Frederik V - Rytterstatue er milliarder værd

Fint skulle det være, da monarken ville fejre sin slægts 300-års jubilæum på den danske trone. Og som den enevældige konge han var, var det oplagt med en rytterstatue på Amalienborg slotsplads. Europas fremmeste billedhugger blev formedelst en kæmpe formue indforskrevet til at skabe en skulptur, der blev forfulgt af skandaler. Men efter 22 år stod den endelig færdig og anerkendes i dag som en af verdens fem bedste rytterstatuer.

Rytterstatue er milliarder værd - Frederik V — Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads er en af de fineste i verden.

Der er mange måder at opgøre værdien af et kunstværk på. En måde er naturligvis at sætte det på auktion og sælge det til højestbydende. Men når vi taler om rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, er det næppe en farbar vej. Ikke mindst fordi statuen af Frederik V vejer intet mindre end 22 tons. Den er støbt i ren bronze og udført af en af 1700-tallets største og mest feterede billedhuggere: Jacques-François-Joseph Saly.

I 1752 skrev den danske regering kontrakt med Saly. Ifølge denne skulle han have 150.000 rigsdaler for arbejdet. En svimlende sum. Desuden skulle han have stillet en passende bolig til rådighed. Da han i 1754 ankom til Danmark, blev han med sin kone og assistenter installeret på Charlottenborg, hvor også Det Kongelige Danske Kunstakademi havde til huse. Samme år blev han ovenikøbet udnævnt som direktør for akademiet. Men det skulle blive en tid, hvor skandalerne klistrede til projektet. Da hele pladsen omkring rytterstatuen i 1774 endelig kunne indvies, var prisen vokset til 500.000 rigsdaler. Et beløb, der svarer til årslønnen til 50.000 bryggeriarbejdere eller håndværkssvende. Omregnet til vore dages lønninger svarer det til ca. 15 milliarder danske kroner.

Saly var en mand, der havde fokus på detaljerne. Og han tog sig god tid. Rigtig god tid. De første år gik med at tegne skitser, som blev forelagt kongen, der blev begejstret ud over alle grænser. For i midten af 1700-tallet var en rytterstatue øverst på ønskelisten hos de europæiske monarker.

I 1762 var han i stand til at vise kongen en model i fuld størrelse. Forud var gået intense studier i de kongelige stalde for at få hestens positur helt perfekt. Men embedsmænd og regnskabskyndige var efterhånden stærkt skeptiske ved Salys langsommelige kunstneriske proces. Kongen var dog fortsat begejstret, så pengestrømmen fortsatte. Desværre døde kongen i 1766, så han nåede aldrig at se sin rytterstatue. Endelig i 1768 kunne støbearbejdet påbegyndes. Man havde indforskrevet en parisisk bronzestøber ved navn Gor, der ankom til byen medbringende sig både kone og fem svende. Støbearbejdet foregik i det kgl. kanonstøberi, Gjethuset, på Kgs. Nytorv.

Saly var en petitesserytter. Og han var ikke helt tilfreds med Gors støbearbejde. Hvilket han påtalte. Diskussionerne endte med, at Gor gennempryglede Saly på åben gade. Men de blev forligt – og endelig kunne 200 matroser fra flåden trække rytterstatuen på en slæde fra Kgs. Nytorv til soklen på Amalienborg Slotsplads. Men der skulle gå endnu to år med ciseleringer og finpudsninger, inden statuen stod færdig.

Kong Frederik V fik sin rytterstatue. Vi andre fik et unikt kunstværk, der i dag regnes som en af de fineste rytterstatuer i hele verden.

Jacques-Francois-Joseph Saly

FØDT: 1717 i Valenciennes, tæt på den belgiske grænse syd for Lille.

UDDANNELSE: Som 9-årig kom han i lære hos billedhuggeren Antoinne Gilles. Senere stod Antoine-Joseph Pater for hans uddannelse.

REJSER: Som 20-årig fik han et rejselegat, der førte ham til Rom. Raderinger og tegninger fra denne tid var med til at inspirere andre til den neoklassicistiske stil. Han skabte også et relief – Diogenes med lygter, der i dag ejes af Statens Museum for Kunst.

VÆRKER: Han skabte en pragtstatue af Ludvig XV til torvet i Valenciennes. Den blev dog ødelagt under den franske revolution. Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads er hans absolutte mesterværk.