Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Sommer shorts til mænd

Stilguide fra Kaufmann: Disse bør du have i garderoben

Selvom maj vejret her i Danmark ikke just har flottet sig med varme og solskinsrige himmelstrøg, så forventes og håbes et vejrskifte som minder om det sydlige Frankrig, at være lige rundt om hjørnet. Ja, måske vil det til den tid også være muligt at komme ud at rejse til flere udvalgte steder rundt om i Europa, og holde en velfortjent sommerferie. Altså når Corona-Pandemien forhåbentlig vil have en langt mindre fremtrædende rolle.

Og det er klart, at når temperaturerne får et nyk opad, så kræver det selvsagt at garderoben skal tilpasses. Items såsom hørbukser, kortærmede skjorter og solbriller skal findes frem igen. Og det skal sommer shorts også. For mange mænd kan det være svært at style shorts, hvor udtrykket stadig gerne må give noget kant, uden at man bevæger sig alt for langt væk fra hvad man måske føler sig komfortabel i. Vi giver her et bud på fire udvalgte modeller hos Kaufmann som vi tænker vil løfte sommergarderoben og giver et besyv med på, hvordan du kan style de forskellige sommer shorts så du kan komme ud at nyde det gode sommervejr med stil.

Se alle vores herre shorts her

Kaufmann - Shorts

POLO RALPH LAUREN - 170492

Ikoniske Ralph Lauren har siden sin oprindelse i 1967 været frontfigur på den internationale modescene, og Polo Ralph Lauren, Ralph Laurens første komplette serie af sportstøj og skræddersyet tøj, blev lanceret stort set samtidig med brandets opstart. Elegance og god kvalitet er hvad man kan forvente af dette brand, og det er også derfor vi har denne chino shorts til mænd med. Det er altid godt at have basis farver i garderben. Hvad end det er T-shirts eller skjorter, og det gælder også for shorts. Det gode ved et par sorte shorts er, at du kan sætte det sammen med hvad som helst. Men er du f.eks. typen der går lidt mere op i sneakers end andre, hvor der gerne må være nogle tykkere såler, eller et fedt print, så er det godt at nedtone resten af dit outfit. Du kan nærliggende tilsætte en skjorte i stedet for en T-shirt for ikke at være alt for konservativ, men hold dig forsat til en skjorte i én farve. Så kan du så til gengæld bestemme selv, om det skal være blå, grøn eller lyserød.

Se alle vores shorts fra Polo Ralph Lauren her

Kaufmann - Shorts

NN07 - 171456

Det københavnske brand, NN07 har eksisteret siden 2007. Selv beskriver brandet sig som ”det åbne mærke uden grænser” og heraf kommer NN også fra; ’No Nationality’. Jeans og strik er det som virksomheden anser som værende deres klassikere, og deres inspiration kommer fra rejser rundt om i hele verdenen – Hvad end det er gaderne i Paris, nomaderne i Marokko, eller restauranter i New York. I dag indeholder NN07 alt fra oxfordskjorter, Workwear jakker, chinos, og også shorts. Og netop et par gode denim shorts bør alle mænd eje i deres garderobe. Et par gode denim shorts fremhæver ikke blot din solbrune hud, men det er også et materiale som du kan style med stort set alt. Hvad end du er til T-shirts, poloer, skjorter, eller sweatshirts til de lidt koldere sommerdage, så går det i fint spænd med denim. Det er også her, at du virkelig kan lege med udtrykket. Hvis du er til det mere klassiske look, fastholder du blot looket som det er her, men man kan også sagtens klippe det nederste af buksebenene af for med tiden at få et mere råt look. Et par gode cowboy shorts vil også være perfekte, hvis du er typen som godt kan lide printede skjorter, da denimmaterialet i sig selv er nedtonende.

Se alle shorts fra NN07 her

Kaufmann - Shorts

MONCLER – 170032

Det ville være underligt, ikke at inkludere et par badeshorts i denne artikel. For man behøver ikke være kedelig på stranden – Også her kan du sagtens løfte din garderobe. Moncler er et italiensk luksusmodemærke, der mest er kendt for sin skidragt. Grundlagt i 1952 af René Ramillon og André Vincent, tog Moncler sit navn fra forkortelsen af Monestier-de-Clermont, en alpeby nær Grenoble, Frankrig. I dag laver de alt fra T-shirts, jakker, blazere, tasker m.m. Og selvom badeshorts er til, ja, strand og vand, hvor en ganske almindelige overkrop er det du vil forbinde med dem, så kan det faktisk også være ganske behageligt at slentre rundt i til hverdag som et par sweat shorts, hvis temperaturen pludselig beslutter sig for at være på niveau med en bageovn. Her er en oversize herreskjorte, en rigtig cool kombination fordi du både mixer det mere formelle med det mere afslappende. Her kan du så selv vælge om du vil affiliere det med sneakers, sandaler eller måske endda blot bare fødder.

Kaufmann - Shorts

VERSACE - 170963

Versace som blev grundlagt i Giovanni Maria "Gianni" Versace er et af verdens største modehuse, hvor alt fra parfumer, møbler og tøj bliver produceret. Han var designer for et utal af kendte, herunder Prinsesse Diana, Kate Moss og Tupac Shakur, og hans designs var kendt for at være avantgarde, hvor forskellige materialer og print blev blandet for at skabe statement tøj. Desværre døde designeren i blot en alder af 50 år, hvor han blev skudt og dræbt uden for hans Miami Beach-palæ, Casa Casuarina. Dog lever hans ikoniske signatur videre, og sommeren er bestemt sæsonen hvor det for mange er lettere at eksperimentere med farver og print, modsat efteråret hvor de fleste tænker i mere neutrale farver som grå og sort. Og er du en af dem, som godt kunne tænke sig, at være lidt mere vovet til sommer, så er et par printede shorts et godt udgangspunkt. Her har du nemlig mulighed for, at give dit outfit noget kant, uden at skulle bevæge dig alt for meget ud af din komfort zone, da det er nærliggende at være mere nedtonet i valget af overdele. Her kan det være ganske fint med en simpel hvid T-shirt, eller et par sneakers i selvsamme farve. På den måde kan du kombinere dine basisting, med et par herre shorts i en mere farverig colorway.