Dua Lipa - Shining Star

Selvom Dua Lipa er født og opvokset i London, stammer hendes familie fra Pristina i Kosovo. En familie med albanske rødder, der flygtede fra krigens rædsler i 1992. Det blev til en barsk tid i London, hvor hendes forældre måtte kæmpe for at få det hele til at hænge sammen. Som hun fortalte i et interview i musikmagasinet Gaffa i 2020 i forbindelse med udgivelsen af sit andet studiealbum Future Nostalgia:

“Jeg så mine forældre tilpasse sig enhver situation, opfostre en familie, jonglere flere jobs og gå på universitetet om aftenen. Jeg så dem ofre en masse – og samtidig forstår jeg også, hvor heldig jeg er, at jeg har et britisk pas.”

Det var en opvækst, der har sat sine spor. Dua Lipa skjuler i hvert fald ikke, at hun har en klar politisk overbevisning, der har fået hende til at bakke op om den tidligere Labour-leder Jeremy Corbyn samt om Bernard Sanders, der i hvert fald i en amerikansk optik også må betegnes som venstreorienteret.

Og hun tager stilling til tidens udfordringer, som da hun sidste efterår via Twitter-opslag skrev ud til sine knap 88 millioner følgere, at hun støtter de iranske kvinders opgør med det mandsdominerede og kvindediskriminerende styre i Teheran.“Det knuser virkelig mit hjerte, at jeg ikke kommer til at se unge mennesker blive accepteret med åbne arme, som jeg blev. På grund af lukkede grænser. På grund af flygtningesituationen. Der er ingen mennesker, der forlader deres hjem, hvis ikke det er absolut nødvendigt, hvis det ikke er for at komme væk fra en humanitær krise. Det er hjerteskærende, så jeg opfordrer folk til at gøre det, der i mine øjne er det rigtige at gøre.”

Men selvom hun har klare standpunkter, er hun alt andet end missionerende i sin musik. Hun skriver sange, der opfylder popmusikkens formål: At give os en følelse af lethed og glæde. Musik, der kan muntre os op. Eller give udtryk for en sorg i forbindelse med et forlist parforhold. “Jeg kalder det ’Dance Crying’. Der skal kunne danses til min musik – også når det er en trist historie.” Hendes performance rummer også mange facetter. Hun kan sidde på scenekanten og synge en stille ballade. Og hun kan flintre rundt på scenen som i en overophedet aerobictime. Men hendes kunstneriske statement er en forfriskende genoplivning af disco- og popmusikken fra 1980’erne og 1990’erne.

Selv har hun aldrig været i tvivl om, at det var i musikstudierne og på alverdens scener, at hun skulle leve sit liv. Men drømmen om en karriere som sangerinde var lige ved at få et knæk, inden hun for alvor var kommet i gang. Hun voksede op i London-forstaden West Hampstead, hvor hun gik i skole på Fitzjohn’s Primary School. Her lærte hun blandt andet at spille cello. Men det var lysten til at synge, der trak. Derfor stillede hun op til en optagelsesprøve til skolens kor. Lærernes dom var hård og brutal: “Du kan ikke synge!”

Om det var hendes distinkte let raspende mezzosopran-stemme, der var afgørende, er ikke til at vide. Hun gav nemlig ikke op – og i de næste år gik hun til sangundervisning på Sylvia Young Theatre School lige ved Hyde Park i det centrale London.

Dén oplevelse var med til at udvikle hendes talent, der i de unge teenageår hovedsageligt blev brugt til at indspille og uploade sange til SoundCloud og YouTube. Repertoiret bestod for det meste af de hits, som sangerinder som Alicia Keys og Christina Aguilera havde succes med. Sange som ’If I Ain’t Got You’ og ’Beautiful’ var nogle af hendes favoritter.

Da Kosovo i 2008 erklærede sig uafhængig, rejste familien tilbage til Pristina. Det var en tid, hvor hun koncentrerede sig om at lære albansk. Og tænke over fremtiden som poppens nye muse. Ikke at hun skulle tænke længe. For allerede som 15-årig vendte hun tilbage til London og blev udstyret med både producer og manager.

Og så gik det ellers stærkt. Først med engagementer som model. Men hurtigt var det hendes sangstemme, der bragte hende ind i pop-verdenen. Som 18-årig indspillede hun i 2013 ’Lost in Music’, som en reklame for årets britiske X-Faktor-show. Det blev i sig selv en succes. Og fire år senere kunne hun efter en række singleudgivelser som ’New Love’ og ’Hotter than Hell’ udsende sit første selvbetitlede album ’Dua Lipa’, der udløste en lang række anerkendelser i form af både platin- og guld-skiver. Succesen fulgte hun op i 2020 med albummet ’Future Nostalgia’.

At Dua Lipa også er interessant for modeindustrien, kan heller ikke undre. Allerede som teenager erobrede hun catwalken og har sidenhen promoveret store internationale brands som Versace og Bulgari. Det er let at forestille sig, hvorfor hun i sin Alexander Wang-kjole og fantastiske diamantsmykker blev kåret som en af de ’Best Dressed Celebrities’, da hun i 2020 deltog i uddelingen af dét års Grammy Awards.

Selvom Dua Lipa bekender sig til den rene popmusik, rummer hendes musik og tekster så megen musikalitet, nerve og kvalitet, at hun er blevet et globalt fænomen, der ganske enkelt nedbryder fordomme. Selv Roskilde Festival, der måske ikke ligefrem er kendt for at lade inkarnerede pop-kunstnere optræde, havde sidste år booket Dupa Lipa til Orange Scene. En optræden, som hun i øvrigt har gode minder fra: “Under corona-pandemien har det været svært at fornemme, hvordan mine fans tog imod det nye album. Derfor var det fantastisk at stå på scenen og opleve publikum – og hvordan de reagerer på min musik.”

Dua Lipa er en lysende stjerne på pop-himlen. Og i år vil fans tillige kunne opleve pop-verdenens alfahun i en helt ny rolle, når spion-thrilleren Argylle får premiere på Apple TV. Her får Dua Lipa nemlig sine skuespillerdebut overfor hovedrolleindehaveren, Henry Cavill. Desuden er det hende, der har ansvaret for filmens soundtrack.