Thomas Blaabjerg - Knuste hælene og blev dansk mester
Det er ikke bjergbestigning. Det handler om at klatre op ad lodrette eller overhængende vægge med større eller mindre fremspring. På en kunstig klatrevæg i en sportshal eller ude i naturen, hvor det handler om at finde vej op ad en glat 30-40 meter høj klippevæg med udhæng og blot små revner eller fremspring, som man kan få fodfæste på. Uden andet udstyr end en sikkerhedsline og karabiner, som monteres i væggen undervejs. I den anden ende af rebet står ens klatremakker med rebbremse, der sikrer, at du højst får et par meters frit fald, inden rebet griber dig, og du stille og roligt bliver firet ned til gulvet, hvis fodfæstet eller grebet om et fremspring skulle glippe. Men en dag tilbage i 2013, hvor den dengang 17-årige Thomas Blaabjerg trænede indendørs i Aalborg Klatreklub i hallen ved Aalborg Sportshøjskole, gik det galt.
”Jeg troede, jeg havde spændt mig fast til et sikringsreb. Det var ikke gjort korrekt. Jeg styrtede otte meter ned og landede på gulvet, hvor der kun var bredt nogle gamle gymnastikmåtter henover,” fortæller den i dag 26-årige tandlægestuderende Thomas Blaabjerg.
Resultatet var et brækket håndled og knuste hæle. Men trods operationer og fire måneder i kørestol startede han efter sommerferien planmæssigt i gymnasiet – og blev blot otte måneder senere – efter en hård genoptræning – dansk juniormester i sportsklatring. Tre år efter vandt han Danmarksmesterskabet for seniorer i lead-klatring – en disciplin, hvor man løbende sikres af forankringspunkter på vej mod toppen. En titel, han genvandt de følgende tre år. Og som han også genvandt sidste år.
”Det har været hårdt at komme igennem. Men jeg ville tilbage. Klatring er for mig mere end bare sporten i sig selv. Det miljø, man bevæger sig i, menneskene, træningen og rejserne er vigtige elementer. Det giver venskaber – og oplevelser for livet. I mellemtiden er jeg og min kæreste flyttet til København, hvor klatremiljøet er større. Samtidig har jeg været så heldig at tage min gymnasiale uddannelse med støtte fra Team Danmark, hvilket var en kæmpe hjælp for at få enderne til at mødes.”
Mentalt hårdt
Det har givet pote. I dag er han stadig rangeret som en af Danmarks dygtigste klatrere. ”Det har været en kamp at komme op på klatrevæggene igen. Lysten har hele tiden været der. Og familie, venner og hele miljøet omkring klatringen har hjulpet mig utroligt meget. Men det har været en lang proces, der også har handlet om frygten for at komme ud for en ny ulykke og komme til skade igen.”
Men han er kommet tilbage på toppen igen. Nu handler det om fortsat at skubbe grænserne for, hvad der er muligt. Klatringen fylder stadig en hel del. Så dette forår har han taget orlov fra tandlægestudiet for at koncentrere sig om rejser og konkurrencer rundtom i Europa. De seneste år har også leveret store fremskridt. I klatresportens klippedisciplin rangeres de ruter, man klatrer på, fra 1 til 9 samt en række underkategorier. Alt afhænger af både de tekniske, fysiske og mentale udfordringer, klippen måtte give. Aktuelt befinder Thomas Blaabjerg sig som den eneste danske klatrer i topkategorien 9a.
Selvom den fysiske genoptræning er overstået, og den mentale tryghed ved sporten er genoprettet, har uheldet for snart ni år siden sat sine spor. ”Jeg har dårlige fødder. Har jeg stået op og arbejdet, er de ikke meget værd den næste dag. Og jeg er nødt til at bruge krykker, når jeg skal ud på længere ture,” siger Thomas Blaabjerg.
Men de varige men holder ham ikke tilbage for at dyrke sin sport. Og heldigvis er dét et valg, som kæresten støtter. ”Vi har været kærester siden ungdomsårene i Aalborg. Hun er også klatrer. Så det er ikke noget helt tosset valg.”