kaufmann_what-to-wear_party_tux_1430x820-ny.jpg

Text spot

Subheading

LEDELSE EFTER STENALDERPRINCIPPER

Men hvad vil en eventyrer i en direktørstol? Det vil vi gerne have svar på, så vi har aftalt at mødes med ham på hans nye arbejdsplads i hjertet af København. Rane Willerslev ankommer til den aftalte tid i hæsblæsende stil med favnen fuld af papirer. Han er iført jakkesæt og ligner egentlig ikke den vildmand, vi havde regnet med. Men skindet bedrager.

”Jeg har tænkt mig at tage vildskaben med ind på museet,” siger han ”Den frie og vilde tanke er en forudsætning for al samarbejde og ledelse. Det værste, der kan ske for en leder er, at han bliver til ét stort excelark, og dem er der edderf……. rigeligt af. Efter min mening er du færdig som leder, hvis der flytter excelark ind i dit hoved. Der er mange offentlige ledere, der er blevet til en slags levende Excel ark, og også vores uddannelsessystem skaber regneark- tankegang. Det betyder, at fremtidens offentlige ledere måske nok kan skabe forudsigelighed, men de kan ikke skabe glæde og kreativitet.”

Han har netop udgivet bogen ”Tænk vildt”, og står det til ham, og det gør det på Nationalmuseet, skal vildskaben, nørderiet og fordybelsen tilbage i højsædet. Der skal være plads til at begå fejl, for det er ud af fejlene, der opstår nye tanker. Og så har Rane Willerslev i øvrigt planer om at hente inspiration til sin ledelsesform fra stenalderens jægere og samlere. Det vil vi gerne have uddybet. ”Det er faktisk den tid, der ligner os mest,” siger han overraskende nok og forklarer herefter: ”Set på verdensplan har vi i 95 procent af vores tid på jorden været stenaldermennesker. Det er i stenalderen, kønnene er mest lige, det er der, vi arbejder allermindst, der er deleøkonomi og en løs social organisation a la de rodstrukturer, som i dag er en moderne virksomhedsstruktur. Og derved bliver stenalderen en optik, hvor du kan gentage det moderne samfund.”

Men er Rane Willerslev selv en stenaldermand? Svaret er både ja og nej. Han er en moderne videnskabsmand, han går til psykolog, og han er blevet skilt, men han har også levet i månedsvis som de jægerstammer, han som antropolog studerer.

kaufmann_what-to-wear_party_tux_1430x820-ny.jpg