Giorgio Armani - fashion unlimited
Coco Chanel befriede kvinderne for det snærende korset. Christian Dior skabte New Look-stilen. Yves Saint Laurent banede vejen for Ready-to-Wear- garderoben. De var designere, der til fulde lever op til ærefulde betegnelser som legendariske eller ikoniske. Men deres historie er allerede skrevet. Derimod er Giorgio Armani en levende legende, der har slået sit navn fast med sine kreationer, der har krævet præcision, punktlighed og en urokkelig stræben efter perfektion.
Og perfektion er også ordet, når Giorgio Armanis livsværk som brand og forretning skal vurderes. For han har formået at skabe et af verdens mest kendte brands. Et modeimperium, som tæller navne som EA7, Armani Collezioni og ikke mindst Emporio Armani. Sidstnævnte et brandnavn, som mange måske med en vis ret fejlfortolker som Armanis imperium. Men slet og ret betyder det italienske ord Emporio blot en stor butik. Og det er lige netop dét, som den 88-årige Giorgio Armani har skabt. En stor forretning, der ifølge Bloomberg’s Billionaires Index har en nettoværdi på 9,3 milliarder dollars – eller næsten 65 milliarder danske kroner.
Men én ting er den økonomiske værdi, han har skabt, siden han startede sin egen virksomhed for snart 50 år siden. Noget ganske andet er den indflydelse, han har haft – og stadig har – på det tøj, vi klæder os i. Armani-brandet er stadig et af verdens mest populære. Både hos de helt unge, der sværger til t-shirts og trøjer fra EA7 og hos de lidt mere modne, der gerne ofrer en mindre formue på et par Armani Jeans.
Designer ved et tilfælde
Og så er det faktisk lidt af et tilfælde, at Giorgio Armani i 1975 åbnede sin første butik i Milano, hvor han sammen med sin ven præsenterede sin første ready-to-wear-herrekollektion.
For som ganske ung var han fascineret af lægevidenskaben. Det skyldtes ikke mindst en roman af A.J. Cronin med titlen ’The Citadel’ (1937), hvor en ung idealistisk læge forsøger at bedre forholdene for walisiske kulminearbejdere. Faktisk blev Giorgio Armani optaget på lægestudiet ved Universitetet i Milano. Men måtte efter tre år forlade studierne for at aftjene sin værnepligt i den italienske hær. Her blev han udstationeret på et militærhospital i Verona.
Om det var den militære forståelse af lægevidenskaben eller noget helt andet er ikke til at sige. I hvert fald fik han nok af at skifte forbindinger og tømme bækkener. Så da militærtjenesten i 1955 var et overstået kapitel i hans liv, søgte han nye udfordringer. I første omgang landede han et job i et af tidens hotte stormagasiner i Milano: La Rinascente. En kæde af high-end-modeforretninger med flagship stores i en række italienske storbyer inklusive to i Rom. Først arbejdede han med udsmykning af butikkens vinduer, men avancerede til en stilling som sælger i afdelingen for herrekonfektion. Det var hans første bekendtskab med modeverdenen.
Men Armani ville mere end blot at sælge tøj. Han ville selv skabe det. Og i midten af 60’erne blev han ansat hos Nino Cerruti, hvor han arbejdede med design af modetøj til mænd. I sin fritid arbejdede han som freelance-designer. En travl tid, hvor han ofte skabte nye dessiner til ti fabrikanter ad gangen.
I slutningen af 60’erne mødte han så arkitekten Sergio Galeotti. Det blev et livslangt venskab, der ikke kun holdt sig på det professionelle plan. Det var også et amourøst forhold, der først endte, da Galeotti pludselig døde af et hjertetilfælde i 1985.
Men det var Galeotti, der overtalte Giorgio Armani til at åbne sit eget designstudio i Milano. Som selvstændig fortsatte han med at arbejde freelance for en række italienske modehuse. Men da han fik lejlighed til at vise sine designs frem ved Sala Bianca – et af tidens mest berømte modeshows i Palazzo Pitti i Firenze – stod den internationale presse i kø for at uddele roser til den nu 40-årige designer.
The Armani Look
Men hvad var det lige, der skilte Armani ud fra tidens øvrige modeikoner? Først og fremmest var det de lige skræddersyede linjer i hans designs. Selvom skulderpuder til både mænd og kvinder var i ekstrem høj kurs i 1980’erne, flåede han dem ud af jakkerne. Han genopfandt skrædderkunsten i en let, moderne og mere sensuel stil. Han formåede ganske enkelt at skabe tøj, der passede til det moderne menneske i en forening af en tidsrigtig casual stil og det mere formelle. Og faktisk var det også Armani, der som en af de første introducerede os til begrebet Street Wear. Alt i alt er det rimeligt at sige, at han deformaliserede stablerne af bluser, skjorter og bukser i vores garderobeskabe.
Værdinormer har spillet en stor rolle i Armanis kreationer. Allerede i midten af 1980’erne arbejdede han bevidst på at inkorporere egalitarisme i sine design. Et enkelt greb, der skulle udviske forskellene mellem kvinders og mænds opfattelse af mode. Emporio-konfektionerne skulle kunne bæres af såvel mænd som kvinder. En idé om en mere flydende opfattelse af køn og identitet, som Armani gjorde moderne længe før alle andre.
Resultatet var – og er fortsat – elegante kollektioner. Tidløse og diskrete. Om end han især i sine haute couture- kreationer har en forkærlighed for blanke, skinnende tekstiler som silke og satin i skarpe, klare farver. Linjerne kan være modernistiske, men materialevalget er overdådigt, sensuelt. Nærmest vellystigt.
I arkitekturens verden ville hans tøjdesign nok umiddelbart blive sammenlignet med Le Corbusier ’boligmaskiner’, hvor form følger funktion. Og hvor unødig pynt nærmest er kriminelt.
Blot seks år efter han gik solo, havde han fundamentalt forandret modeverdenen på en måde, der trak tråde ind i det 21. århundrede.
Men det var i filmens verden, at Giorgio Armanis tøj på det nærmeste fik kultstatus. Det skete, da skuespilleren Richard Gere i filmen American Gigolo (1980) blev en levende reklamesøjle for Armani, der havde skabt kostumerne til filmen. Billederne af Gere i rollen som gigoloen Julian Kaye, der nænsomt åbner sine skuffer med perfekt foldede skjorter med synlige labels, hvorefter han lader fingrene glide hen over reversen på de skræddersyede jakker, var bedre reklame, end Giorgio Armani kunne have købt sig til. Det projicerede hans navn ud til et langt større publikum, end noget modemagasin nogensinde kunne nå.
Filmen gjorde Richard Gere til en stjerne. Og Armani ligeså. Siden har han skabt kostumer til over 200 film.
Red Carpet Dresses
Succesen med at producere luksusmodetøj til Richard Gere åbnede for alvor Giorgio Armanis øjne for den magt, filmverdenen rummede. Det fik ham til at indse, at skuespillere på den røde løber på vej til en prisuddeling ville være det perfekte udstillingsvindue for hans kreationer. Om det så var haute couture-rober til kvinderne eller stilrene smokinger til mændene. Det går under betegnelsen Red Carpet Power Dress.
Det var en helt ny måde at markedsføre sig på. Og ifølge Armani var det ikke længere comme il faut at udstråle ødsel glamour, pailletter og i øvrigt fremstå som funklende utilnærmelige divaer. “Det var en ny tid, hvor skuespillerne ville fremstå som en bedre udgave af sig selv. De ville have behageligt tøj, der ikke var et kostume. Det var helt klart i tråd med dét, som jeg selv forsøgte at ændre i modeverdenen,” fortalte han til Vanity Fair i 2016.
Det hele startede med et noget eklektisk outfit til skuespillerinden Diane Keaton til Oscar-uddelingen i 1978. Og så fik han ellers travlt. I årenes løb har han skabt Red Carpet-outfits til store navne som Julia Roberts, Cate Blanchett, Salma Hayek, Jodie Foster og mange flere. Og da Ben Affleck og Matt Damon takkede for deres Oscars for Good Will Hunting, var de begge iført en stilren smoking skabt af modeverdenens ubestridte konge.
Etisk design
Haute Couture er grundlaget for Ready-to-Wear-kollektionerne. Men det er stadig et arbejde, som Giorgio Armani forsøger at udføre med et fast værdisæt.
Selv påstår han, at han er en ’anti-fashion-mand’. ”Modeverdenen har forandret sig. Og alle løber efter den hurtige succes. Det går ud over de materialevalg, som designeren tager. Fabrikanterne springer over, hvor gærdet er lavest. Derfor er jeg anti-fashion,” slog han fast i et interview i GQ Magazine.
Han forsøger selv at levere bæredygtig mode. Også når det gælder alle de spin-offs, han har præsteret med parfumer, interiør-løsninger, hoteller og alle de andre designs, han har sat sit fingeraftryk på.
Og så var han en af de første, der satte grænser for, hvor tynde fotomodellerne måtte være i Armani-koncernen. Men for en mand, der har skabt et modeimperium, der i dag er mere end ni milliarder dollars værd, er det lidt af et paradoks at påstå at være modstander af modeindustrien. Det er den samme industri – og vores egen lyst til moderigtigt tøj – der har skabt hans formue. En formue, der blandt andet betyder, at han i dag råder over ni elegante boliger i Europa, USA og ikke mindst hans feriebolig i Antigua. For slet ikke at tale om hans 200 fod store luksusyacht. Naturligvis designet af mesteren selv.
Giorgio Armani er i dag 88 år gammel. Han har ikke selv børn. Men har igennem livet inddraget sin niece Roberta Armani i sin forretning, hvor hun i dag fungerer som Brand Ambassador.