Tiger Woods | Raised to be a champion
Nulpunktet ramte Eldrick Tont ”Tiger” Woods kl. 3.00 om morgenen den 29. maj 2017. Sovende bag rattet holdt hans SUV midt på vejen nær hans hjem på Jupiter Island ud for Floridas østkyst. Motoren var stadig i gang, da politiet nåede frem og arresterede ham for at have kørt under indflydelse af alkohol eller narkotika. Hans undskyldning kom på et tweet, hvor han tilskrev årsagen til miseren, at han havde taget noget receptpligtig medicin uden at vide, hvordan det ville påvirke ham.
En rygskade, efterfølgende operation nogle år tidligere og en kombination af forskellig smertestillende medicin havde gjort ham afhængig af opiater.
Dygtige advokater og et ophold på en afvænningsklinik betød, at anklagerne mod ham blev reduceret til en bøde på 250 dollars for groft uansvarlig kørsel og 50 timers samfundstjeneste. Det var ikke første gang, at Tiger Woods havde parkeret sig selv på skandalernes holdeplads.
Men det var kulminationen på en stribe meget uheldige sager i kølvandet på hans fars død i 2006: Tre år efter farens død bragte den amerikanske tabloidavis National Enquirer en historie, der afslørede en udenomsægteskabelig affære mellem Tiger Woods og en natklubmanager ved navn Rachel Uchitel. Det var en historie, der kulminerede med et trafikuheld, hvor han i sin Cadillac Escalade SUV kolliderede med en brandpost, et træ og nedlagde adskillige hække, inden han fik standset bilen. I en senere pressemeddelelse skrev han, at det var hans kone, svenskfødte Elin Nordegren, der havde hjulpet ham ud af bilen efter uheldet.
Men her sluttede den historie ikke. For bare måneden senere – december 2009 – kunne andre medier rapportere om utroskab med mere end et dusin kvinder.
Den 11. december 2009 indrømmede han i et interview sin utroskab, undskyldte og annoncerede desuden, at han nu lagde golfkøllerne på hylden. For(e) good!
”Jeg troede, jeg kunne gøre alt det, der passede mig. Jeg følte, jeg havde arbejdet hårdt hele livet og havde ret til at nyde alle de fristelser, der var omkring mig. Alt takket være penge og berømmelsen. Jeg behøvede ikke at gå langt for at finde dem. Jeg tog fejl. Jeg var tåbelig,” sagde han i en pressemeddelelse nogle måneder senere. Men der skulle gå år endnu, inden han selv rettede ind.
I august 2010 blev han skilt fra sin kone. Og ikke nok med det: Bortset fra Nike-koncernen afbrød en lang række store virksomheder deres samarbejde med Woods. Eksempelvis AT&T, Gatorade og General Motors. En undersøgelse fra december 2009 skønner, at aktionærerne i de firmaer, der havde indgået sponsor- og reklameaftaler med Tiger Woods, alt i alt tabte 6-12 milliarder dollars på hans utroskab.
Det var en ren nedtur, der nåede nulpunktet med hans ’biluheld’ i 2017. I et filmklip fra et overvågningskamera ses en barfodet og usikker Woods i håndjern på vej ind på en politistation til forhør.
Og nu stod kritikerne i kø for at aflive hans karriere. Ingen i golfverdenen havde fantasi til at forestille sig et comeback. Faldet fra en position som den største og mest feterede sportsstjerne i USA var totalt. Ligeså ydmygelsen.
Hvordan kunne det gå så galt?
Det spørgsmål søger en HBO-dokumentarfilm, der fik premiere i januar, at finde svar på. En del kan sikkert tilskrives hans til tider akavede forhold til sine forældre, der havde store ambitioner på hans vegne. I filmen vises et interview med en 2-årig Tiger Woods, der viser, at glæden ved golf ikke altid var til stede.
I interviewet bliver han spurgt: ”Kan du lide at spille golf?” Og svaret lyder: ”I want to go poo-poo” – ”Jeg skal lave stort.”
En ting er i hvert fald sikker: Hans far pacede ham frem. Allerede inden han var fyldt et år, blev golf en del af hans hverdag. Dokumentarfilmen viser klip fra private optagelser, hvor Tiger Woods som helt lille træner golfslag i forældrenes garage og på golfbaner rundtom i Californien, hvor familien boede.
Hans hverdag bestod stort set udelukkende af golf, golf og atter golf. Og tv-interviews. For hans far, Earl Woods, havde allerede tidligt besluttet sig for, at hans søn skulle have en fremtid som professionel golfspiller. Der var ikke plads til meget andet i hans liv.
En af hans lærere i grundskolen fortæller, at hun af Tiger Woods blev bedt om at spørge hans far, om han måtte gå til anden sport end golf. Ingen af kollegerne turde stille spørgsmålet. Hun kunne have sparet sig de gode hensigter. For anmodningen om at lade Tiger spille baseball eller dyrke atletik blev mødt af en blank afvisning fra Earl Woods.
Tiger Woods' forhold til sin far var på samme tid både kærligt og anstrengt. Særligt i teenageårene. Her søgte han tilflugt hos en ungdomskæreste, hvor han kunne slappe af og se andre sider af livet end den kurs, hans forældre havde udstukket for ham. Det er også denne kæreste, Diana Parr, der i filmen sætter ord på den udvikling, Tiger Woods gennemgik. ”De var i færd med at skabe en robot, der kunne lukke alle forstyrrende elementer i forhold til golf ude.”
Om det var tvang eller andre former for pres, er lidt usikkert. Men ikke desto mindre sendte Tiger Woods et brev til Diana Parr, hvor han afsluttede forholdet. Hun hørte aldrig fra ham igen. Det blev symptomatisk for hans forhold til andre mennesker. Han var ganske enkelt i stand til at eliminere enhver kontakt til andre mennesker, når de ikke længere passede ind i hans hverdag.
Stadig dødsensangst for sin mor
Earl Woods var en pensioneret oberstløjtnant fra de amerikanske specialstyrker, som havde gennemført – og overlevet – to tjenesteture i Vietnam. I 1969 blev han gift med en thailandsk kvinde ved navn Kultida Punsawad, som var mindst lige så målrettet som Earl Woods i forhold til sønnens karriere som professionel golfspiller.
”Min far havde faktisk et globalt udsyn og dyb tankegang. Min mor var ordenshåndhæveren. Min far havde gjort tjeneste i ’Special Forces’, men jeg var aldrig bange for ham. Min mor lever stadig. Jeg elsker hende. Men jeg er stadig dødsensangst for hende,” fortalte Tiger Woods i et interview for et par år siden.
Men selv om det var hans mor, der førte hånden i opdragelsen af Tiger Woods, var det hans far, der stod for hans golftræning. ”Far var dén, der såede interessen for golf i mig. Gav mig opmuntringer. Men han kunne også sige ting, der satte sig som en betændelse i mig. Ting, der var alt andet end frugtbare.”
Earl Woods så sin søn som meget mere end blot en golfspiller. ”Han vil forandre golfspillet. Men han vil også give verdenen en ny humanisme, som vi ikke har set tidligere.” Ifølge Earl Woods var verden klar til en ikke-hvid golfspiller. Selv i slutningen af 1970'erne og i 1980'erne var der stadig mange golfbaner, hvor Tiger Woods blev nægtet adgang på grund af sin hudfarve. Så selv om en del af det setup, hans far havde lagt til rette for sønnen, handlede om at nedbryde raceskellene i golfverdenen, så var der for Earl Woods mere på spil. I sit eget univers rangerede han Tiger Woods og hans muligheder for at gennemføre forandringer i verden på linje med Mahatma Gandhi eller Nelson Mandela.
Illusionen om det private menneske
Omvendt har Tiger Woods altid forsøgt at tegne et billede af sig selv som et helt normalt menneske. ”Vi er alle sammen ens. Vi er alle mennesker,” fortalte han i 2006 i et interview til den amerikanske tv-station CNN. Og så alligevel indså han i næsten samme åndedræt, hvor speciel han egentlig er. For på spørgsmålet om, hvor i verden han ville kunne rejse hen uden at blive genkendt, svarede han: ”Under vandet! Det er derfor, jeg dykker.”
For som verdens mest berømte golfspiller har et begreb som privatlivets fred ganske enkelt været ikke-eksisterende. Som barn og teenager blev hans medieoptræden styret med hård hånd af forældrene. Det fortsatte som voksen professionel golfspiller, hvor han blev en endnu mere offentlig person. At stille op til interview var en naturlig del af hverdagen – både da det gik godt, og når skandalerne væltede ned over ham. ”Jeg kunne ikke lide det. Overhovedet ikke,” fortæller han om livet foran kameraerne.
Det var et enormt pres, der blev lagt på et barns skuldre. Ikke mindst fra Tiger Woods’ mors side, der bliver beskrevet som en kvinde, der opdrog sin søn til nådesløst at forfølge drømmen om succes.
Som Diana Parr udtrykker det i filmen: ”Jeg følte, at deres plan var at skabe en robot. Der var al denne forberedelse til golf, men han havde ingen livsfærdigheder. Han havde ikke været forberedt på livet. Og jeg var sandsynligvis den eneste person omkring, der virkelig holdt ham i skak.”
Men forældrenes drømme om succes på golfbanerne skulle gå i opfyldelse. For gennem teenageårene fejede han stort set al modstand til side og vandt de amerikanske mesterskaber for juniorer tre gange. Efter gymnasiet blev han optaget på Stanford Universitetet, hvor golf også stod på skemaet. Som 20-årig blev han professionel og indgik straks millionkontrakter med blandt andet Nike.
Hans meritter tæller ikke mindre end 82 sejre på PGA-turen og 41 sejre i de europæiske turneringer. Et hav af andre turneringssejre og massive sponsorkontrakter gjorde Tiger Woods til den mest velhavende golfspiller i verden med en skønnet formue på over 800 millioner dollars. Imponerende, når man tager i betragtning, at han mistede en del indtægter i kølvandet på sin utroskab og udsvævende livsførelse. Hertil kommer, at han i en lang periode fra 2010 og frem til 2019 kun spillede få turneringer på grund af en lang skadesperiode.
I Tiger Woods’ fodspor
Og med et comeback, der ville være en Hollywood-film værdig, har Tiger Woods ikke kun vist verden, at han er en vinder med et exceptionelt talent for at drive den lille hvide bold rundt på golfbanerne. Han har også vist sine børn, at han er blevet clean og har fundet en ny ro i sit liv. Det har stor betydning. Ikke mindst for Tiger Woods’ søn Charlie på 11 år.
Kort før jul sidste år spillede de to sammen i PGA TOUR Champions PNC Championship ved Ritz-Carlton Golf Club i Orlando. Det er en særlig turnering, hvor Major-mestrene kan deltage sammen med et familiemedlem. De to endte på en syvendeplads, hvilket udløste en præmiecheck på 47.000 dollars.
Så måske den næste store golfstjerne hedder Charlie Woods?
THE RISE, THE FALL, THE RETURN?
Standser nyt biluheld endegyldigt karrieren?
Den 23. februar i år blev et nyt lavpunkt i Tiger Woods’ liv. Tidligt om morgenen var han på vej til Rolling Hills Country Club for at optage en video med et par NFL-celebrities. Høj hastighed og et uoverskueligt sving gjorde, at han mistede herredømmet over sin bil. Den kørte ud over midterrabatten, slog adskillige kolbøtter og fortsatte ind i et buskads, hvor den ramte et træ. For Woods var resultatet et kompliceret benbrud, der krævede flere timers operation. Ifølge politiet var der tale om en eneulykke, hvor føreren ikke var påvirket af hverken alkohol eller piller. Men det blev ifølge medierne ikke undersøgt nærmere.
Hans fald fra toppen var mere end ydmygende. Men den udholdenhed og viljestyrke, som skabte hans karriere, bliver måske også redningen. For efter at have ramt bunden efter sin anholdelse i 2017 blev han igen stoffri. Og han trænede sig op til igen at kunne slå til bolden uden smerter. I 2018 spillede han igen på turneringsplan. Men det helt store comeback kom i 2019, da han overraskende vandt Masters-turneringen på Augusta-banen i Georgia. En sejr, der måske var den vigtigste i karrieren.
Men bilulykken i februar måned betyder måske, at Tiger Woods endegyldigt bliver tvunget til at lægge golfkøllerne på hylden. I forvejen døjer han med rygsmerter efter fem rygoperationer. Og som han sagde i et interview bare dagen forinden: ”Jeg har kun én ryg. Og lige meget hvor meget jeg presser på, så virker den bare ikke indimellem.”
Den nærmeste fremtid kommer til at handle om genoptræning – og næppe så meget andet. Om det også er et definitivt karrierestop, vil tiden vise