En moderne legende

En af årsagerne er, at mens de fleste blot anser deres computere, mobiltelefoner m.m. som tekniske hjælpemidler, har Applebrugere et passioneret forhold til deres. Når konkurrenterne lancerer en ny mobiltelefon, går det som regel ret stille af. Det gør det ikke, når det handler om Apple. Fans ligger i kø, når en ny iPhone ser dagens lys, og har hvert år talt ned til dagen, hvor Steve Jobs skulle på scenen for at præsentere det sidste nye revolutionerende produkt, det ny og uomtvistelige must-have.

Mens produkterne hele tiden er nye og bedre, var der aldrig nyt i Steve Jobs påklædning. Altid sort rullekrave, cowboybukser og hvide sneakers. Kun i de helt tidlige år kunne man opleve ham i topchefens klassiske outfit, den mørke habit – ellers var rullekraven, cowboybukserne og de hvide sneakers hans signatur – et klart signal om, at det ikke handler om, hvordan du ser ud, men om hvad du opnår – og hvor meget karisma, du har. Men hvem var manden bag Apples succes?

Givet væk til adoption

Steven Paul Jobs blev født 24. februar 1955 i San Francisco, Californien. Hans mor var talepædagog, hans far professor i politisk videnskab og oprindeligt fra Syrien, men han skulle ikke vokse op sammen med dem. Parret, der ikke var gift, besluttede nemlig at give deres nyfødte søn bort til adoption, og den bratte adskillelse fra det biologiske ophav, har helt sikkert haft en betydning for Steve Jobs. Senere i livet erfarede han, at hans biologiske forældre kort tid efter havde giftet sig og fået en pige, som de valgte at beholde, og det har nok ikke gjort såret mindre. Jobs adoptivforældre hed Clara og Paul Jobs, Clara var bogholder, Paul maskinmester. Familien boede i det område, der senere skulle blive kendt som Silicon Valley. Paul Jobs var lidt af en elektroniknørd, og i familiens garage lærte han sin søn, hvordan man kunne skille og samle al mulig elektronik. En interesse blev grundlagt.

Steve Jobs var intelligent, men lidt af en bandit i skolen, formentlig på grund af kedsomhed, og også hans ungdom blev rastløs. Efter high school droppede han ind og ud af forskellige uddannelser, rejste til Indien og blev fanget af spiritualitet og eksperimenterede med stoffer. I 1978 blev han far til en pige, Lisa, som han var meget længe om at anerkende som sin datter, og som han først så da hun var 8 år gammel. Da han først havde anerkendt Lisa som sin datter, blev forholdet dog tæt, og han opkaldte en computer efter hende.

Begyndelsen

I 1976, 21 år gammel, startede Jobs Apple sammen med partneren Steve Wozniak. Virksomheden havde til huse i Jobs forældres garage og pengene til opstarten kom bl.a. fra salget af Jobs folkevognsbus. Navnet kom efter sigende af, at Jobs netop havde arbejdet på en æbleplantage. Resten er historie. Sammen revolutionerede de computerindustrien. De gjorde computeren tilgængelig og opnåelig for helt private mennesker, og de gjorde den brugervenlig. Deres Apple I var en relativ succes, mens efterfølgeren, Apple II syvdoblede virksomhedens salg og førte til, at Apple blev børsnoteret med en markedsværdi på 1.2 milliarder dollars. Apple var nu en uomtvistelig succes. Steve Jobs headhuntede Pepsi-Colas topchef, John Sculley, til at lede virksomheden. I 1984 kunne jobs lancere den første Macintosh computer, opkaldt efter en æblesort.

Think different

Apple købte NeXT, og så var Jobs tilbage – med en klar vision: Under overskriften ”THINK DIFFERENT” handlede det nu ikke længere om at konkurrere, men om at skille sig ud og skabe helt sit eget system. Applecomputerens intuitive, grafiske brugerflade appellerede til den kreative klasse, det samme gjorde Appledesigneren Sir Jonathan Ives stramme og meget karakteristiske design, og computerne fra Mac fik snart deres egen begejstrede brugerskare. I efteråret 2001 lancerede Steve Jobs iPod, en bærbar digital musikafspiller i et slankt design, der med det samme fængede over hele verden, og med iPod fulgte iTunes.

I 2002 lavede Apple aftaler med nogle af de førende pladeselskaber om at slutte sig til iTunes – Apples nye tjeneste til hentning af musik. iTunes revolutionerende musikindustrien på godt og ondt. De første to millioner solgte sange fra iTunes Music Store blev hentet på kun 2 uger, alle købt via Mac-computere. Jobs havde delt vandene. Enten var man til Windows – eller også var man til Mac. Og var man til Windows, kunne der let ske det, at havde man købt en iPod og forelsket sig i designet, så lå det lige til højrebenet at købe en Mac næste gang, computeren skulle udskiftes. Salget af Mac-computere blev fordoblet i 2004

Jobs og Apple genopfandt telefonen, og hele verden gik over til smartphones og til apps til deres smartphones. iPad’en var en naturlig følge af såvel de stadigt mindre og lettere bærbare Macs som af iPhonen. Succesen var – og er – tilsyneladende uden ende. Men det var Steve Jobs liv ikke. Allerede i 2003 blev han ramt af kræft i bugspytkirtlen, og de næste år var en kamp for overlevelse. I 2004 så det ud som om han havde vundet kampen, men et par år senere vendte sygdommen tilbage. Trods mange tiltag, heriblandt en ny lever, var der nu intet håb om en helbredelse. Sidste gang, Jobs gik på scenen i den sorte rullekrave, cowboybukserne og de hvide sneakers for at lancere et nyt produkt, var han tydeligt afkræftet.

Døden som dynamo

Steve Jobs vidste godt, at uanset hvor rig, man er, er døden det ultimative faktum, man ikke kan købe sig fri af. Tværtimod så han den som en dynamisk faktor. Allerede i 2005 sagde han i en inspirations tale til de nystartede studerende på Stanford University: ”Døden er muligvis den største enkeltstående opfindelse i livet. Den er livets forandringsfremkalder. Den rydder det gamle af vejen for at skabe plads til det nye. Lige nu er I det nye, men en dag om ikke så lang tid vil I langsomt blive det gamle og blive ryddet af vejen… Jeg er ked af at være så dramatisk, men det er faktisk sandt. Jeres tid er begrænset, så lad være med at spilde den på at leve andres liv”. Gennem hele sin karriere bekræftede han livets foranderlighed og alle tings dødelighed ved gang på gang at introducere nye produkter, der gjorde alle tidligere produkter til fortid. Noget, der formentlig har sikret ham selv udødelighed.