Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

TOP GUN | IT TAKES MORE THAN FANCY FLYING…

24 LANGE ÅR. Så lang tid skulle der gå, før millioner af fans verden over får lejlighed til at (gen)se Pete ’Maverick’ Mitchell a.k.a. TOM CRUISE spænde sig fast i cockpittet på sin F/A-18F Super Hornet-jet og drøne hen ad startbanen på Miramar for at forsvare den frie verden. TOP GUN: MAVERICK FÅR EFTER PLANENpremiere til jul.Af Claus Vesterager, Foto Getty Images
Top Gun
24 år efter den første Top Gun-film havde premiere, er Tom Cruise med i opfølgeren.

Kæk. Hurtig og slagkraftig. Om det var på motorcykel eller i sin jetjager i kamp mod sovjetiske MIG-jagere, så var alt, han gjorde, præget af the need for speed. Også når det handlede om at score den kvindelige luftkampsspecialist ’Charlie’. Men plaget af fortidens spøgelser mangler Pete ’Maverick’ Mitchell det sidste lille nyk, inden han for alvor kan kalde sig et regulært flyver-es.

Top Gun-filmen fra 1986 er og bliver en ikonisk film. En kæmpesucces, der har spillet næsten 400 millioner dollars i Paramounts kasse. Og nu er Tom Cruise så endelig klar med opfølgeren: Top Gun: ’Maverick’, der efter planen får premiere den 23. december i år.

I den nye film er Maverick tilbage på Miramar-basen og Top Gun-skolen, hvor han skal træne et hold nye rekrutter. Heriblandt løjtnant Nick Bradshaw (spillet af Miles Teller), der er søn af Mavericks radarofficer ’Goose’ fra 1986-filmen. Efter over 30 års tjeneste som en af flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som daredeviltestpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden.

Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun-piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, må han konfrontere sine spøgelser fra fortiden. Uden at afsløre for meget fortæller Paramount-studierne, at det hele kulminerer i en mission, der kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Tom Cruise, der i dag er 58 år gammel, spiller i filmen sammen med den nu 60-årige – og lidt rundere – Val Kilmer. Derimod er der ikke blevet plads på rollelisten til Kelly Mcgillis, der i 86-udgaven var centrum for Mavericks hungren efter kærlighed og ømhed i rollen som den kvindelige instruktør på Top Gun-skolen Charlotte "Charlie" Blackwood. ”Jeg er slet ikke blevet spurgt,” har McGillis fortalt til amerikanske medier.

Top Gun
I 1986-filmen mistede 'Maverick' på tragisk vis sin radarofficer 'Goose'. Nu er sønnen optaget på Top Gun-akademiet, hvor Tom Cruise skal gøre et nyt hold elitepiloter klar til kamp mod alverdens ondskab.

Actionfilm er og bliver et af Cruises varemærker. Bare tænk på Mission Impossible-filmene – og hvis der ikke sker flere forsinkelser, kan en syvende udgave ses i biograferne til næste år. Men det var med filmen Magnolia (1999), han vandt kritikernes respekt. Her spiller han rollen som Frank 'T.J.' Mackey, standup-terapeuten, der med sit selvhjælpskursus 'Search and Destroy' forklarer mænd, hvordan de forfører kvinder. Af andre tunge roller kan nævnes Oliver Stones 'Født den 4. juli' (1989) og Stanley Kubricks 'Eyes Wide Shut' (1999).

Hans flabede og storsmilende charme sikrede ham op gennem 80'erne og 90'erne succes i en lang række blockbusters som for eksempel Rain Man (1988), Cocktail (1988) og Jerry Maguire (1996). Den sidstnævnte indbragte ham desuden en Oscar-nominering

Top Gun

Mission: Impossible (1996) indbragte ham omkring en halv milliard kroner, fordi han også var med til at producere filmen.

Manden med det gyldne smil blev gift med kollegaen Nicole Kidman juleaften 1990 og senere skilt igen under stor mediebevågenhed. Forinden hed konen Mimi Rogers, mens han siden har flettet fingre med Penélope Cruz. I juni 2005 blev Cruise forlovet med Katie Holms. Et ægteskab, der endte med en skilsmisse i 2012.

Med den nye Top Gun-film vender Cruise tilbage til en af sine største succeser i karrieren. Den er længe ventet. Men med et citat fra den første film: ’It takes more than fancy flying’ at nå samme succes som i 1986. Dengang da Tom Cruise blot var 34 år gammel …

Top Gun
FILM: TOM CRUISE
Top Gun
FILM: TOM CRUISE