Jacob Bjørn
Er der noget i din fortid, som har gjort, at du har valgt at blive gallerist?
Min far var historiker, og jeg har rejst med ham over store dele af verden hele min barndom. Der var altid kunstmuseer på menuen, når vi var ude, så fra starten af min tilværelse er jeg blevet eksponeret for verdenskunsten. Jeg tror det har haft stor indflydelse. Kunst har været min store personlige interesse, så længe jeg kan huske. Og på et tidspunkt besluttede jeg mig for at prøve at leve af og med min passion; kunst.
Hvordan ser en helt typisk dag ud for dig?
Jeg har ikke så mange typiske dage, må jeg sige. Nu hvor vi er flere på galleriet, er jeg ret fleksibel hvad angår arbejdstid. Jeg er meget ude af galleriet til møder med kunstnere, kunstsamlere og institutioner, men jeg er samtidig altid med til ophængning af en ny udstilling. Det er noget jeg holder virkelig meget af, at gå sammen med kunstneren og kuratere en udstilling. Det er nogle gange en kamp, men det er der man virkelig lære en kunstner at kende, synes jeg. I kampens hede når der er en deadline, der er ufravigelig.
Hvad giver det dig personligt, at det netop er med dig samtidige kunstnere, du repræsentere?
Jeg repræsenterer primært kunstnere fra min egen generation, da det er her min primære interesse ligger. Jeg har et personligt forhold til at de kunstnere jeg arbejder fast sammen med og jeg nyder at følge deres udvikling og se dem blomstre. Der er VIDEO selvfølgeligt nogle som skrider i svinget, det er klart. Ikke alle forhold holder over tid, men det er få der har skuffet mig må jeg sige.
Jacob fortællere videre:
Grundlæggende er jeg meget opsat på at være med til at realisere kunstnernes fulde potentiale, for det er jo dem det hele handler om, når det kommer til stykket. Og jeg tror meget på gallerikonstruktionen kunstner og galleri imellem, for ligegyldigt hvor talentfuld en kunstner er, skal der repræsentation til. Kunst bliver ikke værdsat bredt uden repræsentation og formidling, og det er her gallerier kommer ind i billedet. Min ambition er at være med til at forme og bygge op omkring min egen generation af (primært) danske kunstnere. Det er et langt – og til tider – sejt træk men; no fight, no glory som man siger.
Kan du give nogle råd til vores læsere omkring køb af samtidskunst? Hvad/hvem skal man kigge efter?
Se, oplev, mærk, føl en masse kunst. Find ud af hvilken genre indenfor kunsten du godt kan lide og så kast dig ud i at lære så meget om den type kunst som muligt. Gå på gallerier, tjek online f.eks på instagram og generelt set bare anskaf dig viden indenfor den kunst, du godt kan lide. Uden viden om kunst er det umuligt at træffe en god beslutning om køb og i særdeles hvis det er med tanken om en investering for øje. Jeg siger ikke at man skal have læst stolpe op og ned for at kunne erhverve sig et lille værk på et oplyst grundlag, men eftersom god kunst har det med at være relativt bekosteligt, mener jeg, det er god rådgivning at sige til folk: Læs op på kunsteneren og dennes marked før du investerer i ham/hende.
Hvad er dine drømme for fremtiden?
Jeg drømmer om at forblive en relevant spiller på den danske kunstscene og udvide mine aktiviteter til også at tælle udlandet. Jeg arbejder rigtigt godt sammen med flere super gode amerikanske kunstnere, og jeg kunne godt tænke mig at få dem placeret ved nogle af de gode kunstinstitutioner i USA. Det arbejder jeg på. Og nå ja, så har jeg en meget specifik og ambitiøs drøm indenlands i Danmark. Et projekt der kræver kapital og lobbyistisk finesse. Det håber jeg at kunne fortælle mere om snart… Det er long game, men jeg kan sige så meget, at hvis det lykkes, bliver det stort.
En kunstner forsøger at skabe noget smukt, noget vigtigt, noget relevant. Du repræsenterer kunstnernes værker. Hvad skal der til for at overbevise dig om en kunstners værd eller potentiale? Hvad kigger du efter?
Det er komplekst at kaste sig ud i en for klaring af udvælgelsesprocesser i forhold til de kunstnere jeg arbejder sammen med. Jeg arbejder ikke efter en rettesnor eller et skema hvor kunstnerne skal have gjort det og det for at komme i betragtning hos mig. Men grundlæggende skal de være relevante for deres samtid. Altså, deres kunst afspejler den tid, den er lavet i og står i refleksion til tiden. Det kan lyde abstrakt, og det er det måske også, men med erfaring bliver man i stand til at sortere i samtidens kunstnere og de værker de fremkommer med.
Jeg forelsker mig tit i en kunstners værker som ikke umiddelbart er omsættelige kommercielt set, men det er en del af gamet som galleri. Det er ikke meningen at alt skal eller skal kunne sælges. Det er min klare holdning. Nogle gange udstiller jeg noget komplet umuligt kommercielt set, men det er nødvendigt for at holde den æstetiske balance i galleriet. Jeg driver ikke en kunsthandel, jeg driver et galleri og nogle gange inviterer jeg indenfor til en udstilling, der lige så godt kunne hænge på et mindre museum og som ikke skal sælges. Og andre gange er det en udstilling med 12 malerier i taknemmelige størrelser, som publikum nok kan forstille sig kunne hænge i privaten.
Som gallerist har du selv sagt oplevet lidt af hvert - kan du løfte sløret for noget af det mere eksotiske?
En helt aktuel anekdote med lidt swung i? Well, den amerikanske Basketball stjerne LeBron James har lige købet et værk af en – indtil nu – total ukendt tysk kunstner, som jeg selv opdagede i 2014 i Köln. Han hedder Wolfgang Voegele og er virkelig dygtig. Jeg har været med ham hele vejen op og nu hænger han altså, blandt andet, hjemme ved en af de største basketball spillere of all time. Som i øvrigt også er en ferm kunstsamler. Det er en fin eksponering og lidt sjovt.
Nå, ja Francis Ford Coppola er ved at købe et betydeligt værk af en af de kunstnere jeg arbejder sammen med i galleriet, men jeg har ikke mødt ham endnu. Det håber jeg på kunne ske. Jeg er meget glad for hans film.
Hver gang jeg placerer et værk på et museum, får jeg en meget god følelse i kroppen, skal jeg indrømme. Jeg bliver glad på kunstnerens vegne, da museumskøb så absolut er med til at blåstemple kunstneren i bredest forstand. Det er meget vigtigt for mig at de kunstnere der viser mig loyalitet også får den tilbage i samme – eller større dosis. Og når det lykkes at placere danske og udenlandske kunstnere på museer går alt arbejdet op i en højere enhed. Så er værket, og dermed også kunstneren, placeret for eftertiden.
Hvad er billedkunstens opgave og funktion anno 2018?
Det samme som altid. At være kilde til refleksion over menneskets gang på jorden. At skabe et rum, man som individ kan træde ind i og tillade sig selv eftertænksomhed i en verden der løber stærkere og stærkere. Kunst er en mentalt øvelse, hvor man kan sætte sit følelsesregister i spil. Noget jeg tror på er sundt for mennesket.
Og kan du identificere nogle tendenser på den moderne kunstscene?
Retninger indenfor kunsten går i ring. Den dybe tallerken bliver meget sjældent opfundet igen.
Men det gør ikke noget. Det gør ikke en god kunstners værker mindre relevante at de er skabt på ’skuldrene’ af tidligere kunstners værker. Lige nu føler jeg at der er meget fokus på materialitet i billedkunsten. Altså at det materiale kunstværket er lavet af, har stor betydning for fortællingen om værket. Det gør at der nu er mange spændende kunstnere, der eksperimenterer med anderledes materialer i deres værker. Det kan jeg godt lide. Det synes jeg er sjovt og udfordrende som beskuer.
Vi siger mange tak til Jacob Bjørn for den fine introduktion til livet som gallerist. Vi håber, at I, som vi, vil tage et smut forbi hans galleri til en snak om kunsten og LeBron James. Jacob Bjørn