ICONS fra før Instagram
Fotografiets verden er rig på talentfulde kunstnere, der både har formet og dokumenteret vores tid. Et sådant talent var den amerikanske fotograf Oscar Abolafia. Siden han som ganske ung gik gennem New Yorks gader med sit kamera om halsen har han formået at portrættere en næsten endeløs række af celebrities. Han har fanget nogle af de mest ikoniske begivenheder og mennesker i sin samtid. Faktisk efterlod han sig mere end 300.000 fotos, der udstiller hans talent for at finde det helt rigtige øjeblik, hvor billedet bliver til noget helt særligt. Som regel i sort-hvid. Men altid billeder, der vækker følelser og viser dybden af hans menneskelige erfaring.
De bedste og mest ikoniske portrætter af tidens kendte samlede han i 2016 i den legendariske bog Icons by Oscar, der rummer mere end 300 unikke billeder.
De er et vidnesbyrd om en æra, fra før Instagram og de digitale fotografier holdt deres indtog. De kan være grynede og nogle gange uskarpe. Men de viser klart Oscar Abolafias evne til at arbejde med dét lys, der nu engang var til stede. De har ofte et præg af pressefotos. Hurtige snapshots, der fanger et bestemt øjeblik eller et overraskende moment. Som portrættet af Jacqueline Kennedy mens hun ryger en cigaret. Eller Elvis Presley i samtale med sine bodyguards i Las Vegas.
Faktisk er billedet af Elvis et af hans favoritbilleder. I et interview til magasinet Artful Living et år før sin død i 2020 fortalte han historien om fotografiet:
“Jeg tror, at mødet med Elvis Presley var det mest mindeværdige for mig. Jeg var så beæret over at møde ham. For at sige sandheden, så troede jeg aldrig, at jeg rent faktisk ville møde ham. Det skete næsten ved et uheld – eller skal jeg kalde det skæbnen? Mens jeg var med i The Tonight Show i Los Angeles, blev jeg inviteret til at tage til Las Vegas for at se Barbra Streisands afslutningsshow. Jeg ankom lidt tidligt for at få en fornemmelse af teatret, og jeg så tilfældigvis oberst Parker, Elvis’ livslange manager, på en sofa i loungen. Jeg gik hen til ham, præsenterede mig og spurgte, om der var nogen chance for at fotografere Elvis før hans turnestart i Las Vegas. Obersten var lidt nonchalant, pegede på udgangsdøren og sagde: ’Unge mand, jeg er ligeglad med, hvem du arbejder for, eller hvor du kommer fra. Gå gennem den dør, og du vil se Elvis!’ Og ganske rigtigt. Der stod Elvis med sine livvagter – venlig, generøs og smilende! Dette er et af mine yndlingsbilleder,” fortalte han. >
OSCAR ABOLAFIA HAR FOTOGRAFERET
Elizabeth Taylor, Robert Redford, Jacqueline Kennedy, Salvador Dali, Faye Dunaway, Jack Nicholson og Andy Warhol.
Ungdom og passion
Oscar Abolafia blev født og voksede op i New York City, hvor han viste en stærk passion for fotografering i en ung alder. Hans interesse blev vakt af den livlige energi i byens gader – og ikke mindst den rige mangfoldighed af mennesker og kulturer, der omgav ham. Abolafia begyndte at eksperimentere med simple kameraer og opdagede hurtigt, at han havde en unik evne til at fange subtile nuancer af lys og skygge. Det blev grundlaget for hans succesrige karriere, hvor stort set alle de kendte poserede foran hans kamera. Eller rettere: De poserede ikke – ofte er der tale om snapshots, der fanger et bestemt øjeblik. “Jeg tror, at mit talent var at indfange ’øjeblikket’. Lige det øjeblik, hvor deres øjne eller kropssprog fortalte deres historie.”
Og der virkelig tale om et ’scroll down memory lane’. For Oscar Abolafia har fotograferet kendisser som Elizabeth Taylor, Robert Redford, Jacqueline Kennedy, Salvador Dali, Faye Dunaway, Jack Nicholson og Andy Warhol for nu blot at nævne nogle få.
Ikke som en anden paparazzifotograf med kæmpe telelinser i håbet om at afsløre skandaler eller lignende. Men snarere med en passion og ydmyghed, der gjorde ham respekteret. Om det så var Elizabeth Taylor eller Barbra Streisand var de – om ikke venner – så i hvert fald bekendte. Og på fornavn.
“Jeg vil ikke kalde mit forhold til mine yndlingsemner meget tætte. Jeg er overbevist om, at en smule distance skaber et mere magisk og respektfuldt forhold. Forholdet var i det mindste tæt nok til, at de kendte mit navn og følte sig godt tilpas ved mig og mit kamera.”
Men celebrityverdenen har forandret sig. Han længes næsten tilbage til en tid som i 50’erne, hvor han startede sin karriere. “Dengang var tingene mere enkle. Et telefonopkald kostede en 10 cent, en aftale om et møde kom i stand. Derefter sendte jeg en buket blomster. Det var alt sammen så nemt og harmløst. Ingen afspærringer og heller ikke en kødrand af personlige assistenter eller PR-folk. Ofte bestod et Med tusindvis mere kun af mig og berømtheden,” fortalte han til magasinet Artful Living.
Intet under at han fra 1950’erne og frem til slutningen af 1980’erne var en eftertragtet fotograf for store internationale magasiner som People Magazine, Vanity Fair og Harper’s Bazaar. Han tog også backstage-billeder til flere James Bond-film og eksempelvis den episke krigsfilm A Bridge Too Far (Broen ved Arnhem, 1977).
Oscar Abolafia døde den 30. marts 2020.
Marilyn Monroe THE LAST SITTING
2.571 billeder skudt på Hotel Bel-Air en varm juniaften i 1962 BLEV DE SIDSTE FOTOS, DER NOGENSINDE BLEV TAGET AF MARILYN MONROE. Fotografen bag kameraet var den legendariske Bert Stern. OG RESULTATET BLEV GANSKE ENKELT ENESTÅENDE. AF CLAUS VESTERAGER MARTINUS FOTO: GETTY IMAGES
En sen junieftermiddag i 1962 ankom Marilyn Monroe til Hotel Bel-Air i Los Angeles. Alene. Og fem timer forsinket. Men klar til at kaste sine hæmninger foran kameraet væk. Ikke mindst fordi det var den legendariske fotograf Bert Stern, der stod for det 12-timer lange photoshoot. En session, der blev fulgt op med to yderligere møder de følgende to dage.
Resultatet var intet mindre end magisk: De 2.571 portrætter afslørede en Marilyn Monroe, der var fuldstændig uforbeholden, men alligevel fuldkommen glamourøs i pjuskede tørklæder, pink silke, fugleburslør og en ikonisk sort velourkjole designet af Christian Dior.
Samlet blev de mange billeder kaldt The Last Sitting. De intime portrætter skulle vise sige at blive offentlighedens sidste indblik i Hollywood-ikonets liv før hendes alt for tidlige død blot seks uger senere.
“Bert fangede Marilyn i en serie af billeder så omfattende,” har Bert Sterns hustru, Shannah Laumeister, Stern sagt. “Han kunne se ud over hendes ydre og æteriske skønhed og fange essensen af Marilyn Monroe. Hun stolede på Bert og gav foran kameraet slip på måder, hun aldrig havde gjort tidligere. Hun var fri og legende, og Bert fangede hende med den ærbødighed og lidenskab, han følte. De havde et forhold gennem det, de begge forholdt sig bedst til: Nemlig kameraets linse.”
Selv betragtede Bert Stern Marilyn Monroe som den første og eneste amerikanske gudinde. “Hun var ’Our Goddess of Love’. Hun er væk, men er alligevel overalt. Stjerner dør, men deres lys brænder for evigt. Gennem fotografiets magi når lyset fra Marilyn Monroe os stadig.”
Virkelighedens Mad Man
Bert Stern blev født i New York i 1929. Gik ud af skolen som 16-årig og fik arbejde i postrummet på et lokalt magasin. Det skulle blive hans skæbne. Senere blev han art director på Flair Magazine, hvor han lærte at fremkalde film og producere kontaktark, så fotograferne kunne udvælge de bedste billeder. Sidenhen tog han selv kameraet i hånden og skabte sig en karriere som en af tidens bedste reklame- og portrætfotografer. Han var om nogen virkelighedens ’Mad Man’.
Men han havde en last. En last, der betød enden på hans første ægteskab med ballerinaen Allegra Kent. Han var nemlig dybt afhængig af amfetamin. Ikke desto mindre formåede han at lande en gylden kontrakt med Vogue. En kontrakt, der blandt andet betød, at han kunne fylde ti sider i magasinet med billeder efter sit eget valg.
Valget faldt på Marilyn Monroe, der uden sammenligning var Amerikas største stjerne. Og således kom aftalen med filmdivaen på Hotel Bel-Air i hus til dét, der skulle blive omtalt som The Last Sitting. Billederne blev først offentliggjort længe efter hendes død. Helt præcist 30 år efter i 1992.
I 1970 flyttede Bert Stern til Spanien for at blive sin stofafhængighed kvit. Først sidst i 70’erne vendte han tilbage til USA, hvor han kastede sig over portræt- og modefotografering.
Men han kunne ikke helt lade pillerne være: I 1979 udgav han nemlig sammen med journalisten Lawrence Chilnick bogen The Pill Book. En A-Z håndbog med billeder af de fleste receptpligtige medikamenter i USA. Lidt af en succes, der blev solgt i 18 millioner eksemplarer.
Bert Stern døde 83 år gammel i 2013.