Menilmontant - en landsby midt i Paris
På toppen af en bakke i Paris’ nordøstlige ende ligger det lille kvarter Ménilmontant. Det er ikke særlig kendt, har ingen berømte seværdigheder, kendte bygninger eller historiske slagmarker. I stedet er Ménilmontant et kvarter domineret af hyggelige cafeer, fyldte restauranter, små håndværksforretninger, delikatessebutikker, gallerier og åbne atelierer.
Selvom vi er midt i den evigt strømmende storby, er her en stemning af at være i en landsby. Det skyldes blandt andet, at Ménilmontant faktisk var en landsby, der først blev indlemmet i Paris i 1860. Heldigvis valgte man at bevare landsbyens snoede brostensbelagte gader samt dens små torve og grønne øer, der definerer kvarteret i dag.
Med denne guide giver Kaufmann Journal dig en introduktion til, hvad du kan opleve i og omkring kvarteret Ménilmontant, der både er så grundlæggende parisisk og alligevel står ud.
PARKEN: BUTTES-CHAUMONT
Mange parisere omtaler Parc des Buttes-Chaumont som deres yndlingspark, og det er ikke uden grund. I modsætning til så mange andre af byens parker har Parc des Buttes-Chaumont åbne, grønne områder, der i sommerhalvåret er en mosaik af picnictæpper, fødselsdagsfejringer, enlige solbadere, legende børn, familier, par og venner i grupper.
Fordi parken ligger på toppen af en bakke, giver den en vifte af smukke udsigtspunkter over byen. For eksempel kan du placere dit picnictæppe sådan, at du har direkte udsigt til Sacré Coeur-kirken mellem trækronerne.
Parc des Buttes-Chaumont er især særlig, fordi den blev opført fra bunden som del af verdensudstillingen i Paris i 1867 og designet som en fejring af alle Frankrigs landskaber. At gå igennem parken er derfor en oplevelse af at passere gennem hele landets vegetation og geologi: Her er både klipper som dem i Étretat, alpine enge og middelhavslunde samt både almene og eksotiske træer som honninghassel, ginkgo biloba, sibirisk elm og libanesisk ceder. Denne meget kunstnerisk sammensatte vegetation kommer til sit fulde udtryk mod slutningen af året, når hvert træ giver sit helt unikke bud på efterårets farver.
EN ÆGTE PARISISK ØL
I en snoet gade ligger mikrobryggeriet Brasserie des Regards og lyser i det begyndende tusmørke. Da jeg en sen novembereftermiddag træder ind i butikken, mødes jeg straks af den krydrede duft af øl under brygning. Butiksrummet med sine blot 35 m2 fungerer nemlig som bryggeri, og næsten hver en kvadratmeter er optaget af metaltønder, flasker og slanger. Mens ekspedienten fortæller om de forskellige øl, afbrydes han af et svagt bip og må hen at skrue på et af de mange apparater. Bryggeriet laver kun 600-900 øl om måneden i fem varianter, hvor den mest specielle er lavet på humle plukket direkte her i Paris. “Det er derfor, at smagen ændrer sig med årstiden,” slutter ekspedienten sin forklaring.
Bryggeriet er skabt og styret af de to venner Romain og Cyril, der begge har valgt brygningen som livsstil. “Ideen er ikke at vokse, men at forblive en lille enhed for at undgå arbejdsdeling og tab af mening,” siger de. Målet er at skabe lokale produkter, være ansvarlige over for miljøet og danne et mødested for kvarterets ølentusiaster, der blandt andet er velkomne til at deltage i pasningen af humlegartneriet.
PRIS: 3-3,5 € PR. FLASKE
BRASSERIE DES REGARDS, 28 RUE DE L’ERMITAGE
ØSTERSSMAGNING
Hver søndag springer Paris’ torve ud som farverige madmarkeder, og gaderne fyldes af parisere trækkende på deres små indkøbstasker på hjul kaldet pousetter. I den nordlige ende af Ménilmontant finder du et sådant klassisk madmarked rundt om Square Monseigneur Maillet.
Her er der et stort udvalg af fisk og skaldyr, grøntsager og frugter, slagtervarer og oste. Men dét, som får dette marked til at stå ud, er dets store udvalg af østers.
Søndag formiddag står folk tæt rundt om østersboden, hvor du for eksempel kan få tolv fines de claires for 8 €. Nogle køber østersene med hjem, men de fleste får dem åbnet og serveret på stedet sammen med et glas kold hvidvin i papkrus.
Folk spiser enten ved stedets smalle barborde eller tager deres bakker med østers med ud i solen på Place des Fêtes, som grænser op til markedet. De helt garvede østersspisere møder op alene, køber 24 østers af forskellige varianter og hiver så brød og friskkværnet smør frem, som de netop har været henne at købe i naboboden.
PRISEKSEMPEL: 12 FINES DE CLAIRES FOR 8 €
16 RUE AUGUSTIN THIERRY
DEN EKSTRAORDINÆRE CROISSANT
Går du forbi bageriet Les Saveurs D’Orees og ser croissanterne fremvist på vinduets svævende udstillingsbord, ved du, at det er tid at slå til. Som oftest er vinduet nemlig tomt. Det er kun, når croissanterne er helt friskbagte, at de vises frem – og så danner der sig hurtigt kø til de særligt lækre, særligt smørfyldte og stadig lune croissanter.
PRIS: 1,20 €
LES SAVEURS D’OREES, 304 RUE DES PYRÉNÉES
RESTAURANT PALOMA
Paloma er en næsten ny restaurant, der alligevel formår at indkapsle kvarterets charme. Stemningen er høj og priserne lave, men hvad der virkelig trækker naboerne til, er den skønhed og omhu, der er lagt i indretningen og hver enkelt servering.
Paloma er skabt af de to veninder Marie-Anne og Olivia, der mødte hinanden på kunstakademiet i Paris. Efter studiet genuddannede de sig som henholdsvis kok og snedker, og under nedlukningen i 2020 byggede de selv deres restaurant op fra bunden. Alt fra køkkenet til bordene og flisebelægningen er venindernes egen kreation, og resultatet er et både hyggeligt og æstetisk møde mellem rå mursten og heksagone fliser, grønne planter og bistromøbler, store spejle og et åbent køkken.
I dag kører Marie-Anne og Olivia både køkkenet og serveringen. Aftenmenuen består af en række fransk- og catalonskinspirerede delevenlige tapasretter skrevet på en tavle med kridt, så de hurtigt kan skiftes ud med nye. Ved mit sidste besøg stod der blandt andet publikumsfavoritten andetataki med koriander og sesam samt rødbedetatar med sild og shiso, grillet blæksprutte lavet med saft fra morteau-pølser og sort risotto med kammuslinger og svampe. Deres mest populære dessert er en Baba au Rhum serveret med en voldgrav af rom og stjerneanissirup og med et snoet tårn af flødeskumscreme.
PRIS: FROKOSTMENU MED TO RETTER FOR 16 €,
AFTENTAPAS 6-13 € PR. RET
PALOMA, 93 RUE JULIEN LACROIX
UDSIGTEN OVER PARIS
På toppen af Parc de Belleville, der er så stejl, at dens plæner og bede er lagt som en trappe, ligger terrassen Belvédère de Belleville. Hver aften, når mørket er faldet på, flokkes kærestepar og grupper af teenagere til. Det sker meget punktligt én gang i timen. Hver gang klokken slår hel, begynder Eiffeltårnet nemlig at blinke som en stor diamant midt i byens lyshav.
Herfra har du desuden en flot udsigt over andre af byens arkitektoniske milepæle som Montparnasse-tårnet og Panthéon-kirken. Belvédère de Belleville er derfor et godt alternativ til det mere kendte – og dermed mere turistede – udsigtspunkt ved Sacré Coeur-kirken på nabobakken Montmartre.
BELVÉDÈRE DE BELLEVILLE,
27 RUE PIAT.
EIFFELTÅRNET BLINKER OM
AFTENEN I FEM MINUTTER, HVER GANG KLOKKEN SLÅR HEL.
FRANSKE DELIKATESSER
Ménilmontant er ikke i mangel på specialiserede delikatesseforretninger. Du vil hurtigt opdage flere gadestrækninger, hvor de ligger som perler på en snor: fiskehandler, osteforretning, grønthandler, vinhandler, charcuteri osv. Men er du på udkig efter nogle af de mere holdbare franske delikatesser til at købe med hjem til Danmark, er butikken Apertivus et godt bud. Her specialiserer de sig i vin, konserves og tørrede pølser – foruden varme frokostretter to go. Især deres udvalg af konserves er værd at gå på opdagelse i. Prøv for eksempel deres anderillette, vagtelpaté eller figenmarmelade.
APERTIVUS, 117 RUE DE BELLEVILLE
EDITH PIAFS FØDESTED
I dag er Ménilmontant et sprudlende kvarter fuld af hyggelige cafeer, små specialforretninger og velklædte unge familier, men vi skal ikke mange årtier tilbage, før det så helt anderledes ud.
I gamle dage, da de store fabrikker lå inde midt i Paris og udstødte deres tykke, sorte røg, flød denne røg som regel nordpå og forurenede luften i de nordlige kvarterer. Dette er en af grundene til, at det sydlige Paris var og er domineret af finere kvarterer, mens kvartererne mod nord, som Ménilmontant og nabokvarteret Belleville, blev befolket af arbejdere, der boede tæt og under dårlige forhold.
Lige her midt i det rå og fattige gadeliv blev sangerinden Edith Piaf født. Nu 60 år efter hendes død fejres hun stadig som kvarterets muse, og hendes hits som La vie en rose og Non, je ne regrette rien er blevet klassikere, som mange forbinder med selve stemningen i Paris. Sangene er både sødmefulde og varme, men har også en dyb melankoli, der minder os om, at livet ikke altid er lige let – som det i hvert fald ikke var for Edith Piaf.
Helt op mod slutningen af det 20. århundrede forblev kvarteret barskt og kendt for sine uhumske lejligheder. Men så skete der en ændring: Kunstnere og unge entreprenører begyndte at flytte til på grund af den billige kvadratmeterpris. Med dem kom kapitalen og altså de atelierer, små gallerier, lækre specialforretninger og hyggelige lejligheder, som kvarteret er kendt for i dag.
Der er ikke mange tegn tilbage på kvarterets brogede fortid og de mennesker, der plejede at bo her. Men ser du godt efter på den stejle Rue de Belleville, der går langs vestsiden af Ménilmontant, kan du over porten til nr. 72 finde en beskeden platte med inskriptionen: ”På trappen til dette hus blev Edith Piaf født d. 19. december 1915 i den størst mulige fattigdom. Senere skulle hendes stemme få hele verden til at ryste.”
Det kan være sundt at blive mindet om, at der for så relativt kort tid siden var så barskt på dette nu så behagelige sted, at nogen i ren armod har måttet føde sit barn under en lygtepæl. Tilbage er en inskription, et fotografi af Edith Piaf og en lille spilledåse på husfacaden. Når du drejer på den med fingrene, spiller den temaet fra La vie en rose: Je vois la vie en rose. Jeg ser livet i et rosenskær.
MINDEPLATTE FOR SANGERINDEN EDITH PIAF
72 RUE DE BELLEVILLE