
Klimakompenseret fragt og levering
Hos KAUFMANN har vi en ambition om at minimere vores CO₂ aftryk gennem proaktive og kompenserende initiativer. Derfor bliver alle vores ordre pakket i bæredygtigt og genanvendeligt materiale, samt sendt og returneret med klimakompenseret fragt.
KAUFMANN er en traditionsbunden virksomhed, som har været familieejet i over 100 år, og for os handler det om meget mere end blot af sælge stilfuld herremode. Vi er stolte af de tiltag, som vi allerede på nuværende tidspunkt har implementeret i vores virksomhed. Men vi har et ønske om at tage endnu mere samfundsansvar i fremtiden, og vi håber at vores kunder vil med på rejsen.

Ingen er perfekte, men vi kan alle gøre en forskel
Vores online univers for herremode får i takt med vores vækst større og større betydning for de miljømæssige konsekvenser af de valg, vi tager. Selv små positive initiativer og valg kan på sigt få essentielle konsekvenser. Vi ved, at ordet bæredygtighed kan være et kompliceret og ugennemskueligt begreb, og vi har derfor lavet denne side for at forsøge på ærlig og gennemsigtig vis at fremhæve en række af vores tiltag mod en mere bæredygtig webshop. Herunder kan du læse om de to største CO2 udledende aktiviteter fra vores webshop, samt de valg vi tager for at reducere udledningen: vores indpakning og vores fragt.
Bæredygtig og genanvendelig indpakning
Når du shopper på vores hjemmeside, bliver din ordre altid sendt i plastikposer lavet af genanvendt plast eller i FSC-mærkede papkasser. FSC-mærket er en garanti for, at pappet kommer fra skove, hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Vi har samtidig designet vores emballage så den kan genbruges i tilfælde af, at du som kunde ønsker at returnere din vare – derved minimere vi brugen af emballage. Når vi modtager varer retur, vurderer vi altid, om vi kan genbruge emballagen igen til intern brug, og ellers bliver den sendt til genbrugspladsen.
Sådan gør vi vores fragt mere bæredygtig
Når du shopper på vores webshop, bliver din bestilling afhentet af en af vores tre samarbejdspartnere - PostNord, GLS og DHL – som leverer dine ordre til dig. Selvom vores tre samarbejdspartnere årligt arbejder på at reducere deres CO2-forbrug ved eksempelvis at benytte solenergi og elektriske biler, så er det isoleret set vores webshops største CO2-forbrug, som kommer fra fragt. Vi kompenserer for dette individuelt med vores tre samarbejdspartnere.
Alle vores PostNord pakker er klimakompenserede igennem deres eget unikke projekt i Hals Mose i samarbejde med Den Danske Naturfond. Det kan du læse mere om her. DHL Express har et lignende setup, som du kan læse om her. For at kompenserer for vores forbrug af GLS pakketransport har vi valgt at købe vores egne træer, der absorberer CO2, og har senest valgt Treedom, som samarbejdspartner. Du kan se og læse om vores træer her.
