Jannik Olander - Self-made in L.A.

Som ung var det altid fremad med 220 km/t. Et sabbatår efter gymnasiet blev til syv års arbejde i London, München og Hamborg. Han tog sin uddannelse som økonom via et fjernstudie på Niels Brock og blev headhuntet til jobbet som butikschef i Brdr. Andersen – en legendarisk tøjbutik på Strøget i København – blot 26 år gammel. Senere blev det til en Ralph Lauren flagshipstore og otte forskellige luksusforretninger i Illum. Men en indisk shaman fik ham på andre tanker. Det blev starten på det succesrige smykkebrand NIALAYA. Af Claus Vesterager Martinus. Foto: Jacob Vaz.
Jannik Olander
Efter at have balanceret på kanten af økonomisk ruin i kølvandet på finans-krisen er Jannik Olander igen flot kørende. Her med sin backdraft Cobra Racing. 

Som han sidder dér, en varm sommerdag på Skt. Annæ Plads i København, er det ikke svært at se, at 49-årige Jannik Olander ikke ligefrem er den gængse businessman from over there: tilbagestrøget hår, lidt langt i nakken og med en passende gråtone hist og her, der matcher en behagelig sommerbrun farve efter en uges ferie hos en ven på Ibiza. Men det er især hans Hawaii-agtige sommerskjorte og et par løstsiddende mønstrede bukser, der skiller ham ud fra mængden af byens turister i ensfarvede shorts og polo-T-shirts.

Og så naturligvis det faktum, at den succes, han har opnået i Los Angeles, er mere end synlig omkring halsen, på håndleddene og fingrene. Halskæder, armbånd og ringe er måske det, der for alvor fortæller, at her sidder en mand, der ikke er bange for at skille sig lidt ud.

Kæder, armbånd og ringe er bestemt ikke et tilfældigt udvalg. De udstråler en vis hang til spirituel interesse. Om ikke andet så fordi han selv har designet smykkerne, som er det synlige bevis på den succes, han har formået at skabe i Los Angeles.

Men Jannik Olanders historie starter et ganske andet sted. Nemlig i den lille landsby Klattrup små 10 kilometer syd for Vejle. En lille by med bare 70 indbyggere. Det var her, at han for alvor begyndte at skille sig ud fra mængden.

”Jeg har nok altid vidst, at jeg var lidt anderledes. Og at jeg måske ikke lige var egnet til et 9-17-arbejde. Jeg ville noget mere. Men først og fremmest holdt jeg allerede som 14-årig af lækkert og moderigtigt tøj. Kunne lide at se godt ud.”

Og så var han indstillet på at gøre en indsats: ”Jeg husker, at jeg cyklede de 10 kilometer ind til kiosken på Vejle Station for at købe det engelske modemagasin GQ. Det lå jeg så derhjemme på teenageværelset i Klattrup og nærlæste.”

Som teenager var der altid fart over Jannik Olander. ”Jeg havde fritidsjob, fra jeg var 12 år gammel, og lærte tidligt hjemmefra, at der kun var en vej til det ’gode liv’: at arbejde hårdt og tjene pengene selv. Heldigvis har jeg altid elsket at arbejde – og i USA fandt jeg ud af, at jeg kunne arbejde for fem. Men mit arbejde og privatliv er med tiden vokset sammen, så for mig er det ren nydelse.”

Jannik Olander
En åben Ferrari-sportsvogn er det naturlige valg i Los Angeles.

Modeverdenen trækker

Efter gymnasietiden stod han over for et valg: ”Storbyen trak i mig. Men skulle det være Aarhus eller København? Og hvad med uddannelse? Det eneste, jeg vidste på dét tidspunkt, var, at jeg ville skabe mit eget.” Det blev hverken Aarhus eller København. Det blev i London, han valgte at tilbringe et sabbatår. Et år, der skulle vise sig at blive til syv år i London, München og Hamborg.

”Jeg startede med at arbejde som ekspedient i Harvey Nichols. Det var i 1991 en af de mest hotte modeforretninger i London. Jeg var der i halvandet år, inden jeg rykkede til München for at arbejde for Ralph Lauren. Senere rykkede jeg til Hamborg for at blive butikschef for Ralph Lauren dér.”

Ikke alt i denne periode handlede om mode og salg. Faktisk er Jannik Olander en habil snowboarder og tilbragte to vintersæsoner som skibums i Østrig og Frankrig. Om sommeren var han bartender på Ibiza. Og de tre somre på ferieøen i Middelhavet var med hans egne ord ’lige så vilde og useriøse, som det lyder’.

Jannik Olander
Jannik Olander har skabt et succesfuldt smykkebrand i sin garage. I dag har han en blomstrende flagshipstore på Melrose Avenue.

Men han fik landet en aftale med Ralph Lauren- butikken i Hamborg: Han kunne bruge tid på at gøre sin uddannelse som akademiøkonom (via fjernstudie) færdig på Niels Brock i København. Og da den først var i hus, gik det stærkt.

”Da jeg var færdig med uddannelsen, fik jeg job i den legendariske butik Brdr. Andersen på Strøget i København. Efter syv år nåede jeg endelig til hovedstaden! Lige pludselig stod jeg som chef for næsten 200 ansatte. Lidt af en udfordring.” Men allerede et år efter hjemkomsten fik han chancen for at åbne en Ralph Lauren-butik i Illum. Og i løbet af de næste syv år åbnede han otte nye forretninger i Illum med hotte brands som Tommy Hilfiger, Polo Jeans og flere andre. Men nok var nok.

”Jeg arbejdede 24/7. Men jeg kunne mærke, at det sled. Og at jeg faktisk slet ikke havde tid eller overskud til at nyde succesen. Så jeg solgte butikkerne. Jeg kastede mig over et helt nyt projekt: Det var et T-shirt- firma, som jeg kaldte Gorilla T-shirt. Jeg startede fra en garage i en baggård på Islands Brygge. I løbet af tre år blev det et af de største T-shirtbrand i Danmark. Alligevel solgte jeg det til sidst og flyttede til L.A. for at prøve lykken dér.”

Jannik Olander
1. Jannik Olander designer stadig smykker. 2. Smykker og armbånd har et spirituelt præg.

Shamanens sandhed

Det var en tid med et entydigt fokus på at skabe succeshistorier. Og på at tjene penge. At det lige blev i Los Angeles, var lidt et konsekvent bortvalg af New York, hvor ekskæresten havde slået sig ned. ”Vi havde været kærester et stykke tid. Men hun var ikke helt glad for mit arbejdsliv. Eller rettere de mange timer, som jeg brugte på det. Så hun strøg af sted til New York for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Og selv om jeg var derovre sådan cirka hver tredje uge, ja, så ebbede det ud. Så derfor blev det i den anden ende af landet, jeg kom til at slå mine folder.” Men det var under en rejse i Indien, hvor han mødte shamanen Nialaya, at Jannik Olander for alvor fik en øjenåbner. ”Han sagde til mig, at jeg ikke ville få rigtig succes, før jeg holdt op med at fokusere på pengene. Jeg skulle lave noget, jeg virkelig var god til, og som jeg interesserede mig for, så ville glæden og succesen komme af sig selv. Og dét var at være kreativ.”

Inden han kunne finde ud af, hvad det så var, blev han indhentet af finanskrisen. Opsparingen – gevinsten fra butikkerne i København og Gorilla T-Shirts – havde han investeret i ejendomme både hjemme i København og Bulgarien. Og værdien røg stort set i nul fra den ene dag til den anden.

”Jeg var kort sagt ’broke’. Havde knap og nap 5.000 dollars på bankkontoen. Dem brugte jeg så på at købe perler, snor og forskelligt grej til at lave armbånd med. Gik på togt hos nogle af de rigtige modebutikker i Beverly Hills. Det var ikke, fordi de skreg af begejstring. Men de tog dem dog i kommission – og så rejste jeg ellers på juleferie i Danmark. For mine sidste penge. Faktisk havde jeg kun råd til en enkeltbillet. Med i kufferten havde jeg de sidste perler og snor, som jeg ville forsøge at lave smykker med og sælge herhjemme.”

Hjemme i Danmark lykkedes det ham at sælge tilstrækkeligt mange armbånd til sine venner, der støttede projektet, så han kunne købe en returbillet. Og hjemme i L.A. ventede lidt af en overraskelse. ”Butikken i Beverly Hills havde faktisk solgt rub og stub. Og ikke nok med det: De havde også en venteliste på over 50 kunder. Det var celebrities og almindelige kunder. Jeg fik udbetalt min fortjeneste og købte med det samme nye materialer. Knoklede igennem hele natten og stod så foran butikken, da den åbnede kl. 10.00, med de nye armbånd.” Derfra gik det slag i slag. Succesen var hjemme. Han havde faktisk udlevet sin drøm og ’made it big over there!’ Ovenikøbet ved at designe smykker til mænd, der ellers kun pynter sig med en vielsesring eller et fint armbåndsur. Nialaya er som brand bare vokset. Og er for længst vokset ud af den garage, hvor Jannik Olander startede sin rejse.

Apropos garage. Der er naturligvis mange måder at måle succes på. Sådan rent mentalt har hans optur med Nialaya betydet, at han kan tage den mere med ro. Han knokler stadig. Men han sidder ikke længere og producerer armbånd og ringe. Det er der folk til. Til gengæld kan Jannik Olander bruge sine kræfter på designarbejdet og markedsføringen. Og rent økonomisk, ja, så er han i stand til at forfølge sine personlige drømme. Én af dem var forholdsvis simpel: Den handlede om at suse op ad Pacific Highway i en sportsbil og nyde aftensolen, der som en kæmpe rød kugle synker ned under horisonten.

Selv om det efterhånden er sket nogle gange, ja, så fik han den ultimative oplevelse, da han ’for­ærede’ sig selv en replikamodel af Carroll Shelbys Cobra-sportsvogn i fødselsdagsgave, da han i 2018 fyldte 46 år. ”Jeg havde flere gange talt med en af mine venner her i L.A. om det vilde ved at eje en Cobra-sportsbil. Alene historien med Carroll Shelby, som skabte denne ikoniske sportsbil tilbage i 60’erne, er jo fænomenal. Men selv at eje denne lille bil med en kæmpe V8-motor ville være det vildeste,” fortæller Jannik Olander og fortsætter:

”Jeg var lidt tilbageholdende. Det er jo også lidt af en udskrivning. En ny replika-model fra BackDraft Cobra Racing løber let op i 150.000 dollars. Men min ven overtalte mig til at rejse med ham til Florida, hvor der stod en Cobra med alt det ekstraudstyr og lækker finish, som man kunne ønske sig. Den har for eksempel en fuldt forkromet motor. Den fyr, der havde bestilt den, var forsvundet. Til gengæld kunne jeg få den for en rigtig god pris. Så jeg slog til på stedet.”

”Det er en fantastisk oplevelse at sætte sig bag rattet og høre brølet fra motorens 610 hestekræfter. Den kører dejligt aggressivt og råt. Men den larmer så meget, at det faktisk føles som at flyve i en helikopter.” Selvom det er en køremaskine af den anden verden, er det ikke lige Cobraen, der bliver brugt til den dag­lige køretur fra huset i Beverly Hills og ind til forretningen på Melrose Avenue. Det larmer den nok lidt for meget til. Men det overlever man, når der også holder en fuldblods-Ferrari i garagen til den daglige transport.