Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Leonardo DiCaprio - king of the world

Han fylder 50 år til november. Hans karriere er en lang række af succeshistorier. Faktisk er han 262 gange blevet nomineret til en pris for sit skuespil. Og vundet ikke mindre 102 af slagsen. Heriblandt en oscar for ’bedste skuespiller’ for sin rolle i “the revenant” (2016). Fra en start i diverse sæbeoperaer har han med årene udviklet sig til en af hollywoods store karakterskuespillere. Af Claus Vesterager Martinus foto: Getty Images & Alamy
Leonardo DiCaprio-king
Leonardo DiCaprio runder et skarpt hjørne, når han til efteråret fylder 50 år.

I en alder af bare 23 år blev Leonardo DiCaprio lidt af et fænomen i filmverdenen. Året var 1997. I sin bare tiende film havde han landet en kæmperolle som Jack Dawson i James Camerons drama om Titanic. I et pokerspil vinder han en billet til Titanics jomfrurejse. Og sammen med sin kammerat begynder han den skæbnesvangre rejse mod det forjættede land. Naturligvis skal den moderne og usænkelige luksusliner udforskes. De ender helt ude i stævnen, hvor Jack skriger sin begejstring ud over Atlanterhavet: ’I’m the King of the World!’

De fleste husker nok bedre scenen med Kate Winslet – lidt længere henne i filmen. Men hans selv-proklamering af at være verdens konge, ja, det er ikke blot en replik, som instruktøren James Cameron havde skrevet ind i manuskriptet. Det var i bund og grund også den følelse, som brusede i Leonardo DiCaprios krop og sjæl. For fra at være en arbejdsløs skuespiller-spire med store drømme om berømmelse og rigdom var hans lykke nu beseglet. Han havde fået en af hovedrollerne i dét, der dengang var verdens dyreste filmproduktion. Og han skulle spille over for en af tidens store kvindelige skuespillere, nemlig den et år yngre Kate Winslet. Det var ganske enkelt kulminationen på hans drømme.

Leonardo DiCaprio-king
Leonardo DiCaprios største talent er hans evne til at forsvinde ind i sine roller.

Hans drømme om en glorværdig karriere som skuespiller startede tidligt. I hans egen fortælling allerede som toårig, hvor han helt uden at vide hvordan eller hvorfor klatrede op på scenen ved en teaterfestival og begyndte at danse i takt til musikken. Til publikums udelte begejstring.

Men det var i teenageårene, han for alvor begyndte at satse på skuespillet. Ikke mindst fordi det var en branche med en høj løn. I hvert fald hvis man havde talent og kunne lande rollerne. Det var et valg, der nok var styret af hans stedbrors løncheck på 50.000 dollars for at spille med i en reklamefilm. Pengene var absolut noget, der tiltrak den unge DiCaprio, der var vokset op i Los Angeles under om ikke fattige kår, så med en mor, der var eneforsørger. Så penge var ikke det, der var mest af i hjemmet. Desuden var hans karakterer heller ikke de bedste. Han droppede ud af gymnasiet, men formåede dog at få et bevis for at have bestået fire fag og dermed besidde en vis akademisk viden.

Som teenager fik han en del roller i tv-reklamer for alt fra Matchbox-biler til tyggegummi og Apple Jacks (et amerikansk morgenmadsprodukt). Derfra gik det faktisk lidt i stå. Han mødte troligt op til mere end 100 auditions. Skønne spildte kræfter. For han landede hverken tv-reklamer eller reelle roller. Der skulle nogle personlige kontakter til, før dørene åbnedes for den unge Leonardo DiCaprio. Ganske som for så mange andre skuespillere. Men i hans tilfælde gik der næsten halvandet år, inden han havde heldet med sig.

Leonardo DiCaprio-king
Han gik arbejdsløs i halvandet år, mens han ventede på roller. Nu er han en af USA's bedste karakterskuespillere

Hans første regulære roller fik han først i starten af 90’erne, hvor han spillede med i tv-serier som Parenthood, The Mickey Mouse Club og Roseanne. Og så fik han sin filmpremiere i gyser-komedien The Critters 3 (1991) – en film, der blev produceret direkte til hylderne i videoudlejningsbutikkerne.

Men så begyndte det også at gå stærkt. Han fik roller i blandt andet Lasse Hallströms coming of age-film What’s Eating Gilbert Grape (1993) og hovedrollen i William Shakespeare’s Romeo + Juliet (1996).

Håndplukket

Men det var en anden skuespiller – Robert De Niro – der i 1993 så noget i den unge Leonardo DiCaprio. Blandt 400 unge skuespillere håndplukkede han DiCaprio til rollen som Tobias Wolff i filmen This Boy’s Life (1993). En coming of age-film om en drengs rejse fra oprørsk teenager til en selvstændig ung mand. Hans portræt af den komplekse teenager, der slås med sin egen usikkerhed og en voldelig far, var den første film, der gav Leonardo DiCaprio den anerkendelse, han tragtede efter.

Leonardo DiCaprio-king
Robert De Niro har haft en stor betydning for Leonardo DiCaprios karriere.

De to film, han indspillede i 1993, betød også, at omverdenen begyndte at få øjnene op for den kønne Los Angeles-dreng. Han vandt The National Board of Review Award og blev nomineret til både en Golden Globe Award og en Oscar for Best Supporting Actor. Som bare 19-årig var han den syvende yngste skuespiller, der nogensinde er blevet nomineret til en Oscar.

Og så er vi fremme ved Titanic-filmen fra 1997, der uden tvivl er den film, der har sat det største aftryk i historien. Det var filmen, der transformerede DiCaprio fra en habil skuespiller til en superstar. Filmmagasinet Vanity Fair beskrev ham og Kate Winslet som ’Hollywoods mest ikoniske par siden Humphrey Bogart og Ingrid Bergman’. Fra den ene dag til den næste blev han et globalt teenage-idol. Et image, han siden har arbejdet ihærdigt på at distancere sig fra.

“Titanic var en ting, som jeg ville prøve. Men det var ikke for at kunne sige: ’Nu er det min tur til at være den største unge filmstjerne i verden.’ Det var ikke min hensigt. Det var et valg for at få en helt anden type arbejdserfaring, en ting i min karriere, jeg gerne ville prøve mindst én gang, og det blev bare tilfældigvis en megasucces og lige pludselig var det dét, som folk associerede mig med. Men det er fint. Jeg elsker filmen, og jeg høster bestemt fordelene,” har han fortalt til den britiske avis The Independent.

Leonardo DiCaprio-king
1. “The Departed” (2006). 2. “The Aviator” (2004). 3. “The Wolf of Wall Street” (2013). 4. “Titanic” (1997). 5. “Den Store Gatsby” (2013).

Uanset hvad blev han som bare 23-årig Hollywoods nye megastjerne. Det gjorde også, at han kunne begynde at være en smule mere kritisk i forhold til de roller, han sagde ja til. “Jeg reducerede antallet af opgaver og lærte at lytte til min egen indre stemme, når jeg valgte de roller, jeg ville spille.”

Med berømmelsen fulgte også pengene. Og med hans navn på rollelisten kunne selv mindre seværdige film pludselig føre til økonomisk succes for investorerne. Et sådant eksempel var filmen The Beach (2000), hvor han spiller en amerikansk rygsækturist, der ender på en thailandsk ø. Filmen er baseret på en roman af Alex Garland og havde et budget på 50 millioner dollars. Filmen fik ikke særligt gode anmeldelser. Faktisk blev DiCaprio nomineret til prisen for ’worst actor’ af Golden Raspberry Awards. Men med Leonardo DiCaprios navn på rollelisten strømmede publikum i biograferne, og filmen endte med at blive en guldgrube, der spillede mere end 150 millioner dollars i kassen.

Men det hører til sjældenhederne, at kritikerne sabler DiCaprios film ned. Og i de sidste 20 år har han haft det held og den dygtighed, der skal til for at blive en af Hollywoods største stjerner. Det er sket med film som Gangs of New York (2002), The Aviator (2004), Django Unchained (2012) og ikke mindst The Revenant (2015). Sidstnævnte film indbragte ham den eftertragtede Oscar for ’Best Actor’ i 2016.

Det var også den film, der for alvor bragte ham i de store instruktørers søgelys. Instruktører som Martin Scorsese, Christopher Nolan, Steven Spielberg og Ridley Scott. Især samarbejdet med Martin Scorsese har haft en karrieredefinerende betydning for Leonardo DeCaprio. Ikke mindst fordi han efter at have opnået stjernestatus med Titanic faktisk udviklede en regulær angst for at spille hovedrollen i film med de helt store budgetter på grund af den hype og de enorme marketingkampagner, der fulgte med. Han beskriver selv sit samarbejde med Scorsese som ’drømmeagtigt’, mens Scorsese omvendt især roser hans evne til at vise store følelser på en troværdig og gennemført facon på biograflærredet. Deres samarbejde har i hvert fald lige så stor betydning som Scorseses meget berømmede samarbejde med Robert De Niro.

Forfatteren Michael K. Hammond har skrevet, at DiCaprio har konsolideret sin stjernestatus gennem en evne til at spille skuespil på en måde, hvor han formår at skjule skuespilleren og leve sig fuldt og helt ind i sin rolle. Og The Hollywood Reporter har beskrevet ham som en sjælden skuespiller, der aldrig har været nødsaget til at lægge stemme til en tegneseriefilm, spille med i en eller anden familiefilm eller hoppe ind i en allerede populær filmserie. Han er kort og godt blevet et brand i sig selv.

Svær vej

Men hans vej mod stjernerne har ikke altid været lige let. Faktisk var han kendt som en lidt rebelsk type, der havde svært ved at styre sig under optagelserne. Rygterne vil vide, at han engang i sin ungdom blev bortvist fra et filmset på grund af sin opførsel. Og som ung i 90’erne blev han sat i forbindelse med en gruppe af mandlige celebrities, der gik under navnet The Pussy Posse. I en artikel i The New York Times blev de beskrevet som en ’gruppe mænd, hvis eneste formål var at jagte piger, slåskampe og undlade at give servitricerne drikkepenge’.

Men en håndfast instruktion og dét faktum, at han med alderen modnedes, har betydet, at han fik styr på sin karriere i tide. Også selvom han stadig kan være en anelse uforudsigelig. Som Meryl Streep sagde om ham efter optagelserne til Marvin’s Room (1996): “Han besidder den form for uforudsigelighed, der gør hans karriere svær at klassificere, hans liv usikkert og hans arbejde spændende.”

Ikke underligt at han i dag bliver betragtet som en af Amerikas største og mest betydningsfulde skuespillere.

Senest har han fået store roser for sin præstation i filmen Killers of the Flower Moon (2023), hvor to personer, der begge har stor betydning for hans karriere, spiller en stor rolle, nemlig Robert De Niro og Martin Scorsese.

Resultatet er blevet en strålende film, hvor Leonardo DiCaprio bliver rost for at folde sig ud som en regulær karakterskuespiller.

Aktivisten DiCaprio

Allerede i 1998 blev Leonard DiCaprio overbevist om, at klimaudfordringerne er vor tids største bekymring. Han har siden sine unge år været optaget af miljøkatastrofer som rovhugsten i verdens regnskove og udryddelsen af dyrearter. Det fik ham til at stifte The Leonardo DiCaprio Foundation, der har til formål at øge vores miljøbevidsthed, selvom han med utallige donationer til agtværdige formål sagtens kan bære titlen Active Enviromental Celebrity. Så sent som i 2016 donerede han 15,6 millioner dollars til dyrebeskyttelse og indfødte amerikaneres rettigheder. Men det er ikke sket uden kritik. Han ejer nemlig også et privat jetfly og en yacht, hvilket har fået nogle til at kalde ham hyklerisk. Men det ændrer ikke ved, at han gennem sit fond og aktive deltagelse i miljøarbejdet har forsøgt at gøre en forskel. Blandt andet derfor er han flere gange blev bedt om at tale ved de globale FN-klimatopmøder. Og så havde han også modet til at trodse tidligere præsident Donald Trump, da denne i 2017 forsøgte at rulle den amerikanske miljø- og klimapolitik tilbage.

Single – endnu …

På den personlige front er det endnu ikke lykkedes nogen kvinde at få ham lovformeligt gift. Og i givet fald vil det næppe blive til et stort kirkebryllup: Han betegner sig selv som en agnostiker.

En tvivler, der ikke ser noget endegyldigt bevis på Guds eksistens. Næsten ateistisk.

Men det betyder ikke, at han har levet i cølibat. Året efter hans succes i Titanic mødte han den brasilianske supermodel Gisele Bündchen, som han datede helt frem til 2005. Siden har han været set med en stribe modeller. Men på vej mod sin runde fødselsdag sidst på året er han i dag single igen. Den amerikanske boulevardpresse er dog naturligvis rig på rygter og hentydninger.

Allerede for 27 år siden proklamerede han, at han var 'King of the World', men måske er det først nu, han for alvor træder i karakter og lever op til titlen. Både på det hvide lærred og i sit privatliv.