Sergei Sviatchenko
Dagens første destination blev Sergeis nye studio og arbejdsrum i den bygning, som tidligere har fungeret som Viborgs Rådhus. Sergei har indrettet sit studio, som han ville indrette sit hjem. Rummet emmer af kreativitet. Væggene var fyldt ud med inspiration og egne værker. På alle flader lå der bøger, magasiner og udklip. Reolsystemerne var dedikeret til en imponerende samling af LP’er og et musikanlæg. De store vinduer lukkede solens stråler ind i lokalet, og lyste de mange stærke farver op. Der var harmonisk og rart at være. Sergei viste rundt, og fortalte om sine og kommunens planer. Han satte en plade på, han dansede og sang med, og det gode humør spredte sig.
Vi ved, at du i forlængelse af det samarbejdet med Viborg Kommune, har fået studio og værksted i det gamle Rådhus - hvad betyder det for dit arbejde?
“Omgivelserne er vigtige for mit arbejde. Jeg er sikker på at omgivelser er vigtige for alles arbejde. Men lige med det nuværende projekt ‘Tribute To Viborg’ er de endnu mere afgørende. Man mærker tidens gang i mit studie i det gamle rådhus. Lyden af klokker fra Domkirken, duften fra Latinerhaven, historisk hvisken fra Hans Tausens minde og alvoren fra den gamle landsretsbygning. Jeg forbinder 1000 års historiske begivenheder i Viborg med nutiden, og forsøger at gøre det med respekt for alle, som har haft del i den udvikling, som i sidste ende blev til det Viborg, vi kender i dag. Jeg er glad og meget stolt.
Du kom til Viborg i 1991 hvor du har levet dit liv lige siden. Hvad holder du af ved at bo i Viborg, og hvad savner du fra dit liv i Kiev, Ukraine?
“Man har meget tid til at arbejde i Viborg og omgivelserne er smukke og overskuelige. Jeg har lært folk at kende her igennem mit virke, men også igennem mine børn og deres liv. Jeg holder af Viborg, både af praktiske og sentimentale grunde."
“For nyligt var jeg i Kiev for første gang, siden jeg rejste i 1990 og nød ”friheden” af modersmål. Det kan være at jeg har fortrængt det lidt.
Efter at have besøgt studioet gik vi gennem Viborgs hyggelige gader med Sergeis private bolig som mål. På første sal, i et hyggeligt byhus, drejede Sergei nøglen, og åbnede døren til et mekka af bøger, plader, møbler, kunst og farver. Alt i lejligheden var der af en grund, intet var tilfældigt. Men det blev ikke stift af den grund, snarere tværtimod. Lejligheden var indbydende, og mens Sergei viste os rundt, følte vi os mere og mere hjemme. Der var knyttet historier til hver eneste genstand i lejligheden, og Sergei fortalte glad om nogle af sine største oplevelser. Han satte musik på. Han ville spille The Doors ‘Love me two times’ for os. Han skruede op for anlægget, og begyndte at tromme ud i luften i takt til musikken. Han smilte, han var glad og vi var imponerede over hans energi og kærlighed til livet.
Du henter noget af din inspiration fra musik, særligt fra 60’erne og 70’erne, og er videre opdraget med og inspireret af den sovjetiske avantgarde-kunst. Kan du fortælle mere om processen med at forene de forskellige stilarter, som optager dig i dine værker?
“Det føles som et langt liv, når jeg tænker over alt det spændende jeg så og lyttede til. Og endnu mere hvad jeg ville. ”At forene” for mig, er som at fylde ”huller” i viden eller kunnen. Der er altid situationer i livet, hvor man kunne vide mere eller kunne gøre mere. Jeg fylder dem med arbejde. At skabe noget giver en fantastisk tilfredsstillelse, og sommetider et uventet stort publikum. Det er ikke altid alt, som jeg laver, der interesserer andre, men jeg laver det alligevel og næsten altid finder det sin udvej og et resultat. Pudsigt nok.”
Kan du anbefale nogle seværdigheder i Viborg såvel som i Kiev?
"I Viborg må man se Borgvold – som kultiveret park og Dollerup Bakker – som historisk vildskab.
I Kiev skal man gå forbi Volodimirski Park, der ligger bag Skt. Michaels Kloster (Mikhailovsky Sobor) – en meget stille park og Mariyinsky Park, som er en meget romantisk park."
Hvad er forholdet mellem mode og din egen personlige stil?
“De går sine veje. Altså mode og min stil. Men nogle gange mødes de, som i de perioder hvor klassiske ”timeless” ting kommer frem. Igen og igen. Jeg ligger mærke til stil. Det gør vi alle. Mode er til trendforskere og butikker.”
Dagens næste stop blev Sergeis atelier. Bag en blå dør i en baggård laver Sergei sine malerier og større collager. Det er et rum med plads til at være til. Store lærreder står lænet op ad rummets vægge. Nogle malerier er næsten malet færdige, andre kun lige begyndt. Gulvet består af en mosaik af malerpletter i alle verdens farver. Også her fandtes selvfølgelig en pladespiller samt et hav af EP’er. Sergei satte igen musik på, mens han fortsatte med at fortælle om sit arbejde. Øverst oppe, lige under loftet, hang en collage, hans allerførste collage. Den hænger der som inspiration, fortalte han. På den anden side hænger et landsskabsmaleri, malet af Sergeis far. Han leder os over til det, og beder os kigge nærmere på det. Kan vi se noget særligt? Ja, måske. Tre huller? Skudhuller fortæller han! Sat af en tysk soldat, som rensagede forældrenes hjem tilbage i Kiev. Sergeis moder havde af nervøsitet væltet en vase, da to soldater og en officer rensagede familiens hjem. Den ene soldat blev så forskrækket over lyden, at han løsnede tre skud, som ramte faderens maleri. Alting har en historie, siger Sergei. Og minderne er evige.
Hvem inspirerer dig stilmæssigt, kunstnerisk og fotografisk? Er der nogen personer, som du beundrer for deres arbejde?
“Jeg er inspireret af 1960'ernes æra, den mest interessante, efter min mening, tid i mode, design, arkitektur, kunst, musik, fotografi, film. Sergei remser navne op, som det mest naturlige i verden: John Kennedy, Le Corbusier, Mies Van der Rohe, Alvar Aalto, Charles Eames, Andrei Tarkovsky, The Beatles, The Doors, Helmuth Newton, David Bailey, Richard Hamilton, David Hockney.”
Nu har vi talt en del om hvad du har lavet, og hvad du laver nu. Hvad håber du på, fremtiden bringer med sig?
“Jeg har mange projekter med min ven og kollega i Kiev, Oleg Tistol. Mit kunstneriske output har aldrig været politisk, mere eksistentiel, i modsætning til Tistol, som er meget principiel og stærk i sine meninger om ”gemte hylder” i historie og ændringen af historien afhængig af politisk dagsorden. Vi er kommet til at arbejde mere og mere sammen i det sidste stykke tid, hvor vi også påvirker hinanden.”
“Men konkret er jeg i gang med at færdigøre mit udstilling Nature Matter i kunstcenter Silkeborg Bad. Der arbejder jeg med en gruppe af kuratorer, som alle har forskellige vinkler på mit virke som kunstner. Collager bliver vist i forskellige størrelsesforhold og derfor har de forskellige udtryk - en ide som optager mig meget.”
