Kunsten at samle på vintageure
En vedholdende og ubarmhjertig besættelse. Med disse ord kan man bedst beskrive den evige duel, der opstod mellem de to inkarnerede ursamlere James Ward Packard og Henry Graves Jr. i deres evige søgen efter at eje de mest komplicerede ure, der nogensinde er lavet. Graves Jr. tjente millioner af dollars i bank- og jernbaneindustrien omkring 1900 tallet, og James Ward Packard var en amerikansk bilproducent, der grundlagde Packard Motor Car Company. De to velhavende herrer udviklede et sandt had-kærlighedsforhold til hinanden, der bedst kunne bygges på rivalisering. Hvad enten det var i et spil tennis eller cricket, var konkurrence altid i centrum. Den mest bekostelige strid, de havde, var den energiske søgen efter det komplette ur.
Denne lidenskab har blandt andet medvirket til, at det antikke urmarked i dag nyder en uhyre popularitet, hvilket smitter af på auktionspriserne, der kan fremvise nogle modeller, som er usædvanligt kostbare og hiver markedet op i en handelsvare af dimensioner. Vintageure har også været igennem nogle forfærdelige kriser, men det er en vare, der altid har været flydende. Investorer ved, at de stadig ejer en værdi, der er noget værd. Det er ofte sådan, at jo dyrere et ur er, jo lettere er det at sælge. Alle nye markeder er på vej gennem en evolution, hvilket også gælder vintageure.
Samlermanien driver værket
Essensen af en samler er, at han udvikler sig hele tiden, og altid ønsker noget andet. Det er ikke sådan, at han lever i en tilstand af skuffelse, men der vil altid være et bedre eller mere sjældent ur derude, som han vil have fingrene i. For nogle er selve mekanismen indeni uret, faktisk den sidste bekymring. Originalitet har den største interesse, og har den afgørende faktor. Selv hvis en opkøber har ti Paul Newman Daytonas, kan han miste interessen og gå efter det næste, der er mere perfekt. Vintageluksus er ægte luksus. Man skal have en forståelse for, at køb som ure, smykker, biler og kunst, blev foretaget for en kundekreds, der ikke arbejdede fra 08 til 16. Det var et andet publikum der havde tiden til rådighed – tid til at sætte pris på smukke genstande, hvilket vel også er den største luksus. Den luksus, man i dag ser vintageure som, var dengang et resultatet af fritid og rigdom, og ikke som eftervirkningen af reklamer, hvilket ofte er tilfældet i dag. Så hele vintage-industrien repræsenterer en anden verden, der består af lutter ægthed.
Rekordhøje hammerslag
Det dyreste vintageur, der nogensinde er solgt på en auktion, var Henry Graves Jr.s ’Supercomplication’ 18 karat guldlommeur fra Patek Philippe fra 1933. Det mest komplicerede ur, der endnu er skabt.
Hammerslaget lød på 11 millioner dollars hos Sotheby’s i London tilbage i 1999. En verdensrekord, der endnu ikke er blevet slået. Uret tog fem år at designe og udvikle og har 24 mekaniske funktioner. Det kan, udover grundlæggende tidtagning, vise forskellige kronologiske funktioner for hver time på dagen, har et indbygget diagram, som viser nattehimlen over New York City – komplet med størrelsen af stjerner og Mælkevejen, og et minutur, hvis klokkespil lyder som Big Ben i London. Luksusurmageren Patek Philippe anses af inkarnerede samlere verden over som producent af det mest komplicerede ur nogensinde.
