Din indkøbskurv er tom
Du mangler at købe for DKK 499,- for at få fri fragt.

    STILGUIDE OM SLIPS //

    Den gode stil ligger i detaljen! Det perfekte slips og ikke mindst det perfekt bundne slips er afgørende for, om dit look fuldendes. Du synes måske ikke, at slips og butterfly fortjener hverken tid eller penge, men husk på, at det er de små detaljer, som gør forskellen og skaber helhedsindtrykket.

    DE GYLDNE RÅD OM SLIPS OG BUTTERFLY

    - Dit slips skal være omkring 130 cm langt og 10 cm bredt, hvor det er bredest.

    - Slipset skal i nakken være skjult af skjortekraven.

    - Genbrug ikke din slipseknude fra dag til dag - bind den altid op.

    - Stryg KUN dine slips på bagsiden.

    SLIPSEKNUDER

    Kunsten at binde slips bør du som mand beherske til fingerspidserne. Der findes et utal af slipseknuder, men vi har nedenunder valgt to vigtige ud; four-in-hand-knuden og Windsor-knuden. Følg slipseknude guiderne omhyggeligt, øv dig et par gange og du vil inden længe mestre de forskellige slipseknuder.

    Det er vigtigt, at du ikke genbruger din slipsknude fra dag til dag men altid binder den op, når du kommer hjem. På denne måde holder slipset længere. Pas på du ikke strammer knuden for meget. Et slips, som er helt fladt i siderne, er ikke specielt elegant.

    FOUR-IN-HAND - den simple

    Four-in-hand er en klassiker og en af de mest simple knuder at binde. Det er desuden den mest alsidige, både fordi den kan bruges til alle former for skjorter, og fordi den er velegnet til alle lejligheder. Knuden giver et pænt resultat med stort set alle slipsekvaliteter – alt fra et tyndt silkeslips til et tykpolstret slips i uld. Knuden er en smule aflang, hvilket er med til optisk at forlænge dit halsparti på en elegant måde.

    WINDSOR KNUDEN - den elegante

    Windsor-knuden, også kendt som en dobbelt Windsor, er en bred trekantet knude, som typisk bruges til de lidt finere og formelle lejligheder. Selvom Windsor-knuden kan bruges af alle, er den bedst til mænd med en lang hals. Den kraftige og brede facon på knuden får nemlig din hals til at synes kortere, end den egentlig er.

    Da Windsor-knuden kræver en ekstra ’omvikling’, skal du sørge for, at dit slips er langt nok. Den ekstra omvikling og den derfor brede knude betyder, at Windsor-knuden er bedst egnet til en skjorte med cut-away krave (læs mere om skjorter og kraver i vores skjorteguide).

    KEND DIT SLIPS

    Det er muligt at finde billeder af slips fra tiden før 1. Verdenskrig, men slipset i sin nuværende form har kun eksisteret siden starten af 1920'erne. Slipset har som sådan ikke noget praktisk formål, men godt ser det ud.

    Slipset af silke anses i hele verden for det mest korrekte slips, men også uld og cashmere er fine kvaliteter. Mange foretrækker uld- eller strikslipset som et hyggeligt og elegant alternativ til silkeslipset – især i vintermånederne, hvor det varmer en smule omkring halsen. Det er en smagssag, hvilket slags slips, man har det bedst med, men tag fx et kig på Kaufmanns slips fra Burberry, Citta di Milano eller Inspi(red) og lad dig inspirere. Vil du vide mere om, hvordan du matcher dit slips med skjorten, så læs mere herom i Kaufmanns skjorteguide.
    Traditionelt set skal slipset være omkring 130 cm langt og 10 cm bredt, hvor det er bredest. Til tider dikterer moden dog de noget smallere slips, men skal det være klassisk, så gå efter de traditionelle mål. Den korrekte længde på slipset i bundet tilstand er, når spidset af slipset lige dækker bæltespændet. Derudover er det vigtigt, at slipset i nakken er skjult af skjortekraven.

    SLIPSETS KVALITET

    Hvordan ved du, at du har fingrene i et kvalitetsslips? Ved bare at kigge på et slips, kan det være svært at vide. Du kan selvfølgelig gå efter de gode mærker som fx Burberry og Inspi(red), som altid er garant for god kvalitet. Men ellers er det en god idé at mærke dig frem. Tag slipset i hånden og føl på stoffet. Mærkes det behageligt, er du på rette vej.

    VEDLIGEHOLDELSE AF SLIPSET

    Er der kommet pletter på dit slips? Da slips ofte er lavet i sarte materialer som fx silke, skal du rengøre det nænsomt og aldrig vakse det i maskinen. Forsøg først at fjerne pletten med en klud, dog uden at gnide. Er pletten ikke væk, så dup den med rensebenzin, rul slipset sammen og læg det i et glas også med rensebenzin. Ryst glasset og lad det stå i et par timer. Dub slipset rent med køkkenrulle og hæng det udenfor til luftning. Er pletten ikke væk, må du sende det til rens. Du bør kun stryge eller dampe dit slips på bagsiden for at undgå, at slipset blegner og kommer til at se slidt ud.

    BUTTERFLY

    Selvom sløjfen - eller butterfly om man vil - er nært beslægtet med slipset, er det de færreste mænd, der bruger den. Ikke desto mindre er sløjfen dog en fast bestandel af både smoking og kjole & hvidt. Spørger man modeeksperterne skal en butterfly være af selvbinder-typen, og en færdigbundet sløjfe er indiskutabel. Den færdigbundne butterfly sat fast på en elastikrem kan få selv de dyreste sko og det flotteste sæt tøj til at blegne. Sat sammen med det rigtige tøj, er sløjfen udtryk for overordentlig god stil, og man må påregne sig opmærksomhed fra omverdenen, eftersom mænd med butterfly efterhånden er et sjældent syn.

    Som med slipset, skal butterflyen bindes på en helt bestemt måde - er du i tvivl, så følg Kaufmann sløjfe-guide herunder.

    STILGUIDE OM SLIPS //

    Tilmeld nyhedsbrev


    Hvorfor handle hos Kaufmann Kundeservice Handelsbetingelser Mit Kaufmann
    Hurtig og Gratis leveringGratis levering ved køb over DKK 499,-  Telefon: 87 30 46 47 Generelle handelsbetingelser Login
    Hurtig og Gratis leveringHurtig levering: 1-2 hverdage E-mail: kundeservice@kaufmann.dk Cookiepolitik Favoritliste
    ReturretAltid 14 dages returret Levering & retur Persondatapolitik Tilmeld nyhedsbrev
    Click & CollectClick & Collect Størrelsesguide Om KAUFMANN Afmeld nyhedsbrev eller SMS
    Find butik & åbningstider
    Jobs

    Betaling © 2017 KAUFMANN.DK | DANMARK | TLF: 87304647 | CVR: 19098192   emærke

    På kaufmann.dk anvender vi cookies til at huske dine indstillinger, trafikmåling og til at vise målrettede annoncer.

    Du accepterer det ved at klikke videre på siden. 

    Læs vores cookiepolitik her


    Acceptér
    Vind et gavekort på 1.000,-

    Tilmeld dig KAUFMANN's nyhedsbrev og deltag i konkurrencen.

    Læs vilkår