Levering 1-2 hverdage Altid 14 dages returret Gratis levering ved køb over 499,-
Menu

Kunst væk fra Alfarvej

Kunst værk fra Alfarvej

De ligger på stribe på Store Kongensgade og Bredgade i København eller i Aarhus Midtby. Kunstgallerierne, hvor kendte såvel som nye kunstnere får mulighed for at komme tættere på dét publikum, der både har midlerne og viljen til at købe kunstværker til hjemmet. Men i hovedstadens Nordvestkvarter ligger Andersen’s Contemporary lidt væk fra storbyens dyreste adresser.

Af Sophia Mørck, Foto: Malle Madsen

Andersen’s Contemporary

På Rentemestervej i Københavns nordvestlige hjørne, mellem gamle industriejendomme og høje boligkarréer, ligger et kunstgalleri, der trods sit engelskklingende navn er pæredansk. Andersen’s Contemporary er navnet. Drevet og ejet af grundlæggeren Claus Andersen, der har drevet gallerivirksomhed siden starten af 1990’erne. Han har haft galleri ude på Amager og ja, også i Bredgade. I en lejlighed på første sal. Nu slår han sine folder i Nordvestkvarteret. En vild og broget bydel, der både rummer lejlighedskomplekser, rækkehuse og en mængde nye og gamle industribygninger. Ofte oversået med graffitimalerier.

Kunst værk fra Alfarvej
Andersen’s Contemporary viser både danske og internationale kunstneres værker.

Men indenfor i nummer 49 er de store hvide vægge rammen for udstillinger af både danske og udenlandske kunstnere. Kendte såvel som ukendte. Billed- og installationskunstnere. Ekspressionister og impressionister. Og fotografiske kunstværker, som i øvrigt var den første type kunst, Claus Andersen selv investerede i. Til Euroman har han fortalt historien om fotografiet af en dreng i østtysk træningstøj, der står ved Gedser-Rostock-færgen. Et billede til 3.000 kroner, som han stort set ikke havde råd til, men som stadig hænger på hans væg.


Selv er han uddannet fra Kunstakademiet og drog til Berlin, der i årene efter murens fald blev epicenter for moderne kunst. Her etablerede han Andersen’s Wohnung, der blev en blanding af atelier og galleri. Nu holder han så til på Rentemestervej i Andersen’s Contemporary, som han etablerede allerede i 2005. Et galleri, der har gjort sig bemærket ved at skabe et levende og eksperimenterende rum for samtidskunst. Bydelens rå stemning passer perfekt til Andersen’s Contemporary, hvor man oplever en tæt forbindelse mellem kunsten og det omkringliggende miljø.

Det særlige ved Andersen’s Contemporary er, at det ikke blot fungerer som et udstillingssted. Det er også et samlingspunkt for dialog, netværk og inspiration. Publikum får mulighed for at komme tættere på kunstnerne, og der arrangeres ofte events, talks og åbninger, hvor man kan møde andre kunstinteresserede. På den måde skabes der et fællesskab, som gør besøget til mere end en visuel oplevelse.


“Hos Andersen’s udstiller vi kunst, der er relevant for vores tid, til tider politisk og radikal, altid i dialog med samfundet, med det formål at fremme en dybere forståelse og fri udveksling af idéer og visioner. Vores økonomiske uafhængighed kommer udelukkende fra salget af den kunst, vi udstiller,” fortæller Claus Andersen på galleriets hjemmeside.


I foråret 2026 åbnede Andersen’s Contemporary en ny udstilling, hvor de præsenterer en række kunstnere fra USA, Storbritannien, Holland, Tyskland og Sverige. Udstillingen løber frem til slutningen af april.

Læs mere på www.andersenscontemporary.dk

Et øjeblik...
Luk
Luk