Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 og modtag varerne inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 og modtag varerne inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Outfit inspiration - New arrivals

Vi har modtaget mange nye styles i forbindelse med den nye forårs- og sommersæson. I stylingen af dette outfit har vi fokuseret på at arbejde med lag på lag til overgangsperioden.
Outfit inspiration

Inderst bærer modellen en kortærmet Polo Ralph Lauren skjorte i army grøn. Den viste skjorte findes også i blandt andet navy og hvid. Hos Kaufmann har vi en bred selektion i både lange og kortærmede skjorter i flere pasformer og metervarer.

Uden på skjorten har modellen en sandfarvet zip hoodie fra C.P. Company. I en periode med omskifteligt vejr og temperaturudsving, eller hvis man bevæger sig skiftevist ude og inde, er det en fordel at have en overdel på, der kan åbnes og lukkes efter behov, for at tilpasse temperaturen og komforten. Ønsker man et mere formelt look, men fortsat casual, kan man med fordel tage hoodien af.

Yderst findes en overshirt fra engelske Barbour. Overshirten er en ideel beklædningsgenstand i overgangsperioder, fordi den er nem at style som et yderlag i praktisk talt alle sæt. Senere på sæsonen fungerer den også godt som en let jakke. Det klassiske look på netop denne overshirt fra Barbour, gør det nemt at kombinere den med alt lige fra jeans og chinos til shorts med en t-shirt eller skjorte under - eller som her med en skjorte og en hoodie.

Outfit inspiration

Jeansene er fra italienske Replay. Den tidløse sorte vask gør disse jeans anvendelige i de fleste sammenhænge, og de er nemme at style op og ned afhængigt af valg af sko og jakke. For at optimere komfort og pasform består bukserne, udover bomuld, af 5% elastan. Det gør, at de kan strække sig en smule, og derfor er mere behagelig at have på, gå i og sidde med på.

Skoene er fra det danske brand Garment Project. Modellen bærer navnet ”Type” og er en genfortolkning af den klassiske tennis-silhouette. ”Type” er håndlavet i Portugal af premium læder. Den har skindforing, foret hælkappe samt en memory-foam indersål for optimal komfort. Garment Project skoen findes også i en anden blå nuance, en sand, en grå samt en sort og en hvid i glat skind, hvis man er mere til de monokrome nuancer.

Du kan shoppe alle styles under new arrivals eller via links på billedet.

Outfit inspiration