Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2023
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2023

Harley-Davidson - Born to be wild

Det er følelsen af frihed på to hjul. Den dybe brummen fra v2-motoren mellem benene. Bygget til langfart. Og så kommer den med al den historie, man kan tænke sig: Harley-Davidson har i snart 120 år skabt ikoniske motorcykler. Har man prøvet den én gang, er det en kærlighed, der varer resten af livet. Af Claus Vesterager Martinus foto: Getty Images & Alamy.
Harley-Davidson
Harley-Davidson-motorcyklen er et hit i mange film, som her i “A Good Year” med Russell Crowe i hovedrollen.

Han var blot 21 år gammel, da han tegnede de første streger til dét, der skulle vise sig at blive verdens måske mest ikoniske motorcykel. På kalenderen stod der 1901.

Navnet var William Sylvester Harley. Sammen med vennen Arthur Davidson knoklede han de næste to år i værkstedet i Milwaukee, inden den første prototype stod klar. Resultatet var langt fra de potente motorcykler, som de senere skulle sende på markedet: en lille motor på 116 kubikcentimeter monteret på et helt almindeligt cykelstel. Motorkraften var ganske utilstrækkelig.

Og da de ikke kunne komme over de stejle bakker rundt om Milwaukee uden at bruge pedalerne, afskrev de prototypen som en ’lærerig proces’. Men det var trods alt tilstrækkeligt til, at de to – med hjælp fra Davidsons brødre – grundlagde Harley-Davidson Motorcycles i 1903.

Det blev starten på en succeshistorie. Med omveje. Og udfordringer og truende konkurser. Men trods alt en succeshistorie. Godt hjulpet på vej af to verdenskrige – og ikke mindst Peter Fondas storfilm fra 1969: Easy Rider.

Teknologisk fortsatte Harley-Davidson med at udvikle stadig større motorer. Og selvom de i starten mest solgte motorcykler som en slags samlesæt til gør-det-selv-folket og deres noget tynde forhandlernet, formåede de allerede i 1907 at designe en ny tocylindret motor, hvor de to cylindre var monteret i en 45 graders vinkel.

Den såkaldte V-twin-motor på 880 kubikcentimeter og en ydelse på hele syv hestekræfter. Det var tilstrækkeligt til en topfart på ca. 100 km/t. Og da først salget af den nye motor kom i gang, blev det en regulær succeshistorie. I 1908 solgte de 450 motorcykler. Et salgstal, der blot året efter blev næsten tredoblet.

Verdenskrigene 

Da USA i 1917 gik ind i første verdenskrig, betød det samtidig et skifte for Harley-Davidson.

Et skifte, der skulle cementere virksomhedens position som landets førende motorcykelproducent. Den amerikanske hær skulle bruge motorcykler til styrkerne i Frankrig. Mange motorcykler.

På bare to år frem til våbenstilstanden i 1918 leverede de 20.000 motorcykler til hæren. Det var naturligvis med til at sikre dem en blivende markedsposition som en af de to amerikanske motorcykelproducenter, der blot 10 år senere skulle vise sig stærk nok til at overleve den store depression.

Og da anden verdenskrig brød ud, og USA i 1941 blev angrebet, blev hele produktionsapparatet endnu en gang omstillet til krigsproduktion. 

Imponerende 90.000 motorcykler blev det til. Hertil kom ca. 30.000 motorcykler, der via det såkaldte LendLease-program blev leveret til England og Sovjetunionen.

Harley-Davidson
To verdenskrige har været med til at skabe Harley-Davidsons exceptionelle ry.

Legenderne 

Gennem årene havde Harley-Davidson skabt en motorcykel, der næsten ikke kunne slides op. Som en dansk Harley-Davidson-kender og tidligere redaktør for den danske Harley-Davidson Klubs medlemsblad, Chresten Kjærulff Torp, fortæller: ”Dengang – som i dag – er Harley-Davidson kendt for sin enestående kvalitet. Den vandt både i mellemkrigsårene og efter den anden verdenskrig alle langdistanceløb. Den kunne ikke konkurrere med andre og lettere maskiner, hvor det alene var hastighed, der talte.”

Men der skulle hjælp til fra Hollywood for at bringe Harley Davidson sikkert over de udfordringer, som efterkrigstiden bragte til den amerikanske motorcykelgigant.

"Efter krigen – faktisk allerede fra midt i 1950’erne – var det de små mere adrætte og lette motorcykler, der vandt frem. Det skete i takt med, at personbilerne langsomt blev hvermandseje. Britiske Triumph og japanske Honda sendte motorcykler på markedet med mindre motorer og mere moderne teknologi. De var mere velegnet til persontransport inde i byerne, hvor de store amerikanske cykler måske mere var egnet til langturene,” fortæller Chresten Kjærulff Torp.

Harley-Davidson
Den dråbeformede tank er ikonisk.

Det var en udvikling, der sled på Harley-Davidson. Og der skulle en af de mest ikoniske hollywoodfilm til for at rette op på udviklingen, som kunne have bragt koncernen i knæ.

I 1969 – en tid med blomsterbørn, psykedeliske farver og en voldsom frihedstrang – sendte skuespilleren Peter Fonda-filmen Easy Rider ud til biograferne.

En stærk film om en amerikansk modkultur og hippie-idealer, som for mange unge blev den direkte anledning til at søge væk fra det traditionsbundne liv med villa, Volvo og vovse.

”Det var jo et billede på en stærk og ny ungdomskultur, hvor filmen skabte en drøm om at kaste sig på den store, tunge motorcykel og blot suse ud mod de fjerne horisonter. Det var også sådan, jeg selv fik kærligheden til Harley-Davidson. Og de sidste 25 år har jeg ikke kørt på andet,” fortæller Chresten Kjærulff Torp.

 

Nye tider

Men det er 53 år siden, Peter Fonda kørte sin Captain Americanchopper tværs gennem USA til Mardi Grass i New Orleans. Og som det er tilfældet med 62-årige Chresten Kjærulff Torp er mange Harley-Davidson-fans i dag blevet lidt gråhårede og måske endda lidt mere voluminøse.

”De siger det måske ikke så direkte, men Harley-Davidson-folkene ved godt, at deres kernekunder er en uddødende race. Derfor kan det heller ikke undre, at de i dag har skabt en række nye motorcykler – og de har endda også sendt den første 100 pct. elektriske motorcykel på markedet,” siger Chresten Kjærulff Torp.

Han sammenligner det med en guitarist, der hele sit liv kun har kendt til akustiske guitarer og så pludselig får en elektrisk i hånden. En magisk oplevelse. Med Live Wire-serien har Harley-Davidson taget hul på et nyt elektrisk kapitel. Den dybe brummen fra motoren er afløst af en hidsig hveps. Men køreglæden er intakt. 

Harley-Davidson
Et emblem, der signalerer kraft og kvalitet.

Klassiske cykler på auktion

Selvom fremtiden for Harley-Davidson muligvis er 100 pct. elektrisk, ændrer det ikke ved det faktum, at de igennem de sidste næsten 120 år har skabt en stribe legendariske motorcykler, som samlere gerne betaler rekordstore summer for, når de en sjælden gang ryger på auktion.

Det gælder eksempelvis en Harley-Davidson Strap Tank årgang 1907. Den står i samme tilstand, som da den forlod fabrikken i Milwaukee. Den har produktionsnummer 94 og blev på en auktion i 2015 solgt for 715.000 dollars, hvilket svarer til rundt regnet fem millioner danske kroner.

Også en Harley-Davidson Dyna Super Glide med én tidligere ejer, nemlig pave Frans, fik en toppris, da den blev solgt på en auktion i 2014. Ikke mindre 2,3 millioner kroner kunne auktionarius sælge den for. Pengene gik til velgørenhed.

Men det er så den eneste motorcykel, der kan bære navnet ’Holy-Davidson’. Selvom en klassisk Harley-Davidson i sig selv er en del værd, ja, så er det bestemt ikke en dårlig ting, hvis den har tilhørt en berømthed.

Det presser let en auktionspris op i flere millioner – som da Marlon Brandos Harley-Davidson Electric-Glide fra 1969 blev solgt for 256.000 dollars. Men det er og bliver drømmen om det frie liv på landevejen på en af disse fantastiske maskiner, der driver værket.

Og som fortsat er med til at placere Harley-Davidson blandt de fremmeste motorcykelproducenter i verden. For som bekendt: Gammel kærlighed ruster ikke.