Solen skinner altid i St. Moritz
St. Moritz
I byen, der ligger lige dér, hvor solen kysser sydsiden af den smukke Engadinedal, finder man skihytter til 100 millioner kroner og hoteller med suiter til over 10.000 for en enkelt nat. Europas kongelige og Hollywoods stjerner er blandt stamgæsterne, og mere end 10.000 privatfly lander hvert år i den nærliggende Engadine-lufthavn. Mink og Ferrari er helt almindelige elementer i gadebilledet, og rundt om det monumentale Badrutt’s Palace Hotel ligger mode- og smykkebutikker med navne som Cartier, Armani, Versace og Vuitton. St. Moritz har oven i købet, som den eneste skisportsdestination, helt sit eget registrerede varemærke med eksklusive licensaftaler. Cuvée St. Moritz kommer fra Rotschild vingården, og St. Moritz smykker fremstilles af juveleren Chopard.
St. Moritz ligger således på den absolutte solside, både geografisk med hele 322 solskinsdage om året, men også i overført betydning, og utallige berømtheder har ladet sig tiltrække af kombinationen af sol, sne, luksus og smukke bjerge. Instruktøren Alfred Hitchcock var i hele 50 år fast gæst på Badrutt’s Palace Hotel, og også Charlie Chaplin foretrak St. Moritz, når han skulle slappe af. I nyere tid er det navne som John Travolta, Robert de Niro, Liz Hurley og Ivana Trump, man kan risikere at møde – foruden kronede hoveder og industrimagnater såsom Heinekenfamilien, Agnellifamilien (Fiat) eller Onassis.
På trods af alt dette har St. Moritz en unik tilgængelighed for alle os andre. Stemningen er afslappet, der er intet mærkbart skel mellem de kendte gæster og alle os andre, man færdes side om side overalt (de meget rige færdes selvfølgelig steder, hvor vi andre ikke har mulighed for at færdes), og det er en helt særlig kvalitet ved St. Moritz.
Ni bjerge til rådighed
Skiløbet foregår på fremragende pister, fordelt på ikke færre end 9 bjerge, med tre hovedskiområder: Futchelles-Corvatch, der kan prale af 3451 meter, hvor det er højst, Corviglia-Marguns lige oven over byen og Pontresin-Diavolezza. Pisterne er brede, og de holdes ved lige med schweizisk omhu. Med et hav af lifte er St. Moritz i dag et moderne skiområde med tilbud til hele familien, og med de mange gratis skibusser kommer man let rundt til de forskellige nøglepunkter.
Men er man rig og utålmodig, venter man naturligvis ikke i liftkøen i St. Moritz, og man tager heller ikke den gratis bus. Man ringer efter en af de mange helikopter-taxier og lader sig flyve op på toppen. Det koster lige i underkanten af 1.000 kr. og tager 3-4 minutter. Og når man er kommet ned i god behold, ja, så ringer man igen.
På bar i St. Moritz
Når incrowden skal ses uden ski på fødderne, foregår det måske på Marios Bar på Badrutt’s Palace Hotel, i casinoet på Kempinski Grand Hotel des Bains eller på Dracula Club på Kulm Hotel, en klub ejet af den nu afdøde playboy Gunter Sachs søn Rolf Sachs. Byen byder på gastronomiske oplevelser med masser af restauranter, heraf hele to med de eftertragtede Michelinstjerner, Chesa Pirani og Jöhri’s Talpo.
Klientellet i St. Moritz er voksent, både på barerne og på pisterne, grå tindinger er almindeligt, og mange holder fast i ungdommens skiudstyr med skistøvler og ski fra 1980erne. Af samme årsag er der ikke det vilde, svedige afterskiing, som man finder andre steder. Her holder man stilen og klæder om, når aftenen falder på.
Polo på is
Men St. Moritz er andet end alpint skiløb. Nogle af byens mest underholdende aktiviteter udspiller sig på den frosne sø, der ligger for foden af de bjerge, der lægger sne til skiløbet. Der er fuldblodsvæddeløb på is og ikke mindst det såkaldte Jöring, en olympisk disciplin tilbage i 1928, hvor jockyen står på ski efter hesten. Denne event har været fast tilbagevendende siden 1906, hvor 13 herrer lavede et 10 kilometer langt kapløb på ski, trukket af hver sin galopperende fuldblodshest.
Et af de helt store højdepunkter i St. Moritz er mesterskaberne i snepolo. Til lejligheden er søen ryddet for sne og forsynet med tilskuerpladser.
Polohestene er skoet med særlige sko med vintersåler og hager for ikke at glide, når jagten går efter den orange bold, der gerne skal ende mellem målstolperne, og spillerne er blandt verdens bedste og kommer fra hele verden. Disse såkaldte white turf-begivenheder tiltrækker et eksklusivt publikum, der er pelse i hobetal og kendte ansigter, og den dyre champagne flyder frit i de dage, hvor de celebre events afvikles.
Til det mere kuriøse begivenheder hører crestakonkurrencerne, der afvikles på en særlig isrutsjebane for enden af byens hovedgade, hvor midaldrende mænd – sporten er af en eller anden årsag forbeholdt mænd – af fortrinsvis engelsk afstamning kurer på maven på en lille kælk, en såkaldt toboggan. Der er også iskroket, en olympisk bobslædebane og andre eksotiske aktiviteter. Og så har snowboarderne også fundet vej til det ellers lidt konservative skiresort.
Historien om St. Moritz
Det hele begyndte med et væddemål
St. Moritz kaldes verdens første skisportssted. I starten af 1800-tallet tog datidens turister, som mestendels var medlemmer af den engelske overklasse, til Schweiz for kurbadenes skyld og for at vandre i bjergene. Men den oprindelige ejer af det historiske Kulm Hotel, Johannes Badrutt, opfandt efter sigende St. Moritz som vinterdestination, da han tilbage i 1850erne lavede et væddemål med nogle af sine sommergæster om, at det lokale vejr ville være så fantastisk i december, at de ville kunne tage solbad på hotellets terrasse. Han lovede, at de ville opleve magiske øjeblikke, når sneen faldt og snekrystallerne lignede champagnebobler i solens lys. Han vandt væddemålet, og efter to år var hotellet fuldt booket i vintersæsonen.
Det blev begyndelsen på en alpin tradition, hvor skiløbet var i centrum, men hvor vild kørsel på slæde, skøjteløb og polo til hest på den tilfrosne sø, nydelse, gastronomi, luksus, jazzmusik, danseballer og romantik snart blev andre vigtige ingredienser. Byen har været vært for hele to vinterolympiske lege, i 1928 og 1948, hvor der blandt meget andet blev bygget en olympisk bobslædebane, og, i nyere tid, et VM i ski i 2003. Hvert år afholdes Ski World Cup, og det betyder, at området er mere end fuldt opdateret hvad angår skilifte – men hvor nostalgikerne blandt de tilrejsende altid længes efter de gode gamle dage.
Hoteller med historie
Fordums dages storhed kan opleves på St. Moritz’s førende hoteller. Grundlæggeren af St. Moritz skitradition, Johannes Badrutt’s Kulm Hotel er byens ældste. Det blev grundlagt allerede i 1855, og restauranten var det første sted i Schweiz, der fik elektrisk lys. Det skete i 1878. I dag er Kulm et luksushotel fyldt med traditioner og med en fabelagtig udsigt til søen og til bjergene, der omgiver St. Moritz. Der er 9-hullers golfbane, spa og tennisbaner og en eksklusiv stemning samtidig med, at der er plads til både børn og voksne.
Badrutt-familien stod også bag det imposante Badrutt’s Palace Hotel, der med sine mange suiter, 7 restauranter og en spaafdeling byder på luksus af højeste klasse. Vilde fester med elefanter og søløver er en del af hotellets historie, og nytårsaftnerne på Palace hører stadig til perlerækken af uforglemmelige events i St Moritz. Til hotellet hører også byens ældste bondegård, Chesa Veglia, der huser yderligere tre restauranter og to barer. The King’s Club i Badrutt’s Palace er nok Europas mest berømte skibar. Der er dresscode, og den hedder simpelthen Dress To Impress.
Endelig kan den kræsne besøgende også vælge det imponerende og meget eksklusive Kempinski Grand Hotel Des Bains. Mens de fleste andre hoteller ligger oppe på bjergsiden, så ligger Kempinski i bunden af dalen ved skiliften, der tager skiløberne op i højderne. På Kempinski mærker man suset fra den gamle verdens storhed. Dørmanden byder gæsterne velkommen, kufferterne bæres ind, og et eventyr kan begynde. Hotellet åbnede i slutningen af 1800-tallet, men står naturligvis i dag i fuldt opdateret stand. Kempinski Grand Hotel des Bains, var oprindeligt, som navnet også antyder, et kurhotel, hvortil Europas overklasse rejste for at nyde godt af de naturlige kilder, der ligger ved hotellet. I dag har hotellet sin egen spa-afdeling med indendørs pool.
Bor man ikke på et af de tre hoteller, bør man tage en drink i hotelbaren på et af dem – eller måske på alle tre – for at opleve den specielle stemning, som er indbegrebet af alt det, som gør St. Moritz til noget helt særligt.
Det er let at komme til St. Moritz. Engadine-lufthavnen ligger ganske tæt på byen, der også er endestation for de klassiske toglinjer Glacier Ekspressen og Bernina Ekspressen. UNESCO satte Bernina-linjen på verdensarvlisten for 10 år siden, og St. Moritz er i dag den eneste by i verden, der kan prale af både at stå på UNESCOs liste og have været vært for Vinter-OL.