SALE - Spar op til 50% lige nu - Klik her
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
SALE - Spar op til 50% lige nu - Klik her
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Altid 14 dages returret

Formel 1 - Motorsportens kongeklasse

Syv gange har britiske Lewis Hamilton kunnet hæve formel 1-trofæet og kalde sig verdensmester. Et uheld kort før målstregen i årets sidste grand prix tvang ham til en undvigemanøvre, der tillod hollandske max verstappen at presse sin Red Bull Racing-Racer først over stregen og vinde VM-titlen i 2021. Formel 1-mesterskabet har altid været præget af drama. Men det handler også om historie, skandaler og en kamp for at tvinge de sidste hestekræfter ud af fuldblodsmaskinerne. Af Claus Vesterager Martinus, Foto: Getty Images

Maksimal fart. At være hurtigst. At komme først. Det har altid fascineret os mennesker. Og vi har hyldet vinderne med både laurbærkranse og penge. I antikkens rom foregik det på Circus Maximus i det centrale Rom. Blot et stenkast fra Colosseum. Her kæmpede rige aristokrater om æren i deres private stridsvogne. Hestene blev pisket frem på den 600 meter lange og 100 meter brede bane. Med hastigheder på op til 70 km/t., krappe sving og dødsensfarlige uheld var det sport, der hurtigt greb romerne. Og tribunerne blev igen og igen udvidet, så der til sidst var plads til 200.000 tilskuere.

Formel 1
Masser af hestekræfter. Spænding og fart. I godt 70 år har Formel 1 fået stadig flere fans.

Væddeløbsfeberen blev hurtigt et spørgsmål om penge. Mange penge. Der blev spillet og indgået dyre væddemål. Og nye stjerner så dagens lys. Som eksempelvis Gaius Appuleius Diocles, der kørte sit første løb i år 122 f.Kr. Gennem karrieren vandt han så mange løb, at han kunne leve et liv som multimilliardær. Så ekstravagant, at selv Roms overklasse må have skævet misundeligt til hans luksusliv.

I dag er der flere hestekræfter bag væddeløbssporten end den ene, som Diocles havde spændt for sin stridsvogn. Faktisk mange flere. En moderne Formel 1-racer i 2022 har en motor med en slagvolumen på ydmyge 1,6 liter. Men den yder sammen med elmotorer over 1.000 hestekræfter.

Intet under, at væddeløbssporten stadig er en pengesport. Bilfabrikkerne og Formel 1-holdene bruger milliarder på at skrælle et par hundrede gram af bilens totalvægt og ny teknologi, der gør raceren bare lidt bedre end konkurrenternes. Eller som Danmarks førende Formel 1-ekspert, Peter Nygaard, udtrykker det: ”Vi plejer at sige, at Formel 1 er verdens dyreste sportsgren.” Og vinderne bliver stadig forgyldt og hyldet som helte. Ifølge Peter Nygaard er det ikke mindst fjernsynstransmissionerne fra de mere end 20 Grand Prix-løb, som en sæson består af, som har genoplivet sporten og gjort den endnu mere populær end den begejstrede folkemængde på Circus Maximus’ lægter i romertiden.

Men Formel 1, som vi kender det i dag, har faktisk ikke så mange år på bagen. Premieren fandt sted den 13. maj 1950 på Silverstonebanen i England. Det første Grand Prix blev vundet af Guiseppe ’Nino’ Farina. I sin Alfa Romeo-racer vandt han i alt tre løb ud af de syv Grand Prix-løb, som udgjorde den første sæson.

Formel 1 opstod i kølvandet på verdenskrigen. Og bilerne var typisk baseret på førkrigsteknologi. Det var de store bilfabrikker, der stod bag de enkelte hold med kendte navne som Ferrari og Alfa Romeo, der var altdominerende i den første sæson. I seks ud af syv løb i 1950 var det en Alfa Romeo-racer, der strøg først over målstregen.

Med en grovmasket opdeling falder Formel 1-historien i tre hovedgrupper: den tidlige fase fra 1950 til starten af 1970'erne, hvor det var de store bilfabrikker, der stod bag holdene. Det næste tiår var domineret af store pengestærke sponsorer som Marlboro og John Player Special, der finansierede ny teknologi og stadig hurtigere biler. Tredje fase starter i 1980'erne, hvor Formel 1 Grand Prix for alvor bliver en TV-sport, der appellerer til millioner af seere verden over. Herhjemme har interessen naturligvis været størst, når danske kørere som Tom Belsø (1973-74), Jan Magnussen (1995, 1997-1998) og ikke mindst sidstnævntes søn Kevin Magnussen (2014-20) sad bag rattet i disse fuldblodsracere.

”I starten var det naturligvis bilfabrikkerne, der stod bag. Det var en tid, hvor det handlede om hestekræfter og fart. Men det var også en tid, hvor den enkelte kørers færdigheder måske spillede en større rolle,” fortæller Peter Nygaard. Op gennem 1950'erne og 1960'erne gik udviklingen stærkt: Motorerne blev kraftigere, og aerodynamikken bedre. Der blev målt stadig højere tophastigheder. Men det næste store spring skyldtes ikke mindst, at store økonomiske sværvægtere indtog Formel 1.

”Selvfølgelig havde de enkelte kørere og hold også sponsorer inden. Men i starten af 1970'erne var det især de internationale cigaretbrands som Marlboro og John Player Special, der trådte ind som sponsorer. Det skete i en tid, hvor fjernsynet for alvor gav disse multinationale firmaer god værdi for reklamekronerne.” Men det var også en tid, hvor bilerne blev for hurtige. Formel 1-racere med mange hundrede hestekræfter og ganske utilstrækkelig sikkerhed var ganske enkelt livsfarlige. Det var en epoke i motorsportens historie, der krævede mange dødsfald. I sin bog Grand Prix: Historien om Formel 1-VM (2009) fortæller Peter Nygaard en noget makaber historie fra en af datidens kørere: ”Vi pakkede altid et mørkt jakkesæt sammen med køredragten før hvert Grand Prix. Der var en stor sandsynlighed for, at vi skulle til begravelse den efterfølgende tirsdag!”

Formel 1

De mange uheld og dødsfald i 60'erne og 70'erne førte til skrappe restriktioner. Ikke nødvendigvis i forhold til topfarten. Faktisk har Formel 1-racerne aldrig kørt så hurtigt som i dag. Men i dag skal kørerne sidde i et beskyttende sikkerhedsbur, der kan modstå kollisioner og uheld. Benzintanken skal være brandsikret, og ikke mindst skal bilerne kunne bremse. I dag er der også krav til de aerodynamiske vinger og paneler, der gør, at bilerne bevarer deres vejgreb.

”De forskellige hold er jo de store bilfabrikanters forsøgslaboratorium. De bruger milliarder på at udvikle ny teknologi. Teknologi, som vi almindelige bilejere med tiden også får glæde af,” fortæller Peter Nygaard og nævner i flæng skivebremserne fra 50'erne, nye materialer i form af kulfiber og hybrid-motorer, hvor benzin og el leverer de mange hestekræfter. ”De nye materialer gør vognene lettere, hvilket er med til at øge deres brændstofeffektivitet. Faktisk er en moderne Formel 1-racer næsten dobbelt så benzinøkonomisk som en almindelig bil.”

Fra omkring 1980 bliver Formel 1 for alvor en TV-sport, der appellerer til millioner af tv-seere rundtom i verden. Det giver sporten et nyt økonomisk boom. Bilerne bliver højteknologiske vidundere, hvor vinderchancerne i høj grad afgøres i laboratorierne. ”Måske er det også derfor, at Formel 1 nu har indført maksimumsbudgetter for de enkelte hold. Det ligger på omkring 1,2 milliarder kr. for hvert hold. Men det er fra starten lidt gennemhullet, da kørernes og direktørernes lønninger ikke regnes med,” siger Peter Nygaard.

De hold, der er i stand til at optimere Formel 1-racerne, er også holdene med de bedste vinderchancer. Det handler selvfølgelig om bilerne. Men ikke mindst om hele det team af teknikere, mekanikere og det crew, der er i stand til at skifte fire dæk på under tre sekunder. Alt sammen er en del af konkurrencen. Og et vigtigt element i TV-transmissionerne fra de forskellige løb.

Måske slutter eventyret snart

Alligevel forudser Peter Nygaard, at Formel 1 Grand Prix’et, som vi kender det, vil blive ændret markant. Ikke at vi ikke også i fremtiden vil kunne opleve motorvæddeløb med samme intensitet, drama og spænding, som vi ser det i dag. Men det ligger ligesom i tidsånden, at vi ikke længere kan brænde benzin af på bare at køre racerbiler rundt på en racerbane for sjov. ”Før eller siden slutter det. Lige nu kører holdene med hybrid-motorer, der er nogle af de mest energieffektive motorer, vi har set. Om nogle få år handler det om biobrændsel. Og i sidste ende måske rene el-racere.”

Hvor det ender – eller hvordan – er ikke til at sige præcist. Men én ting er Peter Nygaard sikker på: Vi vil altid i en eller anden form forsøge at køre ræs. Det ligger i menneskets natur. Eller simpelthen fordi vi kan skabe prægtige maskiner som disse fuldblods-formel 1-racere – og finde fantastiske mennesker, der er i stand til at tøjle dem.

Asfaltkrigerne

Blod, sved og tårer. Det er de store ofre, drama og følelser, der præger kørerne I motorsportens eliteklasse: formel 1. En 36-årig brite ved navn Lewis Hamilton topper listen over verdens bedste racerkørere. Af Claus Vesterager Martinus

Overdimensionerede motorer og underdimensionerede bremser. Det var vilkårene, da det første Formel 1 Grand Prix blev skudt i gang på Silverstonebanen den 13. maj 1950. Bilteknologien var fra før krigen. De lignede nærmest et missil med fire hjul. Sammenlignet med vore dages Formel 1- racere var de bestemt ikke noget match. Men det afholdt ikke modige mænd fra at køre ræs i jagten på sekunderne, æren og store pengepræmier.

Selv om vore dages Formel 1-racere er i en klasse for sig selv, kræver det stadig en superprofessionel kører at tøjle de mange hestekræfter. Og ikke mindst forudse, hvordan man skærer ind i et sving for at kunne accelerere bedst muligt, når man kører ud af det igen. Eller hvornår det er muligt at lave lige dén overhaling, der sikrer en sejren.

Formel 1
Britiske Lewis Hamilton er en af de bedste kørere i Formel 1-historien. Han har vundet VM-titlen syv gange.

Selvfølgelig vil det altid være til debat, hvem der gennem tiderne er den bedste kører. Men ser man alene på statistikken, har han siden sin debutsejr i det australske Grand Prix i 2007 vundet intet mindre end 103 løb ud af de i alt 288 Grand Prix, som han er stillet til start i. Læg dertil syv verdensmesterskaber og en andenplads i 2021, hvor hollandske Max Verstappen fravristede ham mesterskabet på den allersidste omgang i årets sidste løb.

Hamiltons skuffelse over at miste sit ottende mesterskab har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt han vil lægge kørehandsker og hjelm på hylden. I hvert fald var Mercedesholdets direktør noget kryptisk, da han udtalte, at han håbede, at Hamilton også kørte for Mercedes i 2022. Lidt spøjst, eftersom han har kontrakt frem til og med 2023. En usikkerhed, Hamilton dog fjernede i vinters, da han meddelte, at han også denne sæson ville køre for Mercedes.

En sådan kører er 36-årige Lewis Hamilton. Selv om han står på skuldrene af mange store navne, er det alligevel ham der af de store motormagasiner bliver udråbt til at være en af verdens bedste Formel 1-kørere.

Formel 1
Michael Schumacher vandt fra 1994 til 2004 syv verdensmesterskaber. Foto: Getty Images

Michael Schumacher

En anden legende på Grand Prix-banerne er helt sikkert Michael Schumacher. I 10 år fra 1994 og frem til 2004 tilhørte han eliten og kørte for tidens største hold: Jordan, Benetton, Ferrari og Mercedes.

Da han stoppede som professionel, havde han rekorden for flest vundne løb, flest pole positions og flest podiepladser; han har fortsat rekorden for antallet af hurtigste omgange og flest løb vundet i samme sæson. Han vandt VM-trofæet syv gange. Gennem hele sin karriere havde han blot ét uheld: Han brækkede benet under Storbritanniens Grand Prix i 1999. Hans kone udtalte i Netflix-filmen ’Schumacher’, at han var beskyttet af skytsengle.

Desværre var de ikke i nærheden, da han på en skitur sammen med sønnen Mick i 2013 faldt og slog hovedet mod et klippestykke. Resultatet var en alvorlig hjerneskade, hvis følger han stadig kæmper med i dag.

Formel 1
Brasilianske Ayrton Senna er en sand legende i Formel 1. Han omkom ved et uheld i 1994.

Ayrton Senna

En anden Formel 1-legende var brasilianske Ayrton Senna. Hvad angår talentet for motorsport og karisma, er hans karriere stadig dét, andre kørere bliver vurderet ud fra. Hans evne og vilje til konstant at presse grænserne for det muliges kunst på banen var noget, der til evig tid har givet ham en plads i mange fans' hjerter.

Han nåede i karrieren at vinde verdensmesterskabet tre gange. Det var en blodig weekend på Imola-banen i San Marino, der slukkede hans karriere. Den 30. april 1994 blev østrigeren Roland Ratzenberger dræbt i et uheld under kvalifikationen. De øvrige kørere valgte alligevel at gennemføre San Marino Grand Prix’et. Men desværre kørte Ayrton Senna galt og mistede livet under selve løbet dagen efter. Hans død udløste lande- sorg i Brasilien, hvor han nærmest havde status af folke- helt.

Eksperten

Med egne ord røg han i olietønden som ung. Siden 1982 er han ikke gået glip af en håndfuld grand prix'er. Hvad der er værd at vide om formel 1, dét ved han. Af Claus Vesterager Martinus

Egentlig er han uddannet jurist. Men har i 40 år levet af og for sin store passion: motorsport. Eller mere præcist Formel 1-racerne og dem, der kører dem. Som international motorjournalist, fotograf og forfatter er Peter Nygaard, 59, et omvandrende ’Formel 1-leksikon’. Hvad han ikke ved om Formel 1, er ikke værd at vide.

Det vidner hans gennemarbejdede og rigt illustrerede bøger om. Interviews med motorsportens store stjerner, grundig research og begejstring har bragt ham til det sted, hvor han i dag slet og ret er eksperten. Senest har han i 2021 udgivet værket ’Mercedes i Formel 1’ – et mammut-værk på 736 sider, der fortæller den fantastiske historie om Mercedes' berømte sølvpile. Racerbilen, der er det fundament, som har været med til at sikre den tyske bilfabrikant en enestående rolle i Formel 1-sporten.

Formel 1
Peter Nygaard har skrevet en række bøger om Formel 1-sporten. Blandt andet bogen ’Mercedes i Formel 1’, der udkom sidste år.

”Hvad jeg mener om Formel 1, er for så vidt ganske ligegyldigt. Andres meninger og holdninger til sporten er sikkert lige så gyldige. Men jeg har en passion for sporten. Dét at tøjle disse maskiner og disse fantastiske mennesker. Det er dét, der gør det så spændende,” siger Peter Nygaard. For motorsporten deler ofte vandene. Er det blevet en pengesport, hvor rigmænds sønner kan købe sig til et sæde i en Formel 1-racer? Er det maskinerne, der er afgørende?

For Peter Nygaard er det ikke uvæsentligt, at der er flere veje til et sæde i en Formel 1-racer: ”Hvis du er en dygtig racerkører, der i Formel 2-bilen vinder løb efter løb og konstant ligger i toppen, ja, så er der frit avancement til et af de store hold i Formel 1. Ellers må du nok have en oligark-far og masser af penge med hjemmefra, hvis du skal gøre dig forhåbninger om en kontrakt,” siger han og slutter: ”Men det ændrer ikke ved, at Formel 1-løb er ekstremt spændende. Især når der som i 2021 var spænding til det sidste. To kørere, der har samme antal point. En afgørelse på sidste runde i årets sidste Grand Prix. Det kan næsten ikke blive bedre.”