Armani Collezioni

  • 0 Varer fundet

Nonchalant og stilfuld

Elegant og nutidig med en twist af nonchalance. Dette er Armani Collezioni i en nøddeskal. Fokus er på enkeltheden i designet, hvilket giver en sofistikeret stil. Siden 1976, hvor Giorgio Armani blev grundlagt, har Armani gjort sig bemærket som en af de mest indflydelsesrige designere i verden. Banebrydende designs og en helt speciel tilgang til herremode har gjort, at Giorgio Armani med sit brand i selvsamme navn har været med til at revolutionere den internationale modebranche. Designeren fra Milano, som egentlig ville ha’ gjort karriere inden for lægevidenskaben, satte for alvor en tyk streg under sit navn i 1980’erne. Her blev Armanis kreationer nemlig vist i Hollywood filmen American Gigolo. Hovedrolleindehaveren i filmen, Richard Gere, var klædt i Armani tøj fra top til tå, hvilket gav Armani et gevaldigt skub i bestræbelserne på at blive en international anerkendt modedesigner. Giorgio Armanis evne til at designe flere forskellige tøjlinjer henvendt til forskellige mænd, har været med til at bane vejen for hans verdensomspændende succes. Med brands som Armani Collezioni, Emporio Armani og Armani Jeans sikrer Armani en bred appel hos mænd i alle aldre. Mænd, som ønsker stilfuld og ikke mindst kvalitetsbevidst herrekonfektion. Armani Collezioni, som du finder i Kaufmann butikkerne og på kaufmann.dk, henvender sig til mænd, der ønsker en elegant og nutidig stil tilsat et twist a nonchalance. I Armani Collezioni kollektionerne er intet overladt til tilfældighederne. Der ligger gennemtænkte tanker bag hver en detalje, og enkeltheden i designet skinner virkelig igennem. Tøjet er kendetegnet ved at være simpelt og formelt, hvilket giver manden, der bærer det, en sofistikeret stil. Det har til alle tider været Armanis ambition at fremme mandens gode stil og ikke mindst hans image igennem en tidløs og klassisk elegance. Det tidløse og klassiske design har foranlediget mange personligheder i modebranchen til at påstå, at Armani aldrig har bidraget til de herskende trends i modeverdenen. En ting er dog sikkert; Giorgio Armani imponerer sæson efter sæson med den gode stil, kvalitetsbevidstheden og den tidløse elegance.