Han har nok spillet med i flere film, end hvad man lige tror. Det var hans rolle i blockbusteren The Devil Wears Prada (2006), der for alvor gjorde ham kendt. Men faktisk fik han allerede sin filmdebut som 25-årig og har til dato spillet med i 100 spillefilm. Hertil kommer teaterroller og en lang række tv-serier. Og så har han smag for den italienske gastronomi.
Smagen af perfektion
Når The Devil Wears Prada 2 rammer biograferne den 1. maj i år, vender én af modefilmens mest ikoniske karakterer tilbage: den skarptungede, stilbevidste og uimodståeligt vindtørre Nigel Kipling, spillet af Stanley Tucci, 65.
Det er 20 år siden, han stjal scenerne i den første film med et hævet øjenbryn, et par perfekte punchlines og en elegance, der overstrålede selv designertøjet. I dag er Tucci mere populær end nogensinde – ikke kun som skuespiller, men som kulturelt fænomen, gastronomisk stemme og international gentleman.
En opvækst i kunstens og madens favn
Stanley Tucci blev født i 1960 i Peekskill, New York, og voksede op i en italiensk-amerikansk familie, hvor bordet altid var fyldt – både med mad og samtaler. Hans far var kunstlærer, moderen sekretær og senere skribent, og hjemmet var præget af æstetik, disciplin og et dybt og kærligt forhold til italiensk kultur.
Stanley Tuccis passion for gastronomi blev grundlagt ved barndommens middagsborde. En passion, der udviklede hans kærlighed til klare smagsnuancer og ikke mindst hans evne til at tale om mad med en næsten poetisk præcision. Med hans egne ord:
“Mad er … forbindelsen til alt. Til minderne, til familien og til hvem, vi er.”
Den bevidsthed skulle senere gøre ham til én af verdens mest elskede madformidlere. Og udløse ikke mindre end to Emmy Awards for CNNserien Stanley Tucci: Searching for Italy. En gastronomisk odyssé gennem det italienske madlandskab, hvor han fører seerne gennem et utal af delikatesser – fra stenovnsbagt brød på Sardinien til søde rødløg i Calabrien. Alle råvarer og madretter er han i stand til at beskrive med en akkuratesse og indføling, som næsten får seeren til at opleve smagene, som var man selv til stede.
Succesen var global, og serien indbragte ham en Emmy for begge de to sæsoner, den kørte. Og ikke mindst gjorde den ham til en uofficiel gastronomisk ambassadør for italiensk kogekunst. Han har desuden udgivet flere kogebøger, som for eksempel The Tucci Cookbook og Taste: My Life Through Food, hvor hans humor og kulinariske nysgerrighed går hånd i hånd.
Tucci er en gourmet, men aldrig pralende. Hans forhold til mad er ægte, jordnært og forankret i barndommens kærlighed til simple råvarer, familie og håndværk.
Fra Broadway til Hollywood – karrieren i glimt
Tuccis karriere begyndte på teaterscenerne, men hans gennembrud skete på filmlærredet. Og her lærte publikum, at de stod over for en karakterskuespiller af sjælden kvalitet. Nogle af hans mest markante præstationer inkluderer The Lovely Bones (2009) i rollen som den uhyggelige George Harvey, hvilket gav ham en Oscar-nominering. Eller hvad med hans rolle som Paul Child i filmen Julie & Julia fra samme år. Her som en varm og kærlig ægtemand, der mere end støtter sin hustrus, spillet af Meryl Streep, forsøg på at mestre den franske gastronomi.
Men for mange er det stadig The Devil Wears Prada (2006), der står som hans mest elskede rolle. Nigel var modeverdenens moralske kompas, hvis sprog var lige så skarpt som hans jakkesæt: klart, musikalsk, intellektuelt og helt hans eget. En personlighed, der formår at bløde den stenhård Miranda Priestly, spillet af Meryl Streep, op og samtidig sikre succesen for hendes personlige assistent Andrea Sachs.
Sproget – Tuccis hemmelige våben
Det særlige ved Tucci er ikke kun hans udseende eller tilstedeværelse – det er hans sprog. Ikke accent, men diktion. Han taler med en præcision, der minder om en erfaren foredragsholder eller en gammel skolelærer, der forventer, at verden følger med.
Hans stemme er blevet hans brand: tydelig, rytmisk, ironisk underspillet og med en tør humor, der lander som små kulturelle stikpiller. Når han taler – hvad enten det handler om mode eller mozzarella – lytter man.
Hans tilbagevenden i The Devil Wears Prada 2 bliver ikke blot et nostalgisk comeback – det er et kulturelt øjeblik. For Tucci er blevet noget større end sin rolle: Han er blevet et symbol på moden intelligens, på tydelighed i en rodet verden og på den raffinerede livsnyders måde at være mand på i det 21. århundrede.