Andreas Mogensen - Back in Space
I 2015 gik hans drøm i opfyldelse: I Baikonur Space Center i Kasakhstan sidder Andreas Mogensen spændt fast i sit sæde i Sojuz-raketten. Damp og røg vælter ud af raketten.Nedtællingen når nul, og pludselig sparker to millioner hestekræfter Andreas Mogensen op gennem atmosfæren. Rejsen til Den Internationale Rumstation, ISS, er begyndt.
I ti dage smagte han på den særegne oplevelse af vægtløshed. Og velankommen til rumstationen gik han straks i gang med de videnskabelige forsøg, der var årsagen til, at han som den første dansker kunne skrive astronaut på visitkortet.
”Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Som dreng så jeg kun en fremtid, der på en eller anden måde inkluderede rumfart for mig. Og vejen dertil indebar enten en uddannelse som jagerpilot eller rumfartsingeniør. Men når karrieren som pilot var overstået, kunne man ’kun’ se frem til at fragte turister rundt i verden i kæmpestore passagermaskiner. Så det blev ingeniøruddannelsen, der vandt,” fortæller Andreas Mogensen.
Først fik han en master degree i rum- og luftfartsteknologi fra Imperial College i London. En uddannelse, der blev udbygget med en ph.d.-grad i rumfart ved University of Texas i Austin. Men de første skridt frem mod målet var et lille nyhedstelegram, som fangede hans opmærksom tilbage i 2008.
Det fortalte, at Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, søgte kandidater til det næste kuld astronauter. Stillingsopslaget udløste næsten 10.000 ansøgere.
Men med en blanding af dygtighed og viljestyrke gik han hele vejen. Og i forsommeren 2009 kunne han så slutte sig til en lille sluttet kreds af mænd og kvinder, der blev uddannet til astronaut. En træning, der skulle tage seks år, inden han for første gang sad fastspændt i en rumraket på vej mod den internationale rumstation.
Pilot og kaptajn
Det er syv år siden, han sidst var i rummet. Sådan cirka 400 km over jordens overflade. Og nu går drømmen i opfyldelse for anden gang.
En gang i august måned næste år vil han tage rejsen til ISS for anden gang. Og helt usædvanligt vil han denne gang være pilot på den 70 meter høje SpaceX Falcon 9 Dragon Crew, når han og resten af besætningen får grønt lys til lift off fra Kennedy Space Center i Florida.
Når nedtællingen når til 3-2-1-Lift Off vil Falcon-rakettens kaptajn, Jasmin Moghbeli, og piloten Andreas Mogensen slippe de ni raketmotorer løs. Alting vil ryste og dirre intenst, når de bryder tyngdeloven og stiger op mod det vægtløse rum.
Blot otte minutter senere har de sluppet jordens favntag og flyver stille – men med en enorm fart – i retning af Den Internationale Rumstation (ISS), der befinder sig i et konstant kredsløb om jorden. Med en konstant fart på 27.700 km/t er den ikke lige sådan at indhente.
Jordens rotation og rumstationens egen fart betyder, at der kun er ganske få tidspunkter, hvor Andreas Mogensen som pilot kan gøre sig forhåbninger om at styre rumkapslen til en præcis sammenkobling med rumstationen. Og vi taler om at ramme et punkt med absolut præcision ude i rummet. Et sted, hvor der ikke er råd til fejltagelser.
Det er ganske usædvanligt, at en dansk astronaut for anden gang får en tur til rumstationen. Men endnu mere usædvanligt er det, at Andreas Mogensen denne gang er udnævnt til at være pilot på rumfartøjet.
Og helt exceptionelt er det, at han i de kommende seks måneder bliver øverstkommanderende på Den internationale Rumstation.
"Det er ikke sket tidligere, at NASA har udpeget en europæisk – endsige ikke-amerikaner – som pilot på en mission. Selvom der selvfølgelig også er en vis grad af politik i en sådan udnævnelse, er det alligevel et skulderklap. Ikke kun i forhold til min første mission i 2015. Det er naturligvis også en anerkendelse af det arbejde, jeg har udført de sidste syv år som forbindelsesofficer mellem NASA og Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA),” fortæller Andreas Mogensen.
Skal forberede nye missioner
Siden sin første mission har han med base i Houston, Texas, arbejdet i NASA, hvor dagsordenen nu handler om to ting: Første mål er at bringe mennesket tilbage til månen allerede i 2024.
For det andet er NASA og ESA’s officielle målsætning at foretage en rumrejse til Mars en gang i 2030’erne. Også Andreas Mogensens kommende mission til ISS er en del af forberedelserne til såvel fremtidige måne- som Mars-ekspeditioner.
”De forsøg, vi skal foretage på rumstationen, handler i høj grad om at udvikle og forfine den teknologi, der er nødvendig for at kunne foretage lange rumrejser i vægtløs tilstand. På min første mission arbejdede jeg med et system, hvor man genindvinder ressourcer og producerer drikkevand. Denne gang skal jeg blandt andet arbejde med en 3D-printer, så vi selv kan producere reservedele i rummet,” fortæller Andreas Mogensen.
At kunne genskabe besætningens vandforsyning og selv fremstille reservedele er helt åbenbart af stor betydning, når først missionen til månen om to år løber af stablen. For slet ikke at tale om den seks måneder lange rejse til Mars.
”At etablere en base på månen og en rumstation i kredsløb om månen er en vigtig milepæl i forhold til de udfordringer, vi vil støde på, når vi om 10 år måske er på vej til Mars. Her får vi erfaringer i forhold til at leve i lang tid i vægtløs tilstand. Og ikke mindst hvordan vi selv kan skabe vand og ilt. Og som vi ser i nogle af science fiction-filmene: selv dyrke grøntsager i månebasens laboratorier.”
Den seks måneder lange mission på ISS – og den kommende månebase – spiller også en rolle i indsamlingen af viden om det vægtløse liv i rummet.
”Vi har jo selvfølgelig vores videnskabelige forsøg, som vi skal udføre. Men det handler også om at holde os i form og vedligeholde muskelmassen. Hjemmefra har vi naturligvis trænet, men der er også afsat tid i dagsprogrammet oppe på ISS, så vi kan træne på løbebånd, motionscykel og styrketræne med en særlig maskine, der bruger vakuum til at belaste musklerne.”
Han fortæller videre: ”Det handler også om psykisk forberedelse. Vi skal leve på ganske få kvadratmeter i seks måneder. Så det er vigtigt, at vi kan holde hinanden ud. Ikke mindst om nogle år, hvor rejsen til Mars vil tage et halvt års tid.”
Men i første omgang handler det om forberedelserne til en ny måne-mission. Det spiller naturligvis en stor rolle at kunne udforske månen på ny. Der har trods alt ikke været et menneske på månevandring siden 1972.
Måske spiller det også en rolle, at forskerne regner med at kunne finde – og måske senere udvinde – en række sjældne og værdifulde mineraler på månen. Desuden er det planen, at månebasen skal placeres ved en af polerne, fordi, man her regner med, at der er store muligheder for at finde store vandreserver i form af is.
At NASA og ESA planlægger at etablere en base på månen allerede i 2024, handler sikkert også om, at også Kina og Rusland har planer om at bringe mennesker tilbage til månens overflade. Og ganske som i de populære sci-fi-film og serier er det vigtigt at vinde kapløbet om at komme først.
Tilbage på skolebænken
Fra sin første tur til ISS i 2015 og den vellykkede landing i den kasakhstanske ødemark ti dage senere var Andreas Mogensen tændt på endnu en tur til ISS. Og en drøm bliver nu til virkelighed i sommeren 2023.
Ovenikøbet som kaptajn på rumstationen under den seks måneder lange mission. Det betyder endnu en gang en tur tilbage på skolebænken. ”Det er jo en anden rakettype end den, der bragte mig op til ISS første gang. Denne gang skal jeg lære Elon Musks SpaceX Dragon at kende helt ned i detaljen. Ikke mindst fordi jeg denne gang også skal være pilot på rumfartøjet og manøvrere det ind til en perfekt sammenkobling med rumstationen. Så det er lange dage på skolebænken. I sommer var jeg en uge i Køln. Og i de kommende måneder er der masser af undervisningstimer, inden jeg er klar til at sætte mig i pilotsædet.”
Det bliver også en anden oplevelse for familien. Hans første rumfærd var naturligvis spændende. Ikke mindst for hans kone, Cecilie. ”Men for mine børn, der jo kun er tre, fem og otte år gamle, er alt, hvad der sker i næste uge, jo lidt uvirkeligt. Cecilie er derimod helt afklaret med min mission. Og det er jo min store passion. Selv er hun ikke så interesseret i rumfart. Men selvom det også er en udfordring for hende, så støtter hun 100 pct. op om mit projekt,” fortæller Andreas Mogensen og siger, at hun også er eminent til at ’holde ham nede på jorden’, når drømmene bliver lidt for vidtløftige.
Nationalhelten
Men på mange måder har Andreas Mogensens astronaut-karriere ændret familiens liv. Til næste år må både hustru og børn undvære ham i seks måneder.
Uddannelse og træning rundt om i verdenen har også gjort ham til lidt af en globetrotter med jævnlige rejser til Europa og pendling mellem Kennedy Space Centre i Florida og Houston i Texas. Og så er han jo i løbet af blot ti dage i september måned 2015 blevet det tætteste, vi kommer på en dansk nationalhelt. I hvert fald er navnet Andreas Mogensen blev kendt af store og små herhjemme i Danmark.
Hans præstation gik heller ubemærket hen i kongehuset, hvor dronning Margrethe gravede dybt og beærede den danske astronaut med en sjælden udmærkelse i form af Den kongelige belønningsmedalje i guld af 1. grad med krone og inskription. Men der har også været mindre behagelige oplevelser.
I hvert fald har Andreas Mogensens rumrejse og arbejde hos ESA og NASA lokket en lang række konspirationsteoretikere ud af busken.
”I ny og næ uploader jeg flotte og interessante rumbilleder på Facebook og Instagram. De fleste er naturligvis glade for at se disse smukke billeder. Men hver gang er der også konspirationsteoretikere, der kommer med mærkelige kommentarer,” fortæller Andreas Mogensen.
Det er især de såkaldte ’flat earthers’, der fuldt og fast tror på, at jorden er flad. De er ikke til at rokke i deres overbevisning. ”Om jeg så tog dem med op i en rumraket og overbeviste dem om, at jorden er kuglerund, ja, så ville andre bare påstå, at vi havde købt dem til at skifte mening. Det er faktisk helt utroligt.”
Rumvandring og nye missioner
Men det er ikke noget, der bekymrer ham voldsomt. Lige nu handler det om at forberede sig på sin mission næste år til ISS. Og drømme om at komme på en rumvandring.
”Det ville være fantastisk, hvis det kunne lykkes. Der er jo hele tiden ting, der risikerer at gå i stykker, og som så skal repareres. Et solpanel, der skal laves. Eller et nyt instrument, der skal monteres. Uanset hvad vil det være en helt exceptionel oplevelse.”
Men selvom det umiddelbart kan være karrierens største bedrift at være pilot på en rumraket og kaptajn på Den internationale Rumstation i et halvt år, tillader han sig alligevel at drømme videre.
”Selvom der naturligvis ofte går politik i udnævnelserne, og ESA jo samarbejder med NASA om de kommende månemissioner, så kunne det da være helt ekstraordinært at blive den første dansker på en månevandring,” siger Andreas Mogensen og slutter: ”Og hvem ved? Står vi om ti år med en raket, der er i stand til at klare turen til Mars, ja, så er jeg jo kun 55 år!