark mener årsagen formodentligt skal findes i det faktum, at gin ikke er defineret ved et geografisk område;

”Hvor cognac er placeret indenfor et bestemt område, kan gin i princippet produceres hvor som helst. Dermed kan flere udbydere melde sig på banen.”

Og ekspertens anbefalinger er faktisk prismæssigt i et noget mere jovialt niveau, end tilsvarende ypperlige flasker af andre typer spiritus. Plymouth og Bombay Sapphire er blandt Ole´s foretrukne, begge mærker der koster omkring 250 kr. for en flaske;

”Jo der findes langt dyrere mærker, der vil tiltale mange entusiaster. Men, unikt for gin er, at der til ovenstående priser kan fås gode oplevelser, der udmærker sin ved den rene, velkendte smag.”

Tre drinks med gin

Gin

Klassikeren – Gin & Tonic

1 del gin, 3 dele tonic. Brug f.eks. Fever Tree tonic. Fyld isterninger i glasset, gerne mange. Gin´en først og derefter tonic. Skær en skive lemon, og læg den øverst. Det er vigtigt at hælde gin i først, da tonic´en dermed opløser den bedre, og giver den perfekte, ensartede smag.

Gin

James Bonds – Vesper Martini

1 del gin, 1, del vodka og 1 del Kina lillet hældes med isterninger i en shaker, og rystes kraftigt. Hældes i et Martini-glas gennem en sig. Skær citronskal - gerne både til at lægge i drinken, samt en stribe som garniture på kanten.

Gin

Italiens fashionable – Negroni

1 del Vermouth Rosso, 1 del Campari, 1 del gin. Appelsinskive til garniture. Isterninger. Hæld ingredienserne og isterningerne, og omrør let. Pres evt. lidt saft ud fra resten af appelsinen, hvis der ønskes en mere syrlig eftersmag.