Sneakers i rampelyset
De første par træningssko, der blev introduceret i slutningen af 1800-tallet, var så enkle, at de ikke havde en venstre eller højre fod. Set i dette lys er vore dages sneakers utroligt komplekse. De toneangivende brands bruger state-of-the-art-teknologier såsom Nikes adaptive selvsnøringssystem eller Adidas’ Boost-såler, som består af hundredvis af svampede TPU-moduler for uovertruffen stødmodstand.
Men dengang var sneakers dog monolitiske – så at sige hugget ud af én blok. De første masseproducerede ’sneakers’ blev introduceret af det amerikanske mærke Keds i 1916, selvom udtrykket skal bruges løst. Langt fra det, vi i dag forbinder med stilen, lignede Champions, som de blev kendt som, mere et par Oxford-støvler. De var et design med otte øjer, komplet med “speed hooks”, som vi kender det fra et par gamle skistøvler. De havde endda ordentlige hæle, som du ville forvente at finde på et par Goodyear-svejsede lædersko. De var dog lavet af lærred og indeholdt den altafgørende nøgleingrediens: Gummisåler.
Det var dog først, da Converse Rubber Shoe Company kom på banen, at den moderne sneakersko blev født. Converse All Star blev introduceret helt tilbage i 1917 og blev hurtigt den mest populære fritidssko på jorden.
Selvom de var utroligt enkle – det var faktisk bare to stykker bomuldslærred smeltet sammen på en gummisål – var All Star designet med et formål, og det var det, der gjorde det attraktivt. Det var ’All-American Basketball Shoe’, båret af vindere på banen og elsket af dem udenfor. I årtier efter premieren ville top NBA-spillere kun spille i deres All Stars. Spillere som Bill Russell var trofast mod sine All Stars-sko, og Wilt ’The Stilt’ Chamberlain scorede en ligarekord på 100 point i sine.
All Star var en enkel sko til en god pris, men for den brede offentlighed gav den håb: Gå med dem og bliv en bedre atlet. Det var forløberen for de sneaker-besatte generationer, vi så årtier senere, der ville købe det nyeste par Air Jordans, bruge dem på banen og efterligne Michael Jordan i hver eneste bevægelse i den tro, at deres nye sneakers fik dem til at løbe længere, drible hurtigere eller hoppe højere.
’Luksus-sneakers’ er et relativt nyt koncept. De rummer nærmest et oxymoron eller et selvmodsigende statement. De er med luksus- og hi-tech-løsninger milevidt fra sneakernes ydmyge rødder. Det er dog noget, der har gjort det muligt for et væld af nye mærker at dukke op på markedet. David Morris, indkøbschef hos Mr Porter: “I takt med at markedet for herretøj er vokset i løbet af det sidste årti, er luksusmærker udvidet til kategorier, der aldrig tidligere er blevet betragtet som ’traditionelle’. Der opstår mikrovirksomheder, der arbejder med udviklingen af nye fodtøjskategorier som eksempelvis de mere luksuriøse sneakers. For 15 år siden beviste Common Projects Achilles-sneakers, at der både var et marked for et uunderspillet luksusbrand, og at kunderne var villige til at betale prisen. I dag udgør det en stadig voksende andel af vores salg.”