Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Den tirsdag Twitter blev royal

Af Claus Vesterager Martinus
Twitter
Modsætningsforholdet mellem tradition og moderne, digital kommunikation blev noget mindre, da prins William og Catherine Middleton i 2010 blev forlovet. Bekendtgørelsen blev offentliggjort via et tweet. Foto: Getty Images.

Twitter

Det var en tirsdag, at Twitter for alvor beviste sit værd som en effektiv og ikke mindst hurtig kommunikationskanal, når det handler om at komme ud med sit budskab til lige præcis dem, der ønsker at modtage den: Denne tirsdag – mere præcis den 16. november 2010 kl. 13.04 susede et tweet ind på skærmen hos journalister og tusindvis af følgere, som levende fulgte med i det britiske kongehus’ liv og færden.

Beskeden var forholdsvis kortfattet. Den var afsendt fra prins Charles’ officielle Twitter- konto med navnet @ClarenceHouse. De 105 bogstaver – pænt under den daværende tweet-grænse på 140 bogstaver og tegn – fortalte ganske enkelt: ”Prinsen af Wales er glad for at kunne annoncere forlovelsen mellem prins William og Miss Catherine Middleton.”

Twitter
Breaking News: Nyheden om den mirakuløse nødlanding på Hudson floden en kold januar aften i 2009 var et tweet fra Jãnis Krum på en af de mange både, der reddede passagerne op fra det iskolde vand. Foto: Getty Images.

Da forlovelsen blev offentliggjort, blev den retweetet (videresendt) knapt 1.200 gange. Men det var som bekendt for ni år siden på et tidspunkt, hvor der globalt set kun var 25-35 millioner brugere. Sidenhen har det britiske kongehus jævnligt udsendt tweets med vigtige informationer til de mange millioner Twitter-brugere, der følger de royales liv.

Breaking news fra Hudson River

Et andet eksempel på Twitters evne til lynhurtigt at sprede nyheder fandt sted et års tid inden prins Charles tweetede om sønnens forestående bryllup. Den 15. januar 2009 var Jãnis Krums ombord på en af de færger, der ustandselig sejler mellem Manhattan og New Jersey. Tweet’et fortalte kort og godt, at et passagerfly var nødlandet i Hudsonfloden.

Twitter
Jack Dorset og Evan Williams fik ideen til Twitter. De udviklede den og solgte, deres virksomhed på børsen. Det gjorde dem begge til milliardærer. Foto: Getty Images.
Twitter Katy Perry
KATE PERRY 107.470.000 FØLGERE @kateperry. Foto: Getty Images.
Twitter Barack Obama
BARACK OBAMA 106.420.000 FØLGERE @barackobama. Foto: Getty Images.

There’s a plane in the Hudson. I’m on a ferry going to pick up people. Crazy.” US Airways flight 1549 var lettet planmæssigt fra La Guardia lufthaven kl. 20.24 om aftenen den 15. januar. Vejret var klart. Kun få skyer. Få minutter senere bemærker den rutinerede luftkaptajn Chesley B. Sullenberger til sin styrmand, at ”Hudsonfloden så fantastisk ud”. Mindre end et minut senere kolliderer deres Airbus 320 med 155 passagerer ombord med en flok gæs. De mister øjeblikkelig al motorkraft og Sullenberger var tvunget til at nødlande i flodens iskolde vand.

Klokken var da 20.31. Fem minutter senere fortalte Jãnis Krums verden om den mirakuløse landing via sit tweet. Alle 155 ombordværende overlevede.

Twitter Justin Bieber
JUSTIN BIEBER 105.700.000 FØLGERE @justinbieber. Foto: Getty Images.

8.574 tweets per sekund – året rundt

Vi sender milliarder af tweets hvert år. Og hver måned året rundt bruger mere end 340 millioner mennesker verden over deres konto til at sende salver af mere eller mindre ligegyldig information ud til deres følgere.

Helt grundlæggende var ideen blot at give folk mulighed for at sende en SMS-besked videre til en gruppe af mennesker. Men Twitter har utvivlsomt ramt et stort behov i tiden. Et behov for ustandseligt at lade andre vide, hvad lige netop du mener om fodboldslandsholdets overtids-mål i den seneste landskamp mod Schweiz, eller hvad der mon er på den tallerken, der lige er sat foran dig på din yndlingsrestaurant, eller hvad Donald Trump nu har fundet på at mene noget om.

Twitter Rihanna
RIHANNA 91.290.000 FØLGERE @rihanna. Foto: Getty Images.
Twitter Taylor Swift
TAYLOR SWIFT 83.450.000 FØLGERE @taylorswift. Foto: Getty Images.
Twitter Lady Gaga
LADY GAGA 78.720.000 FØLGERE @ladygaga. Foto: Getty Images.

Twitter har som koncept hittet globalt. Det giver folk mulighed for at dele ud af deres guldkorn i en komprimeret form på bare 280 bogstaver eller tal. Det er et effektivt kampagneredskab, meningsmålinger kan gennemføres på rekordtid – og så er det et ualmindeligt hurtigt medie, der sikrer at brugerne med lynets hast kan få såvel Breaking News som Fake News direkte ind på deres smartphone.

Ikke desto mindre: Fra Jack Dorsey og Evan Williams i Podcast-virksomheden Odeon i 2006 lancerede Twitter er antallet af tweets steget fra sølle 20.000 tweets om dagen til de mange millioner, der i dag ryger gennem cyberspace. For Twitter’s CEO Jack Dorsey har det været en særdeles guldrandet opfindelse: Han tjente over én milliard dollars, da Twitter i 2013 blev børsnoteret. Evan Williams, der oprindeligt havde fået ideen til Twitter, scorede næsten tre milliarder dollars på aktiesalget.

Og det er fortsat en særdeles god forretning. Alene i de første tre måneder i år omsatte Twitter for næsten 800 millioner dollars. Af firmaets totale indtjening stammer 86 pct. fra annonceindtægter.