Det forjættede land
Charlottenlund Søbad
I mellemtiden kan man komme ind på dagsbillet i sommermånederne og bade i Øresund fra de eftertragtede badebroer, men selvfølgelig helt, helt uden den status, der følger med at være medlem. Medlemsskaren tæller alle slags mennesker, men mest dem fra lokalområdet, Hellerup, Gentofte og Charlottenlund, og dermed fra de øverste samfundsklasser. Men i sin grundlæggende tanke er badet for alle. Og det er ikke noget særligt, her er ingen palmer, og ingen spabade – bare badebroer, omklædningsfaciliteter og sauna. Ikke desto mindre er disse ydmyge faciliteter det forjættede land for mange.
Historien
De gamle romere badede allerede for 2000 år siden, men på vore breddegrader badede man slet ikke før hen mod slutningen af 1800-tallet. Havet var til at se på, sejle på og fange fisk i. I hjemmene var vand kun noget, man drak og måske, måske ikke vaskede sig i. Men så, i starten af 1800-tallet, opstod en helsebølge, hvor velhavende borgere tog på kur. På tidens kurbade drak man vandet, man badede så sandelig ikke i det. Ikke før nye sundhedsapostle i slutningen af 1800-tallet dekreterede havbade som den nye og sikre vej til en sund krop og et godt, langt liv. Nu var havbade pludselig i høj kurs, og borgerskabet valfartede til landets strande for at kaste sig i bølgerne og blive sunde. Rundt om i små fiskerlejer så lokalbefolkningen måbende til, mens store badehoteller skød op for øjnene af dem. Byboer fyldte gadebilledet i sommerugerne i smarte rober og mærkelige badedragter og hoppede ud i de bølger, som ellers udelukkende blev brugt til at hente fisk op af.
Også i byerne bredte et nyt fænomen sig: badeanstalterne. På den tid motionerede man ellers ikke. Bevægelse var især knyttet til arbejdslivet, og folk med stillesiddende arbejde rørte sig ikke meget. Men nu skulle alle pludselig lære at svømme. Søbadene skød op langs kysterne. Langs Øresunds kyst lå en hel stribe. Helgoland ved Svanemøllen, Københavns Bad ved Kalvebod, Rysensteen Søbadeanstalt hvor Langebro ligger i dag, og badeanstalten Sønderstrand i Sydhavnen. I Charlottenlund var det en motionsentusiast og olympisk gymnast ved navn Holger Nielsen, der i 1901 åbnede Charlottenlund Søbad.
Bademestre sørgede dengang (som nu) for, at alt gik ordentligt og sædeligt til. Mænd badede i én afdeling, kvinderne i en anden. Med tiden uden tøj på. I årevis svømmede drengene ud på den anden side af søbadet for at få et hidtil uset indblik i den kvindelige anatomi og kom tilbage med store øjne og nethinden fuld af damer i alle størrelser og aldre - de fleste af dem modne og temmelig store. Kajakroerne holdt stille, og var der en knast i væggen mellem herre- og damebadet, kunne man være sikker på, at den hurtigt blev et kighul.
Men i 1970-erne var der ikke længere det store run på badeanstalterne. Folk rejste udenlands, eller de badede direkte fra stranden. Tidens nye kropslige frigjorthed gjorde det lettere for de badende at skifte til badetøj på stranden uden brug af omklædningsrum. Søbadet i Charlottenlund lå snart halvtomt hen. Det blev også en byrde for kommunen, ikke mindst fordi vintrene var hårde ved anlægget, hvorfor det blev pillet ned hvert efterår for at blive opsat igen om foråret. Det var Gentofte kommune, der drev søbadet, og som stod for op- og nedtagning, vedligeholdelse osv. Og med de svigtende besøgstal valgte kommunen til sidst at sige stop. Man ønskede ikke længere at drive badeanstalten i Charlottenlund. Et efterår blev den taget ned som sædvanligt; det usædvanlige var, at den ikke blev sat op igen.
For langt de fleste betød dette absolut ingenting, men blandt brugerne rejste der sig et veritabelt ramaskrig. En lille flok ildsjæle gik til kamp for deres badeanstalt og lagde grunden til det, der i dag er et veritabelt kultsted for badende. Benhårdt lobbyarbejde gav nemlig pote, så Charlottenlund Søbad kunne åbne porten igen i 1985, efter 3 års lukning.
Søbadet anno 2017
Foreningstanken holdes stadig i hævd, det er medlemmerne selv, der vedligeholder badet, og der er stærke traditioner omkring badeanstalten.
Der er stadig orden i sagerne og bademestre sørger for, at alt går rigtigt til. Der er et utal af regler, de fleste af dem uskrevne, ikke mindst om nøgenhed. I fællesbadet bærer man badetøj. Det gør man ikke i de kønsopdelte afdelinger med tilhørende sauna, men nøgenhed skal administreres, så blufærdigheden, der er vendt tilbage nu i 2017, ikke krænkes. Det er ifølge bademestrene en evig balancegang.
Toppen af kransekagen
Det fineste og mest eftertragtede medlemskab man kan få i Charlottenlund Søbad, er helårsmedlemskabet. Det er her man finder vinterbaderne. Dem der trodser mørke og kulde for at mødes inden solopgang og hoppe i det iskolde vand. Det er mennesker, der længes efter rigtige isvintre, hvor det er nødvendigt at hugge hul i isen for at komme i og for en kort stund risikere livet. Det kolde gys giver ifølge garvede vinterbadere et kick og, hvis man kan klare det, holder det både lægen og sygdomme fra døren. Selvom vinterbadning i Charlottenlund Søbad er en relativt ny ting, har vinterbaderne traditioner, ikke mindst omkring jul og nytår. Det er også især blandt vinterbaderne, at lange og stærke venskaber knyttes. Men helårsmedlemskabet er langt det sværeste at opnå. Først skal man optages som sommermedlem, og så skal man vente igen.
Det er blevet kult, og man forstår det. Det er både en eksklusiv klub, hvor der netværkes mellem ligesindede, men det er også en forening i gammeldags forstand, hvor alle er lige, når tøjet er smidt.