Levering 1-2 hverdage Julegaver byttes til d. 31. januar 2026 Gratis levering ved køb over 499,-
Menu

Filmens top 10

10 film enhver gentleman skal se

EN ÆGTE GENTLEMAN GÅR ALDRIG PÅ KOMPROMIS MED SINE FILMOPLEVELSER. Klassikere, der udfordrer sindet, pirrer sanserne og efterlader et strejf af stil og substans, er uundværlige i repertoiret. HER ER 10 FILM, DER KAN SES IGEN OG IGEN. FILM MED KANT, ELEGANCE OG EN GOD PORTION EFTERTANKE.

Af Claus Vesterager Martinus, Foto: Getty Images & Alamy

10 FILM ENHVER GENTLEMAN skal se – mere end én gang

GIV DIG SELV LOV TIL AT DYKKE NED I DISSE FILM IGEN – for i de bedste fortællinger gemmer der sig altid en ny erkendelse, et nyt blik og en ny portion elegant inspiration. GOD FORNØJELSE!

10 film enhver gentleman skal se
Apocalypse Now er en stærk fortælling om Vietnamkrigens vanvid.

1. APOCALYPSE NOW (FRANCIS FORD COPPOLA, 1979)

Måske den bedste krigsfilm, der er produceret om Vietnam-krigen. I hvert fald et intenst psykologisk drama I filmen følges Special Forces-kaptajnen Benjamin L. Willards (Martin Sheen) rejse igennem Vietnam. 


Hans mission i filmen er at finde og eliminere en psykopatisk amerikansk officer (Marlon Brando). En nyklippet version af filmen blev udsendt i 2001, hvilket øgede spilletiden fra 153 til 202 minutter.

10 film enhver gentleman skal se
Matt Damon har valgt utraditionelle roller.
10 film enhver gentleman skal se
Apocalypse Now er en stærk fortælling om Vietnamkrigens vanvid.

2. THE TALENTED MR. RIPLEY (ANTHONY MINGHELLA, 1999)

Matt Damons glatte Tom Ripley trækkes ind i et liv af bedrag og begær under den italienske sol. Minghella iscenesætter et spil af klasseforskelle, identitet og mørk charme, som man bliver ved med at opdage nye nuancer i.

10 film enhver gentleman skal se
Robert De Niro leverer en pragtpræstation.

3. THE DEER HUNTER (MICHAEL CIMINO, 1978)

Inspireret af den tyske forfatter Erich Maria Remarques roman Kammerater fra 1937, som handler om en trio af desillusionerende veteraner fra første verdenskrig i 1920'erne, forsøger Deer Hunter at udforske meningen med vold, instinkt og overlevelse, af misbrug af patriotisme. Filmen illustrerer koncepterne etnicitet, familie, venskab og samfundsbånd, og hvordan de komplementerer hinanden og også kolliderer.

10 film enhver gentleman skal se
Marlon Brando er den bærende figur i The Godfather.
10 film enhver gentleman skal se
Robert De Niro leverer en pragtpræstation.

4. THE GODFATHER I-III (FRANCIS FORD COPPOLA, 1972)

Første del af en trilogi om en fiktiv mafiafamilies gøren og laden. Baseret på Mario Puzos roman af samme navn. I filmen ses nogle af det 20. århundredes største skuespillere: Marlon Brandon, Al Pacino og Robert Duvall. Brando vandt en Oscar for sin rolle som mafiabossen Don Corleone. The Godfather II havde premiere i 1974, mens man måtte vente helt til 1990 for at se sidste afsnit af trilogien.

10 film enhver gentleman skal se
Måske Kevin Spaceys bedste præstation.

5. AMERICAN BEAUTY (SAM MENDES, 1999)

Under den amerikanske forstadsperfektion ulmer midtvejskrisen hos Kevin Spacey i rollen som Lester Burnham. Mendes balancerer sort humor og skarpe samfundsbetragtninger i en cocktail, der smager bedre, hver gang man ser denne vidunderlige film.

10 film enhver gentleman skal se
Michael Keatons mesterstykke.
10 film enhver gentleman skal se
Måske Kevin Spaceys bedste præstation.

6. BIRDMAN (ALEJANDRO GONZÁLEZ IÑÁRRITU, 2014)

Michael Keaton spiller den falmede superhelt-skuespiller, der kæmper for genfødsel på Broadway. Filmen er skabt som ét langt kameraskud og er et absurd, teatralsk drama om berømmelse, kreativitet og maskulinitet. Fascinerende hver gang.

10 film enhver gentleman skal se
Scorsese, når han er bedst.

7. GOODFELLAS (MARTIN SCORSESE, 1990)

Scorseses mesterstykke om mafiaens glamour og gru med Ray Liotta, Robert De Niro og Joe Pesci i topform. Historien om Henry Hills opstigning og fald sprudler af energi, stilistiske bravader og en grotesk æstetik, der tåler at blive set mange gange.

10 film enhver gentleman skal se
Filmen vandt fire Oscars.
10 film enhver gentleman skal se
Scorsese, når han er bedst.

8. MIG OG ANNIE (WOODY ALLEN, 1977)

Woody Allens romantiske komedie, der revolutionerede genren med sin hjertelige, selvironiske tone. Diane Keaton som titlens cool kvinde og Allens karismatiske neurotiske natur giver stof til latter og eftertanke ved hvert gennemsyn.

10 film enhver gentleman skal se
En gribende film om trangen til frihed.

9. EN VERDEN UDENFOR (FRANK DARABONT, 1994)

Fængselsdramaet med Morgan Freemans klarsyn og Tim Robbins’ håb om frihed skaber en uudslettelig fortælling om frihed og venskab. Darabonts skildring af menneskets ukuelige ånd er lige bevægende – og lige opløftende – gang på gang. Af mange udråbt til verdens bedste film.

10 film enhver gentleman skal se
Sort-hvidt krigsdrama, der stadig leverer
10 film enhver gentleman skal se
En gribende film om trangen til frihed.

10. CASABLANCA (MICHAEL CURTIZ, 1942))

Klassisk drama med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne. Et drama om valget mellem det moralsk rigtige og kærligheden i skyggen af anden verdenskrig. En film fyldt med onelinere som ”Of all the gin joints in all the towns in all the world, she has to walk into mine” og “Play it, Sam. Play ‘As Time Goes By’

Et øjeblik...
Luk
Luk